En anderledes aften med Flemming Jensen

Der bliver ikke kun grinet, når en af Danmarks mest folkekære skuespillere besøger Margrethekirken den 6. februar. Der bliver også lidt at tænke over. I følge Flemming Jensen er der nemlig ikke langt fra sjov til alvor – og omvendt.
“Det bliver et foredrag med humoristisk sans. Mine indlæg er aldrig planlagt fra start til slut, for jeg har brug for frie hænder. Som komiker er det en kunst at kunne fornemme duften i bageriet. Så hvis duften er god, kommer vi rundt om både mænd, kvinder, politik og indvandrere,” lover Flemming Jensen.

 

Den alvorlige humor
I en boligforening syd for København var den etniske blanding så stor, at beboerne slet ikke kunne sammen. “Formanden hyrede mig til et boboermøde for at lave lidt stand-up og bløde stemningen lidt op. Men han havde også hyret komikeren Omar Marzouk, som har sine rødder i Egypten, så der ligesom var én komiker til hver gruppe. Vi syntes godt om hinanden fra første sekund, så vi gik på scenen sammen. Det meste var improviseret og folk hylede af grin. Dagen efter ringede formanden for boligforeningen med den glade nyhed, at beboerne nu kunne tale sammen. Det var aldrig lykkedes før,” fortæller Flemming Jensen. “Sagen er, at hvis vi griner sammen, er det sværere at skændes.” De to komikere turnerede efterfølgende land og rige rundt med deres show.

 

 

De selskabelige medier
Flemming Jensen kommer i sine foredrag også ofte ind på politik, udviklingen i samfundet og mediernes rolle. Igen blander han det alvorlige med det sjove. “På landets tv-stationer sidder programredaktørerne og siger: Nu vil vi lave tv for de unge. Så spørger de en gruppe unge, hvad de vil se, hvornår de vil se det, og hvem de vil se det med. De stiller samme spørgsmål til samme mennesker, som giver de samme svar. Det er derfor alle kanaler i dag sender det samme lort på det samme tidspunkt!”
Samme kritiske og humoristiske holdning har Flemming Jensen til internettet og de sociale medier. Han har selv både en hjemmeside og er på facebook, men… “På nettet har du hele verden til din rådighed, men denne åbning ud mod verdens viden ender som en indsnævring, fordi man sorterer alt andet fra. Man bliver på en eller anden måde blind for helheden,” mener han. Det samme gælder de sociale medier. “Det er jo ikke særlig socialt at sidde mutters alene time efter time foran sin pc eller iPad. Men man har selvfølgelig selskab. Derfor hedder det de selskabelige medier i min verden,” slutter Flemming Jensen, som lover masser af latter og stof til eftertanke, når han gæster Margrethekirken den 6. februar kl. 19.30 med sit show “Risikoen ved at være humorist er, at folk tror, at man laver sjov”. Billetter koster 25 euro (inkl. vin & snacks) og kan købes i kirken og hos Vitamina i Centro Idea.

 

• Indtil for nylig hed han Holger Flemming Jensen. “Min farfar, og senere min far, ejede en tømmerhandel der hed H.F. Jensen. Han havde for vane at købe stort ind og det gjaldt også, når han bestilte kuverter og brevpapir med “H.F. Jensen” på. Intet måtte smides ud. Mine forældre fik derfor som en bunden opgave, at mit navn skulle starte med H.F. Det kunne bestemme et helt menneskes liv, at sådan nogle kuverter ikke skulle gå til spilde.”
• Som 10-årig havde han i 1958 en rolle som ulveunge i filmen “Far til fire og ulveungerne”. Flemming Jensen blev udvalgt, fordi han var bedst til at sige “Jeg kan ikke lide havregrød.”
• Flemming Jensen boede som lille i Tappernøje på Sydsjælland. Senere flyttede familien til Gl. Holte, hvor de fik Peter Belli som nabo. “Han var lidt ældre end mig og en rod i skolen, så jeg så meget op til ham.” Som ung student havde Flemming Jensen sommerjob som rejseleder i Tyrol.
• Han blev i sin tid “opdaget” af Erik Wedersøe, da han sammen med nogle venner fra seminaret optrådte på Sørens Værtshus i Snogebæk på Bornholm. Det førte ham videre til Rottefælden i Svendborg, og derefter gik det slag i slag.
• Han var som korporal på Bornholm udtaget til hemmelig tjeneste. Da russerne gik ind i Prag, var han på vagt, men da både han og de øvrige, som passede telexerne, sov, opdagede de ikke Natos melding om invasionen. Af samme grund vidste pressen besked om begivenheden, før Forsvarsministeriet var orienteret.
• Han har skrevet adskillige bøger. Den første hed “Vejledning i sælfangst” og bogen sælger stadig godt. Den udkom i 1975 og bygger på oplevelser fra hans ophold i Grønland.
• I 1999 udgav han romanen “Imaqa”, som betyder “måske”. Den er ikke kun blevet godt modtaget i Danmark, men sælger særdeles godt i Frankrig, hvor Flemming Jensen flere gange har været rundt for at holde foredrag om bogen. Nu vil et fransk selskab sågar filmatisere bogen.
• Han ejer en meget stor maskine, som kan riste kaffebønder. Ifølge vennen Søren Østergaard tager det, takket være denne maskine, ufattelig lang tid, før man får serveret en meget lille sjat kaffe, når man er hos besøg hos Flemming Jensen.
• Han bor i Farum, og har sommerhus i… Farum. “Jeg er slem til at glemme ting, og så er der jo ikke så langt.”
• Han går altid med et ur i snor om halsen. “Jeg får eksem af at have noget om håndledet. Derfor har jeg et ur om halsen. Det er også lidt en undskyldning for ikke at gå med slips.”