Málaga CF bliver i La Liga, Schuster skal ud, nye spillere og hyldest til klubejer Al-Thani
Søndag den 18. maj sluttede La Liga-sæsonen 2013-2014. Efter den store økonomisk betingede åreladning af spillere som Isco, Demichelis, Toulalan og Joaquín til henholdsvis Real Madrid, Manchester City, Monaco og Fiorentina samt afgang af succestræner Pellegrini til Manchester City blev det en skæbneturnering for Málaga CF. Men klubben undgik den frygtede nedrykning. I sig selv dristigt herefter at hyre den kontroversielle træner og ex-stjernespiller i FC Barcelona og Real Madrid, 54-årige Bernd Schuster, som træner på en 5-årig kontrakt. Hans CV er særdeles ‘broget’, og det bliver nu også til afsked. Han lagde sig ud med såvel supporterne som væsentlige spillere som Weligton, Willy Caballero og Jesús Gamez. I tre kampe lød det fra tribunerne på La Rosaleda “Schuster – gå nu!” “Schuster – gå nu!” “Schuster – gå nu!” I hans kontrakt viste der sig at være en “kattelem-klausul” gående ud på, at klubben kun var forpligtiget til at beholde ham, hvis Málaga CF sluttede mellem de 10 bedste i La Liga. Nu endte holdet som nummer 13 af 19?? Han menes på vej til Eintracht Frankfurt i hjemlandet Tyskland som afløser for Amin Veh. Klubben, der i øvrigt har vist interesse for danske Nicklas Bendtner. Det gjorde Schuster også i Málaga. Bedste bud på Schusters afløser er den 51-årige spanier Pepe Mel. Fyret i denne sæson i Betis i Sevilla med korttidskontrakt i engelske West Bromwich Albion
Truppen: Ud – og ind Ved redaktionens slutning stod situationen på spillersiden i Málaga CF i øvrigt således: Forhandlinger for at overtage stjernespilleren Amrabat fra Galatasaray i Tyrkiet. Han er marokkansk landsholdspiller. Kontraktskrivelse med Arthur Boka fra Stuttgart – 26-årig venstrefodet midtbanespiller med 78 landskampe for Elfenbenskysten. To år. Kontraktskrivelse med Roberto Rosales fra Twente i Holland – 25-årig højre back med 41 landskampe for Venezuela. Fire år. Afgang for lejesvendene Al Hamdaoui og Iakovenko, begge hjem til Fiorentina i Italien, og Pawlowski til Widzew Lodz i Polen De unge Bobley Anderson og Roberto Chen retur fra fiasko-lejeophold i belgiske Zulle Waregem. De blev før denne sæson hyret i klubber i Marokko og Panama. Og Recio tilbage fra Granada. De mest varme salgsemner i klubben er målmand Willy Cabellero og den portugisiske landsholdsback Antunes. Dem er der penge i.
Rundt om sheiken Og så er Málaga CFs arabiske klubejer, sheik Abdullah Al-Thani fra Doha i Qatar, blevet hyldet af Málaga by. Den besluttede at opkalde en rundkørsel ved Estadio La Rosaleda efter ham. Begrundelsen er en anerkendelse af de investeringer, han har gjort i klubben siden ankomsten for fire år siden. De bragte Málaga CF helt til kvartfinalen i Champions League og generede en voldsom omsætning i Málaga i forbindelse med Málaga CFs fem hjemmekampe i turneringen. At han endvidere bragte klubben i økonomisk ulykke er jo en helt anden sag.
Ud i Europa – og ned i 2. div. De syv hold, der sluttede øverst i La Liga præsenterer nu Spanien i de store europæiske turneringer. Champions League: Atlético Madrid (mester) FC Barcelona Real Madrid Athletic Bilbao Europa League: Sevilla Real Sociedad Villarreal
Sidstnævnte overtager pladsen efter Atlético Madrid, der endvidere blev pokalvinder. Ned i 2. division: Osasuna Valladolid Betis
Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com. Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.
We use cookies on our website to give you the most relevant experience by remembering your preferences and repeat visits. By clicking “Accept All”, you consent to the use of ALL the cookies. However, you may visit "Cookie Settings" to provide a controlled consent.
This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may affect your browsing experience.
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.