Ultimativ test af Abenomics

 

Begejstringen omkring Japans økonomiske revolution (kaldet Abenomics efter premierminister Shinzo Abe) og landets opgør med 15 års deflation har kølnet noget i begyndelsen af året på grund af frygt for, at momsforhøjelsen (fra 5% til 8%) pr. 1. april bringer den økonomiske vækst i fare. Vidnesbyrd om effektiviteten af Abenomics (inflation på det højeste niveau i årtier, og ledighed på det laveste niveau i seks år) har kun øget frygten for, at den højere moms dæmper det japanske opsving.

Usikkerheden fik investorerne til at holde sig væk fra Japan i marts, og derfor var det japanske aktiemarked det marked, der klarede sig dårligst i denne måned. Det overraskende fald i husholdningernes forbrug i februar og faldet i detailsalget øgede også usikkerheden. Men til regeringens lettelse viste tallene for marts en stigning i detailsalget på 11% annualiseret, takket være en ventet forbrugsfest inden momsforhøjelsen trådte i kraft.

I begyndelsen af april var der andre gode nyheder for økonomien på længere sigt. For første gang var virksomhedernes inflationsforventninger med i den japanske centralbanks tankan-rapport, som er en kvartalsvis undersøgelse af erhvervstilliden i Japan og en væsentlig faktor for udformningen af pengepolitikken. Rapporten viste, at de japanske virksomheder forventer fortsat stigende priser i den kommende periode. Da et af regeringens hovedmål er at skabe inflation, er prisforventningerne en god indikation af, hvor effektiv pengepolitikken er relativt set. Ikke kun nu og her, men også på mellemlang sigt, da momsen i Japan vil blive yderligere forhøjet til 10% i oktober 2015.

 

Japansk roulette
De seneste prognoser for japansk økonomi peger i retning af negativ vækst på -3,5% annualiseret for 2. kvartal som følge af momsforhøjelsens effekt på forbruget og positiv vækst på +2% i kvartalet efter. Indførelsen af skatteforhøjelser samtidig med massive pengepolitiske lempelser er dog at spille højt spil, og det bliver interessant at se, om den japanske centralbank bliver nødt til at lempe pengepolitikken yderligere, hvis momsforhøjelsen rammer den økonomiske aktivitet hårdere og i længere tid end ventet. På centralbankens seneste møde 30. april skete der ingen ændringer i pengepolitikken. Begrundelsen var, at inflationen ventes at nå målet i næste finansår (fra 1. april 2015). Det er dog langt fra sikkert.

Japans kamp mod deflation har stor betydning for euroområdet, hvor netop deflation udgør en stigende trussel. Den europæiske centralbanks reaktion har været en fornægtelse, som i lyset af de foruroligende nøgletal nærmer sig hybris. Men de beslutningstagere i ECB, som i deres stille sind frygter konsekvenserne af den klart ugunstige prisudvikling i euroområdet, vil holde nøje øje med, hvad der sker i Japan. Japans succes eller fiasko i kampen mod deflation kan være lærerig for ECB.