Mens de fleste af hans jævnaldrene nyder deres otium på Almuñécars flotte strande, er den 62-årige Tommy Larsen på farten. Altid på telefonen, på tasterne eller ude hos kunderne.
Han har det bedst, når der sker noget – og gerne noget nyt! Derfor har han igangsat en masse nye initiativer. Et af dem går på at levere internet til byens borgere.
Han sprudler af energi, idéer og livsglæde. Men attituden fortæller også om en mand, der har begge ben godt placeret på jorden.
“Almuñécar har på én og samme tid det hele – og så alligevel ikke ret meget. Byen mangler folk med initiativ og gennemslagskraft. Folk der tør investere. Det er det, der skal til for at komme videre,” lyder det ordfast fra Tommy Larsen, som med sine initiativer viser, han ikke er bange for at gå forrest.
De store landsdækkende internetudbydere gik nemlig udenom Almuñécar, da de nye og effektive fiberlinjer skulle lægges ud. Málaga, Granada og nabobyen Motril, med de høje indbyggertal, var interessante. Men ikke Almuñécar med sine 30.000 faste indbyggere. Det irriterede Tommy grueligt. Fra sin landejendom sad han nemlig uden internet og forbindelse til omverdenen. I stedet for at se hindringer, så han udfordringer.
“I hele Almuñécar-området kommer der ca. 150.000 mennesker fordelt over hele året. Og selvom man kun er her to-tre måneder, har man vel brug for internet,” fortæller Tommy Larsen, som i 2012 indviede FHC-EuroNet og investerede 200.000 euro i infrastruktur, så hele byen i dag kan få glæde af hans fiberoptiske internetlinje. Det har ikke blot kostet dyrt. Det har været et kæmpe arbejde.
“Men det har været hele besværet værd, for i dag er vi de eneste i området, der tilbyder en ordentlig linje. Kommunen og store dele af næringslivet bruger os nu,” fortæller en tilfreds iværksætter. “Jeg havde ikke set, det skulle blive så omfangsrigt. Men nu kører toget, og så er der ingen vej tilbage”, siger Tommy fra sin lejlighed på strandpromenaden. Lidt længere inde i landet ligger hans plantage, som han nu har konverteret til en landejendom.
Penge i plantagen
Tommy Larsen søgte et sted med fred og idyl. Derfor faldt valget i 2001 på en plantage med en lille bolig i baglandet ved Almuñécar. Men freden og idyllen blev hurtigt lig med kedsomhed for den danske ildsjæl.
“Grunden er jo stor, så jeg præsenterede et projekt og fik tilladelse til at bygge to huse til, så vi i dag har tre flotte udlejningsboliger midt på plantagen, som er fyldt med avokado- og mangotræer”, fortæller Tommy Larsen – nu i flertal. Udlejningsprojektet startede han nemlig sammen med sit livs kærlighed, som vi præsenterer om lidt.
Interessen for at leje boligerne blev hurtig så stor, at andre boliger kom til, så parret i dag har 15-16 ejendomme i folden. “Det fungerer fint med boligudlejning. Det er vigtigt, man kender sine boliger, sine boligejere og sine kunders ønsker. Holder man, hvad man lover, og giver man kunderne en god service, får man også succes,” mener Tommy Larsen, som selv skrider til, hvis noget skal ordnes på boligerne.
“Om jeg skal fikse et toilet eller sætte et nyt badeværelse op, spiller ingen rolle,” fortæller den danske iværksætter, som også har rigeligt at se til i sit bygge- og renoveringsfirma. Det startede i det små for over ti år siden. I dag har Tommy Larsen et halvt dusin håndværkere, som han koordinerer opgaverne med. Landbruget på plantagen har han også fået til at fungere.
“Man hører så mange steder, at der ikke er økonomi i vores lokale landbrug. Men forstår man at plukke frugterne på det rigtige tidspunkt, og sælge dem rigtigt, hænger økonomien sammen,” forsikrer Tommy Larsen, som dog tilføjer, at det er svært og risikabelt udelukkende at satse på egnens mini-landbrug som levevej.
Skuffet over Danmark
Tommy både ligner, taler og føler sig som en dansker med stort D. Derfor var skuffelsen og frustrationen enorm, da han i 2003 blev stillet overfor et svært valg: Fædrelandet eller kærligheden.
“Niurka var i København for at besøge sin bror, da vi løb ind i hinanden. Og så kom hun ikke hjem igen,” fortæller Tommy med et smil.
Niurka er cubaner, og Tommy tænkte, at de blot skulle lade sig gifte, for at hun, som sin bror, kunne få permanent arbejds- og opholdstilladelse i Danmark. “Men der tog jeg alvorligt fejl. Vi kom igennem en mølle af administration, som var det i Spanien, for blot at få afslag,” fortæller Tomme Larsen, som aldrig har kunnet forstå, hvorfor en dansk gift cubaner, hvis bror allerede bor i landet, og som er økonomisk uafhængig, ikke kan bo i Danmark. Resultatet blev, at Tommy solgte sin virksomhed, som var et vikarbureau indenfor klejnsmedbranchen, og tog alt med sig til Almuñécar.
“Her følte, og føler, vi os noget mere velkomne. Niurka fik residencia på ti uger og spansk pas efter fem år,” siger Tommy, som lover, at han bliver i Almuñécar og vil gøre sit for at få gang i hjulene.
Og det bliver der brug for. På Almuñécar-egnen er der nemlig ikke de samme gode perspektiver for sommersæsonen som i byerne vest for Málaga.
“Det er åbenlyst, at vi fortsat har færre turister end før ’08. Der er stadig butikker, som lukker, og selvom om boligsalget er på vej op, er det alt sammen småsalg. Der er ingen byggekraner eller større projekter på tegnebrættet,” kommer det realistisk fra Tommy Larsen, som slutter, hvor han startede: “Omvendt er byen ikke overrendt og jeg tror, det er derfor, flere og flere danskere kommer hertil. Med lidt initiativ, gennemslagskraft og investering, kan vi få kystens dejligste område – både for erhvervsdrivende, turister og otium-nydere.”
