Det danske magasin i Spanien
Pendul-dynamik gav lykkeligt resultatet, men nu… Opsparingskrav på 3,5 mio. euro!

Pendul-dynamik gav lykkeligt resultatet, men nu... Opsparingskrav på 3,5 mio. euro!

AMRABAT-MAIN-13-09-14-Malaga-Levante09
 
Tusindvis af Málaga-fans i eufori tiljublede ham, da han præsenteredes på La Rosaleda. Nordin Amrabat ankom som en superstjerne med seks tunge kufferter og en kone, der vil føde i Málaga.

Den fortabte søn var tilbage. Om end ikke helt uventet, men mange og drøje forhandlinger
gik forud, før Málaga CF sikrede sig den 27-årige marokkanske landsholdsspiller Nordin Amrabat i den tyrkiske storklub Galatasaray med den så succesfulde tidligere italienske landstræner Cesare Prandelli som ny chef.
Efter Málagas halvårige lejekontrakt med Amrabat udløb i juni udviste generaldirektør Vicente Casado og sportsdirektør Mario Husillos en sand pendul-dynamik ved seks gange at rejse til Istanbul for at forhandle med Galatasaray-ledelsen og klubpræsident Unai Aysal. Men de ville først have sikkerhed for, at Amrabat ikke indgik i Prandellis stamkerne på hans stjernespækkede mandskab.
I starten af september lød beskeden til Amrabat: “Du skal regne med meget lidt spilletid i Galatasaray”.
Casado og Husillos lovede ham fuld spilletid ved møderne i den tyrkiske hovedstad.
Tilbage nu blot en økonomisk aftale med Galatasaray og Amrabat.
Med klubben lyder den på en 1-årig lejeaftale med en købsoption på 3,5 mio. euro.
Penge, Málaga CF ud af sin stramme økonomi skal spare op de kommende 10 måneder inden afslutningen på sæsonen 2014-2015.
 
14-08-30-LlegadaAmrabat04
 
Lønninger ned – og op
Nordin Amrabat, som Málaga CFs træner i sidste sæson, tyske Bernd Schuster, fik til klubben i januar på lån, blev en meget betydningsfuld spiller i overlevelseskampen i La Liga. Da det lykkedes, gav Amrabat tilsagn til Casado og klubejer Al-Thanis højre hånd, vicepræsident Moayad Shatat, om, at der fremover for ham kun ville være to muligheder:
Galatasaray eller Málaga CF.
Så nu “blot” lønforhandlingerne med Amrabat tilpasset et budget på 40 mio. euro med en reduktion af lønomkostninger til spillerne på 18%. Hans aftale i Gatasaray lød på 1 mio. euro i 2012-13 med en progressiv stigning til 1,4 i 2016-17.
Málaga CF betaler ham 1 mio. euro i denne sæson. En mulighed skabt af målmand Kamenis accept af en halveret løn. Han var i forvejen den dyreste på holdet.
Til gengæld en lønforhøjelse til U 21-landsholdsspilleren Darder, efter at Málaga CF sagde nej til et tilbud fra portugisiske Oporto på ham.
Vigtigt for Nordin Amrabat også, at hans kone ønsker at føde deres første barn i Málaga.
De elsker begge denne by.
Også da marokkaneren ankom til lufthavnen i Málaga med seks store kufferter som bagage tiljubledes han med klapsalver af flere hundrede mennesker. For hans loyalitet overfor Málaga og især en forventning om, at han vil være i stand til med styrke at stabilisere det nye, unge Málaga-mandskab med tyngde og opfindsomhed i angrebet.
Sammen med veteranen Santa Cruz fra Paraquay.
 
Al-Thanis hyldest
Selv siger Amrabat:
“Málaga CF er en fantastisk klub. Jeg glemmer aldrig, da Al-Thani kom på grønsværen på La Rosaleda og tiljublede os alle efter sæsonafslutningen mod Levante. Da følte jeg, at der var noget helt specielt ved klubben.
Denne sommer har lydt på mange rygter om mit klubskifte – specielt i de tyrkiske medier. Men det har været vrøvl alt sammen. Eneste alternativ for mig til Galatasaray, der jo ejer mig, har hele tiden været Málaga CF.
Derfor blev det også nej til klubber i England, Saudi-Arabien og flere spanske.
Min kone og jeg er nu hjemme i Málaga”.
 
Amrabat på banen

2006-2007: Omniwold, Holland 36 kampe – 14 mål.
2007 – 2008: VVV-Venlo, Holland 33 kampe – 10 mål.
2008 – 2011: PSV Eindhoven, Holland 57 kampe – 9 mål.
2011 – 2012: Kayserispor, Tyrkiet 38 kampe – 6 mål.
2012 – 2014: Galatasaray, Tyrkiet 34 kampe – 1 mål.
2014 (januar til juni) Málaga CF 15 kampe – 2 mål
Nu tilbage i Málaga CF på et 1-årigt lejemål.
7 U-21 landskampe for Holland – 0 mål.
15 A-landskampe for Marokko – 2 mål.
 
Nordin Amrabat er født den 31. marts 1987 af marokkanske forældre i Naarden, Holland.
 
image005
 
20.500 sæsonkort solgt i Málaga CF
Estadio La Rosaleda i Málaga kan rumme 30.000 tilskuere.
Allerede inden La Liga-starten var de 20.500 besat af supportere, som købte sæsonkort.
Málaga CF ligger hermed nummer 12 i statistikken på det nok så vigtige felt.
 
Rækkefølgen i La Liga ser således ud:
FC Barcelona: 85.000
Real Madrid: 67.000
Atlético Madrid: 47.000
Athletic Bilbao: 44.117
Valencia: 40.000
Sevilla: 34.000
Espanyol: 27.170
Real Sociedad: 26.500
Elche: 24.300
Celta Vigo: 22.000
Deportivo La Coruña: 21.000
Málaga CF: 20.500
Villarreal: 18.600
Levante: 17.000
Córdoba: 16.000
Granada: 13.400
Almería: 11.000
Rayo Vallecano: 9.300
Getafe: 6.000
Eibar: 4.000
 
Rayo Vallecano og Getafe er klubber, der begge ligger i Madrid.
Athletic Bilbao har netop indviet et nyt stadion, som kan rumme 50.000 tilskuere.
Sheikh-Abdullah-Al-Thani01-2
 
Fra fantasi-tal til barsk hverdag

Ledelsen i Málaga CF sidder i dag og laver budgetter efter de barske realiteter i klubben.
Aftalte afdrag på gæld skal overholdes, så ikke flere fantasi-tal, som i starten af sheik Abdullah Al-Thanis regeringstid.
I sæsonen 2009-2010 med Fernando Sanz som præsident i Málaga CF lød budgettet på beskedne 25,7 mio. euro – det tredje laveste i La Liga.
Året efter med Al-Thani tredobledes det til 75 mio., for herefter at blive fordoblet til 150 mio. euro – kun overgået af Real Madrid og FC Barcelona!
Det mindskedes så til 93. mio. og sidste sæson til 42 mio. – det niende laveste i La Liga.
Og nu i denne sæson lyder budgettet på 40 mio. euro.
Stjernegager hører fortiden til – uden at forringe det sportslige potentiale i førsteholdstruppen væsentligt.
Den er ganske enkel lovende.
DUDA-DSCN2443
 
Problembarnet Duda

Málagas mandskab blev et af de hårdest ramte med advarsler og udvisning i La Liga-sæsonen 2013-14.
Og det begynder nu, som det sluttede: Tre udvisninger i sæsonens to første kampe mod henholdsvis Athletic Bilbao hjemme og Valencia ude.
Duda, Antunes og Darder fik røde kort direkte til udvisning med efterfølgende karantæner. Hårdest til den 34-årige tidligere landsholdsspiller i Portugal, Duda, for dobbeltforseelser. Han var også en af de mest straffede i sidste sæson.
Duda idømtes to spilledags karantæne og de to øvrige blot en.
Portugiseren har med sin ganske utilbørlige optræden på banen udviklet sig til lidt af et problembarn i Málaga CF. Mange er stemt for, at træner Javi Gracia helt ser bort fra veteranen med det gode skud, men det er der foreløbig ikke noget, der tyder på, at han gør.
 
25-08-13-Malaga-Barcelona12
 
Schuster lægger sag an mod Málaga CF
Málaga CFs La Liga-træner i sidste sæson, den 54-årige tysker Bernd Schuster, har hevet sin tidligere arbejdsgiver i retten. Og det har endvidere hans trænerstab bestående af Fabio Celestini, Carlos Cascallana og Angel Mejas.
Schuster, der røg ud efter blot en sæson, påberåber sig, at han og hans folk havde en 5-årig kontrakt.
Ved hans afgang oplyste Málaga CF, at kontrakten indeholdt en passus om, at samarbejdet kunne ophøre, hvis Málaga CF ikke blev blandt de ti bedste i La Liga i sæsonen 2013-2014. Holdet endte som nummer 11!
Hvor mange penge, sagen drejer sig om, er ikke offentliggjort.
 
Palco LaRosaleda
 
Sheiken i byen og til kamp

Han var her i maj. Og nu fire måneder senere kom ejeren af Málaga CF, sheik Al-Thani, tilbage fra sin bopæl i Qatar med det sigte at få sat gang i Málaga CF’s sportsby, som nu har været i støbeskeen i flere år. Men myndighedsgodkendelserne for det ambitiøse projekt i Arraijanal-området mellem Málaga by og lufthavnen løb hele tiden ind i problemer.
De skulle både gives af Junta de Andalucía og Málaga kommune. Borgmesteren i Málaga, Francisco de la Torre, ser meget positivt på en endelig tilladelse, og håber, at Junta’en kan få gjort deres administrative arbejde inden jul.
Samtidig benyttede Al-Thani sit besøg til på Estadio La Rosaleda at overvære La Liga-opgøret Málaga CF – Levante og hilse på den nye træner, Javier Gracia.
 
FOTO-Bobley-Anderson
 
Anderson til Alcorcon
Det var som et stort og talentfuldt håb, at den 22-årige Bobley Anderson for et år siden kom til Málaga CF fra Wydad Casablance i Marokko. Indkøbt inden træner Bernd Schusters ankomst, men det viste sig hurtigt, at den tyske træner ikke kunne finde anvendelse for Anderson, der er født på Elfenbenskysten med enkelt U 23-landskamp på bagen.
Efter otte La Liga-kampe for Málaga lejedes han i januar ud for en halv sæson til belgiske Zulte Waregem, hvor det kun blev til fire kampe. Nu er han af Málaga lejet ud til den spanske 2. divisionsklub AD Alcorcon i Madrid-regionen. Byen Alcorcon har 164.000 indbyggere og af udlændinge tæller dens klub nu tre spillere. Foruden Anderson er det Facundo Guichon fra Uruguay og englænderen Charlie l’Anson på lån i Elche.
I Andersons lejekontrakt med Alcorcon er en option på forkøbsret med prisen 2,8 mio. euro for ivorianeren.
Herefter sluttede Málaga CF et ivrigt transfervindue med otte nye spillere og syv afgange.
Eneste spiller i overskud i truppen er Robero Chen fra Panama. Han forsøges afsat til en klub uden for Europa.
 
Murcia tvangsnedrykket
I juni spillede Real Murcia oprykningskampe til La Liga. Men resultaterne glippede mod Córdoba, der nu er i Spaniens fornemste række.
I august led Murcia så den kranke skæbne at blive tvangsnedrykket til 2. division B (svarende til 3. division). Det professionelle spanske fodboldforbund med formand Javier Tebas i spidsen fandt simpelthen økonomien i klubben så miserabel, at de såkaldte finansielle fair play-bestemmelser ikke kunne overholdes.
Murcias plads i 2. division er overtaget af Mirandes, der ellers rykkede ned efter sidste sæson.
I 1992 led Real Murcia samme skæbne – som det første hold i Spanien i øvrigt.
 
Resultater La Liga:
Málaga CF – Athletic Bilbao 1-0 (1-0)
Målscorer: Luís Alberto.
Valencia – Málaga CF 3-0 (2-0).
Málaga CF – Levante 0-0.
Espanyol – Málaga CF 2-2 (1-0)
Málaga CF – FC Barcelona
Getafe – Málaga CF
De to sidstnævnte kampe spillet efter redaktions deadline.
Se www.Málaga-support.dk
 
Foto-Morten-Møller-Malaga-LD-Okt-2014
 
Tribunepladser fås hos La Peña de Dinamarca
Fodboldinteresserede såvel på Costa del Sol som i andre lande er velkomne til at kontakte La Peña de Dinamarca for billetter til La Liga-kampe på Estadio La Rosaleda i Málaga. Klubben råder over fine tribunepladser på den ene langside beskyttet for eventuel regn.
Forinden let måltid, oplæg og i restaurant Casa Danesa og bus tur-retur til stadion fra Fuengirola.
 
Kontaktpersoner:
Kasserer Uffe Madsen 649 814 842
kasserer@Málaga-support.dk
 
Formand Morten Møller 617 700 424
info@Málaga-support.dk
 
La Peña de Dinamarca er den en eneste officielle danske supporterklub for Málaga CF optaget i Federación de Peñas Malaguistas i Málaga CF. Den tæller mere end 200 medlemmer og støtter cancerhospice Cudeca i Benalmádena og børnehospital i Málaga.
Klubben optager fortsat nye medlemmer.
www.Málaga-support.dk
 
La Liga-kampe på Estadio La Rosaleda i oktober:
Lørdag den 4. Kl. 22.00: Málaga CF – Granada
Søndag den 26. Kl. 12.00: Málaga CF – Rayo Vallecano
Af Morten Møller. Foto: Málagacf.com

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.