Politikorps – hvor mange har et land egentlig brug for?

 

 

 

De tre korps, man oftest støder ind i, er Guardia Civil, Policia Nacional og Policia Local. Men det afhænger af, hvor i landet man befinder sig, for i regioner som Catalonien og Baskerlandet, Navarra og Madrid skaber betegnelserne på politiskiltene grums i begreberne.
For en spanier er det sikkert såre simpelt og helt logisk, men man kan vist som guiri fra et lille land med et enkelt politikorps godt have lov til at undre sig.
Hvilke korps er hvor? Og hvilke beføjelser og forpligtelser har de? Vi har set nærmere på de uniformerede señoras y señores.

 

Guardia Civil
Civilgarden Guardia Civil er dem, der ligner et militærpoliti, og som er omgærdet af størst respekt. Det er måske ikke uden grund, for korpset blev grundlagt i 1844 og har haft tætte forbindelser til forsvaret. Det bånd blev dog klippet efter genindførslen af demokratiet og grundloven anno 1978, og selvom det stadig betegnes som et paramilitært korps, så hører det i fredstid ikke under forsvarsministeriet, men under indenrigsministeriet.
Deres fremmeste opgave er at beskytte indbyggernes sikkerhed, hedder det sig.
Opgaverne er mange og inkluderer patruljering i landområder, kontrol med skydevåben og sprængstoffer, patruljering af motor- og landeveje, kyststrækninger, havne og lufthavne, håndhævelse af miljø- og bevaringslovgivningerne samt terrorbekæmpelse.

 

 

 

Policía Nacional
Nationalpolitiet, hvis fulde navn er Cuerpo Nacional de Policía, findes i byer med flere end 20.000 indbyggere. Korpset blev så sent som i 1986 oprettet i dets nuværende form ved en omlægning af bl.a. det tidligere Superior de Policía, der var bedst kendt som et civilklædt korps.
De varetager lidt mindre seriøse opgaver end Guardia Civil. De håndhæver generel lov og orden, herunder kriminalitet, immigration og retsmæssige anliggender. Deres beføjelser varierer noget fra region til region, og i nogle hører de under de lokale myndigheder.

 

Policía Local, Municipal og Guardia Urbana
Nu indskrænker antallet af korps sig, sådan da, for lokalpolitiet kaldes i nogle regioner for Policía Municipal eller Guardia Urbana. De tre udtryk dækker over det samme korps, der i det daglige hører under kommunerne.
Uanset navnet, så findes de i byer med over 5.000 indbyggere, og de har mange af de samme arbejdsområder som Policía Nacional, og det vil sige kriminalitet, trafik, parkering og ansvar for almindelig ro og orden.
I byer under 5.000 indbyggere ligger dette ansvar hos Guardia Civil, mens de i nogle byer får hjælp af såkaldte Vigilantes Municipales, der er ansatte ved kommunen, som man putter i en uniform og giver nogle begrænsede beføjelser.

 

Mossos d’Esquadra
Cataloniens helt eget politi, Mossos d’Esquadra, er faktisk det ældste, civile politikorps i Europa. Korpset blev oprettet i 1700-tallet med det mål at beskytte borgerne imod kriminalitet. Korpsets navn kan oversættes til tropper.
Under tiderne med diverse krige og diktatur har det dog været lagt i hi, og korpset i dets nuværende form blev grundlagt i 1983.
De erstatter både Guardia Civil og Policía Nacional i hele Catalonien, men det var faktisk først i 2005, at de endelig overtog alle pligter i Barcelona. Enkelte betjente fra Guardia Civil er der dog stadig for at assistere i bekæmpelse af terrorisme.
Mossos d’Esquadra hører under den catalanske lokalregering, Generalitat de Catalunya, og de håndhæver lovgivningen herfra.

 

Ertzaintza, Foruzaingoa og Bescal
Ertzaintza i Baskerlandet og Nafarroako Foruzaingoa (kaldet Policía Foral på spansk) i Navarra har omtrent samme baggrund, forpligtelser og regionale tilhørsforhold som deres kolleger i Catalonien.
På de Kanariske Øer kalder man dem meget logisk Policía Canaria, og dette korps er det yngste, kun fra 2010.
I Madrid-regionen støder man ind i Bescal (Brigadas Especiales de Seguridad de la Comunidad Autónoma de Madrid), der dog ikke udfører helt de samme opgaver som det regionale politi i Baskerlandet, Catalonien, Kanarieøerne og Navarra, og de erstatter ikke, men støtter Guardia Civil og Policía Nacional, specielt i landområderne.

 

Og de autonome
Men andre regioner vil ikke snydes. Så i Andalusien, Aragonien, Galicien, Asturien og Valencia har myndighederne anskaffet sig et eget Policía Nacional, som man selv kan regere over. Deres uniformer m.v. er anderledes, men ansvarsområder er som det øvrige Policía Nacional, der i resten af landet hører direkte under indenrigsministeriet.
I Castilien og León har man i stedet for et Policía Nacional valgt at oprette et Policía Local, altså et centraliseret korps for hele regionen.

 

112
Heldigvis for de ikke så politikorpskyndige er der, uanset hvor i landet man befinder sig, kun et enkelt nummer, man skal ringe til, hvis man har brug for de uniformerede folk, og det er 112.

 

Af Jette Christiansen