Den progressive borgerbevægelse, Barcelona En Comú, har meldt sig som nyskabende aktør i den spanske politikerarena. Men kan de skabe “demokratisk revolution” for spanierne, og vil den opblomstrede politiske aktivisme få indflydelse på parlamentsvalget? Uanset om spanierne er i julestemning eller ej, bør de holde øjne og ører åbne i denne tid, for der er en demokratisk revolution på vej – er der nogen, der siger.
Borgerne i centrum
Barcelona En Comú (BComú) blev dannet i 2014, og var den store vinder af det lokale valg i Catalonien i maj. En fjerdedel af stemmerne og 11 pladser i byrådet kunne det blive til. Med tre støttepartier fra venstrefløjen i ryggen blev deres talskvinde, Ada Colau, den første kvindelige borgmester i byens historie.
Bevægelsen satte barren højt fra start. De offentliggjorde deres aktionsplan, allerede inden valgkampagnen var færdigudviklet. Fremfor en ugennemsigtig og ufleksibel liste, valgte BComú en anden strategi i udvælgelsen af deres politiske mærkesager. Gennem borgeres og organisationers deltagelse og tilbagemelding, på diskussionsmøder og med online skemaer, blev en politisk dagsorden sammensat. Samtlige kandidater skrev desuden under på et etisk kodeks, hvor de lover nedskæringer i egne lønninger, samt at holde deres personlige indtægtskilder og gøremål tilgængelige for offentligheden. Hvorfor er det nødvendigt at starte et politisk initiativ på denne vis, fristes man til at spørge? Fordi den spanske befolkning har fået nok af politisk korruption!
Den politiske råddenskab
Politisk korruption er ikke en lille fisk i det spanske demokratifarvand. I 2014 blev den seneste optælling over korruptionssager, der blev behandlet af de spanske domstole, offentliggjort. Den gav stof til eftertanke. 200 sager var under udredning, og intet mindre end 2000 folkevalgte embedsmænd og politikere menes at være involveret.
Korruptionssagerne tårnede sig op efter Franco, da diktatur blev udskiftet med en ny styreform. Men frekvensen af afsløringer om magthavernes moralske dobbeltliv er ikke ændret. Politikerne daler stadigt fra deres elfenbenstårne, og det giver sig til udslag i faldende vælgertilslutning og stigende politikerlede. En stor international undersøgelse fra 2014, offentliggjort i The Guardian, viste, at Spanien scorer absolut bundkarakter, når det kommer til tilfredshed med deres folkevalgte politikere.
Bølgen af såkaldt radikal demokratiførelse, der har fået luft under vingerne i de senere år, ses som en modreaktion mod den mistillid, som landet har været præget af. BComú ser ikke deres “revolution” som en lokal løftning af det nære demokrati og følelsen af selvstyre, men en vitaminindsprøjtning for hele Spanien.
Ada Colau.
Øget aktivisme i europæisk politik
Resultatet af BComús’ borgermøder blev en aktionsplan, der har øje for de svage og unge i Barcelona. De, som, BComús kerne mente, var blevet overset i den hidtidige førte, politiske linje. Gratis offentligt transport til alle under 16 år, reducering af folkevalgte politikeres lønninger og et stop for offentlig betaling af disses tjenestebiler. Et andet vigtigt diskussionspunkt var en ændret turistmodel til at håndtere Barcelonas stigende popularitet.
Den inderste kerne af Bcomú består af en gruppe sociale aktivister, hvoraf langt størstedelen har været engageret i en række politiske og sociale initiativer og bevægelser i Barcelona, bl.a. 15M, Podemos og Platform for People Affected by Mortgages (PAH). På trods af at Ada Colau nu er “professionel” politiker efter at være blevet folkevalgt som borgmester, optræder hun, og de resterende fremtrædende personer i bevægelsen, stadig folkeligt og afslappet klædt. Netop markeringen og fastholdelsen af at være anderledes og “tættere på befolkningen”, også retorisk og politisk, er en effektfuldt del af BComús brand.
Modsat hvad man måske ellers kunne forvente, er BComú, som Barcelonas største parti, ikke bannerfører for regionens selvstændighedskamp. Talskvinde Colau har udtalt, at hun ikke vil afvise at være allieret, når det kommer til at træffe visse beslutninger i retningen af større grad af regionalt selvstyre, men understreger, at partiet ikke støtter om catalansk selvstændighed.
Umiddelbart efter BComús kæmpe succes ved lokalvalget i Barcelona fulgte en række internationale medier op på denne aktivistudvikling i spansk politik. Et ønske om et radikalt demokrati, tættere på borgerne end før set i landet, begyndte at knopskyde i Spanien. Finanskrisen, der har tvunget den spanske økonomi i knæ og sendt arbejdsløsheden til vejrs, har, ifølge eksperter, en stor rolle at spille i de nuværende politiske magtkampe og initiativer.
Vil luften gå af ballonen?
BComú er ikke at finde på listen over opstillede partier til parlamentsvalget den 20. december. Det er til gengæld Podemos, som er det venstreorienterede parti, hvoraf flere af BComús grundlæggere har været engageret i tidens løb.
Gennem en nyligt offentliggjort pressemeddelelse har BComú åbent erklæret, at de støtter Podemos ved det forestående valg. Tilsammen vil de to partier skabe fælles catalansk opmærksomhed under sloganet “En Comú Podem” (“Sammen kan vi”). De vil markere sig ved at sætte fokus på Cataloniens ret til selvstyre, beskyttelsen af den regionale suverænitet i landet, en konkret handlingsplan for at håndtere virkningerne af den økonomiske krise og øget fokus på at tilgå klimaændringer.
Hvorvidt Podemos formår at nå ind til Spaniens magtcentrum med BComú i ryggen, og muligvis indfri nogle af deres vælgeres forventninger, vil kun tiden vise. Det samme gør sig gældende for BComús aftryk i Spaniens folkelige karakterbog og indflydelsen af de mange lignende borgerbevægelser, der har rejst sig i de senere år. Én ting er dog sikker: Der er røre i den demokratiske andedam, men ingen ved, om bølgerne snart erstattes af blikstille vand.
