Det danske magasin i Spanien
Hvordan streamer jeg film, tv-serier og sport på mit TV? Hvilke apparater skal jeg bruge?

Hvordan streamer jeg film, tv-serier og sport på mit TV? Hvilke apparater skal jeg bruge?

Online 1
 
Endnu en tv-sæson er i gang, og der er uendeligt meget tv at se både fra de traditionelle udbydere som DR, NRK og SVT og fra online streamingtjenester som Netflix, Hulu og Amazon.

 
Og der er flere metoder til at streame tv med end nogensinde før. Så hvilke streaming-apparater skal du bruge for at få dit ugentlige fix af ‘Mad Men’, ‘Breaking Bad’, ‘House of Cards’ eller gense gamle superklassikere som første sæson af ‘Heroes’? For et års tid siden var det let at vælge et produkt til streaming. Man valgte en Roku 3. Dens kombination af apps og programmer, og dens brugervenlighed kunne ikke sammenlignes med de andre streaming-apparater.
Men markedet for streaming af tv, serier, film og musik er i stor konkurrence, og et imponerende udbud af nye apparater til streaming er ved at være ude i butikkerne eller kan allerede købes online. De bedste produkter til streaming er:
 
AppleTV
Apple TV (ca. 150€ for den billigste)
Efter tre år har Apple besluttet sig for at udgive en ny streamingboks. Det nye Apple TV har indbygget en app-store, support for spil og har den smarteste fjernbetjening med Touch-overflade. Apple TV er også velintegreret med Siri, så du kan tale med dit TV.
 
amazon-fire-tv-standing
Amazon Fire TV (ca. 99€)
Onlinegiganten Amazons Fire TV kan vise indhold i den bedste kvalitet (4K), og da Amazon er en af de få 4K-videoudbydere på markedet, kan Fire TV selvfølgelig streame den bedste billedkvalitet af alle. Fire TV, der kommer med fjernbetjening, er fyldt med spil og har sin egen stemmeassistent som Apples Siri. Hos Amazon hedder hun Alexa. Varianter af Amazon Fire TV inkluderer en spilleudgave til 139€.
 
chromecast
Google Chromecast 2 (35-40€)
Google har netop udgivet den nyeste version af Chromecast, som er en film- og tvafspiller koncentreret omkring Android-telefoner. Chromecast har fået et bedre Wi-fi end den tidligere version, samt en app, der forbedrer søgninger af TV-shows og film. Den store fordel ved Chromecast i forhold til de andre producenter er, at den ikke fylder mere end en almindelig USB-stick, og at man bruger sin mobil som fjernbetjening.
 
Roku-4-Remote
Roku 4 (ca. 129€)
Rokus nyeste version udkommer i slutningen af oktober og giver adgang til 2500 tv-kanaler med mere end 300.000 film og tv-serier. Billedkvaliteten er 4K, den bedste kvalitet, du kan få. Roku er fyldt med smarte funktioner, som eksempelvis en ‘Find fjernbetjening’, hvor fjernbetjeningen selv fortæller, hvor den er – eller du kan tale med din fjernbetjening, som derefter vil streame det, du har bedt den om. Roku virker med mobiltelefoner, tablets og tv.
 
Hvad er streaming?
Udbuddet af streaming-tjenester har aldrig været større, og det er nemt og billigt at bruge dem. Men hvad betyder det, det der streaming?
Streaming betyder egentlig bare at hente data ned fra en anden computer til din computer, smartphone eller tablet, uden at indholdet bliver gemt. Altså, du ser en film eller hører musik, uden det faktisk befinder sig på din harddisk. Normalt taler man om TV, tv-serier og film, når talen havner på streaming, men det er også muligt at tilmelde sig tjenester, der streamer musik, spil og bøger.
Det kan være gratis at streame, eksempelvis via biblioteket, men du kan også tegne abonnementer på tjenester, hvor du får fri adgang til tv-serier, musik og bøger.
 
Populære streamingudbydere af TV
Netflix er nok verdens mest populære udbyder af film og serier, men der er også Hulu Plus og Amazon Instant Video samt et hav af andre, hvor du for et fast beløb om måneden får adgang til tusindvis af film og serier, som du kan se, når du har lyst.
Ellers er der jo altid de gratis tjenester, som du kan streame direkte til dit TV, blandt andet: YouTube med alt, hvad hjertet begærer, Funny or Die, der er fyldt med komedie, Twitch for gamers og Vevo til musikfans.
 
Af Michael Andersen

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.