Boligmarkedet: Nyt liv i de gamle skeletter

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email
Boligmarkedet
 
Solen skinner atter over boligmarkedet på Costa del Sol. Der er ikke bare kommet gang i salget, der er også fuld gang i nybyggeriet. At der atter bygges nyt kan undre, når man ser de mange tomme boliger og – ikke mindst – de efterladte byggeskeletter, som bestemt ikke pynter i landskabet. Men nu er der endelig håb for, at der kommer liv i de gamle skeletter.

 

De sidste par år har været gode for de fleste i ejendomsmægler- og byggebranchen. Og meldingerne, om at det britiske marked er ved at komme i gang, får optimismen til at nå nye højder.

“8.000 besøgende på boligmessen “A Place in the Sun” i Birmingham var all time record, og det siger mere end tusind ord,” udtaler Sven F. Källström, som ejer og driver Alamo Costa del Sol Real Estate. Han tilføjer, at det skandinaviske marked fortsat er i vækst. Specielt den svenske del som for 2016 forventes at blive særlig god.
 
Boligmarkedet 3
 
De mange tal
Den store interesse for et hjem under sydens sol mærkes ikke kun på boligsalget. Det har også sat fuld gang i nybyggeriet. Og det er en overraskelse for mange. Men der er en forklaring.
“Langt de fleste nye boligejere er nordeuropæere, som vil have nye, moderne og lyse boliger med god beliggenhed. Udbuddet af denne type boliger er begrænset, så det er oplagt for en investor at rette blikket mod en godt beliggende byggegrund for at opføre den type boliger, som dagens marked efterspørger,” forklarer Morten Remo fra Siesta Homes, som har opført og solgt adskillige boliger under opførelse til skandinaver.
Sven F. Källström kan dokumentere, at der på strækningen fra Nerja til Estepona, som stort set er hele Málaga-provinsen, i dag er 35 – 40.000 boliger til salg. Vel inkluderer tallet boliger under opførelse, men alligevel er der et stort spring til de tal, ejendomsmægler Finn Wissenberg har fra boligministeriets statistikker.
“På landsbasis er lageret af usolgte boliger fra 2013 til 2014 faldet med fem procent til 535.000 tomme boliger. For Málaga-provinsen er lageret faldet med 16 procent, så vi ved udgangen af 2014 kun havde 12.672 usolgte boliger i provinsen,” dokumenterer Wissenberg og kommer med en opsigtsvækkende tilføjelse: “Cirka en fjerdedel af de tomme boliger, både i Spanien som helhed og her på kysten, er nærmest usælgelige pga. dårlig beliggenhed og kvalitet.” Set på mængden af usolgte boliger, minus de “usælgelige”, og den nye store efterspørgsel, mener Finn Wissenberg, der er fuldt belæg for opførelsen af nye boliger.
Men skeletterne er der ikke mange, der tør røre ved. De står som mørke pletter i det ellers så smukke landskab – og vækker minder om fortidens byggekrise. Eller rettere; fortidens byggekriser. Nogle af skeletterne stammer nemlig fra byggekrisen i starten af 90’erne. 10, 20, 30 år får de lov at stå.
 
Boligmarkedet 1
 
Skeletterne i skabet
Siesta Homes tør dog godt røre ved dem. Med succes har den danskejede virksomhed overtaget en lille håndfuld konkursramte byggeprojekter, færdiggjort boligerne og videresolgt dem.
“Uanset hvem man er, skal man igennem en mølle med kompliceret administration og forhandlinger med banker, kommuner og retssystem. Det kan let tage et par år, men falder alt på plads, kan man gøre et godt køb, færdiggøre boligerne efter tidens trends og videresælge til yderst fornuftige priser,” fortæller Morten Remo, som i 2016 skal i gang med et par nye projekter.
Han er, som alle andre, enig i, at de 200-300 efterladte byggeskeletter ikke forskønner landskabet. Kønne er historierne bag skeletterne bestemt heller ikke.
“Det er triste minder om fallerede developere og til dels starten på ulovligt opførte boliger, som er blevet stoppet,” fortæller Finn Wissenberg.
Sven F. Källström peger på, at mange af sagerne er vanskelige, og trækker ud, fordi de krakkede developere ikke længere er i landet.
“Og så har man i Spanien ikke samme lovgivning og tradition som i de skandinaviske lande for at ekspropriere efterladte byggerier.”
Men det agter man tilsyneladende at gøre noget ved i Mijas kommune, hvor mellem 60 og 70 af de efterladte skeletter findes.
“Lov 7/2002 under Ordenación Urbanistica de Andalucía giver os mulighed for at overtage og videresælge de efterladte byggeprojekter. Loven er ikke ny, der er bare ingen, som har gjort gavn af den,” fortæller byrådsmedlemmet med det øverste ansvar for urbanismo, som er byggeri og egnsudvikling, i Mijas, Andrés Ruiz León.
Han kom til efter kommunalvalget i maj, og har siden bestræbt sig på at få liv i de gamle skeletter.
“Vi giver nu bygherrerne to år til at få gjort facaderne på byggeriet færdige, så bygningerne i det mindste udefra ser ordentlige ud. Sker det ikke, sættes bygningen på tvangsauktion,” forklarer han og giver eksempler på de første projekter, som allerede er kommet på andre hænder, fordi den “gamle” developer ikke har reageret på kommunes henvendelser.
Det nye byrådsmedlem håber dermed i løbet af de kommende par år at få liv i mange af de gamle skeletter – og at nabokommunerne vil følge hans initiativ.
Andrés Ruiz León må dog erkende, at der er to svage punkter for kommunen. “Det kan blive vanskeligt at få solgt de projekter, der er så forgældede, at det for bygherren bedre kan betale sig at købe og bygge på en tom grund. Og endnu sværere bliver det med de projekter, som blev igangsat uden byggetilladelse.” Skal disse projekter lovliggøres skal de nemlig inkluderes i kommunens fremtidige byplan, som efterfølgende skal godkendes af Junta de Andalucía. Og det tager tid. De efterladte skeletter kunne rives ned, men det er dyrere end man tror, og ingen kommunekasser bugner i dag. Men det virker til, at man gør sit bedste i kommunen. Det gælder også processen for udstedelser af byggetilladelser.
 
Boligmarkedet 2
 
Rekordernes år
Der er nemlig livlig aktivitet i kommunens urbanismo-afdeling. I midten af november havde man rundet de 1.700 byggetilladelser for i år, så sidste års rekord på 1.883 tilladelser bliver med al sandsynlighed tangeret. I tallene er alle byggetilladelser inkluderet. Alt lige fra en familie, som skal have overdækket terrassen til en developer, der skal i gang med et større etagebyggeri. I 2007, som betegnes som det sidste gode år, inden krisen brød ud, udstedte Mijas kommune 1.295 byggetilladelser. Så på den front er krisen et overstået kapitel. Bureaukratisk bestræber man sig også på at gøre til et overstået kapitel.
“I dag tager det os maksimalt 30 dage at udstede en tilladelse og vi er helt ajour med mængden af ansøgninger,” garanterer Andrés Ruiz León. Hans afdeling må fortsat lægge øre til utilfredshed over langsom sagsbehandling, men byrådsmedlemmet anbefaler de utålmodige at komme direkte til kommunen. “Langt de fleste ansøgninger om byggetilladelse går gennem en tekniker eller arkitekt. Jeg skal ikke kunne sige, om de har meget travlt eller ikke er effektive, men det kan være et langsommeligt mellemled. Kom derfor gerne direkte til os. Vi taler også engelsk, og vil tage godt imod dig.”
Det lyder til, der er kommet nye boller på suppen. I det mindste i Mijas. Bliver suppen så god, som den lyder til, vil solen skinne længe over boligmarkedet. Og de mange skeletter vil få krop og sjæl.
 
Boligmarkedet 4
Af Henrik Andersen, henrik@norrbom.com

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

Søg på La Danesa