Korte nyheder januar 2014

 

Susana Díaz vil bruge korruptionspenge på arbejdsløse unge
I december 2013 fik de mange arbejdsløse unge andalusiere en ekstra lille julegave fra den andalusiske regering. Regeringslederen, Susana Díaz fra PSOE, har nemlig besluttet, at de penge, regeringen får ind fra den omtalte korruptionsskandale ERE, vil blive brugt på at skabe flere arbejdspladser til de mange unge, der i dag ikke kan finde arbejde.
Regeringen har ifølge avisen ABC de Sevilla godkendt et lovforslag, der betyder, at der i løbet af de næste tre år vil blive investeret 150 millioner euro i små og mellemstore virksomheder med det mål at skabe flere arbejdspladser.
Lovforslaget kommer cirka 100 dage efter, Susana Díaz blev udnævnt som ny regeringsleder. Og nu viser hun for alvor, at hun vil rydde op i partiet.
“Alle de euro, vi får tilbage fra de involverede i ERE-sagen, vil gå direkte til at skabe arbejdspladser for de unge,” udtaler Susana Díaz.

 

 

 

Spanien giver bøde til Google
Den store, internationale virksomhed Google har modtaget en bøde på 900.000 euro af den spanske databeskyttelsesmyndighed, AEPD, for at have brudt den spanske lovgivning om privatlivets fred. I 2012 indførte Google en ny politik om personfølsomme oplysninger, og AEPD mener ikke, at den politik beskytter brugernes personlige oplysninger tilstrækkeligt.
Bøden lyder på 900.000 euro, og det er blot en brøkdel af Googles omsætning. Men i sidste ende kan det blive til en endnu større udgift for den amerikanske IT-gigant. Tidligere har Holland påpeget samme brud mod brugernes oplysninger, og Frankrig er ifølge nyhedsbureauet Reuters også tæt på at straffe Google. Samtidig er der ved at blive foretaget undersøgelser i tre andre europæiske lande, så i alt seks lande undersøger, om Google bryder lovgivningen.
“Undersøgelser har vist, at Google indsamler personlige oplysninger fra omkring 100 tjenester og produkter, som virksomheden tilbyder i Spanien, uden at give brugeren tilstrækkeligt med oplysninger, om hvorfor de er indsamlet, og uden at brugeren giver samtykke,” skriver AEPD i et statment.
Google har meddelt, at man vil mødes med de spanske myndigheder for at drøfte sagen og forklare politikkerne for derefter at finde ud af, om noget skal ændres. Google skal dog først læse den fulde rapport om sagen igennem.

 

 

Regeringens arbejdsmarkedsreformer er ikke vidtgående nok
På trods af de arbejdsmarkedsreformer, der blev indført i februar 2012, tilskynder OECD – Organisation for Economic Co-operation and Development – i en rapport i slutningen af december Spanien til at justere yderligere på blandt andet ordningerne for fratrædelsesgodtgørelser. Det skriver avisen El País. De spanske arbejdsgivere er bundet af, at de skal betale en afskediget fastansat medarbejder 33 dages løn for hvert år, vedkommende har været ansat. Før regeringens reform fra 2012 var det 45 dages løn, og en afskediget medarbejder kan nu kun få op til 24 måneders løn i fratrædelsesgodtgørelse, hvor det tidligere var 42 måneder. Formanden for arbejdsmarkedsområdet i OECD, Stefano Scarpetta, forklarer, at de høje fratrædelsesgodtgørelses-ordninger kan betyde, at arbejdsgivere ansætter folk på midlertidige kontrakter frem for at fastansætte dem. Rapporten fra OECD anerkender det reformarbejde, den spanske regering allerede har lavet, men opfordrer også til at stramme reglerne omkring fratrædelsesgodtgørelser yderligere. Beskæftigelsesminister Fátima Báñez siger dog, at der ikke vil komme flere justeringen af arbejdsmarkedspolitikken.

 

 

 

De Kanariske Øer oplever stigende risici for olieudslip, skriver El País. Både fordi antallet af olietankere, der sejler igennem øernes farvand, er steget, men også fordi energiselskabet Repsol planlægger at bore efter olie i området. Miljøorganisationer er kritiske overfor projektet, der endnu ikke har fået grønt lys fra den spanske regering. De Kanariske Øer blev omfattet af en speciel maritim beskyttelses-zone i 2005 af FN’s Internationale Maritime Organisation, og derudover er seks ud af de syv øer biosfærereservater. Modstandere af Repsols olieboringer påpeger, at selskabet endnu ikke har en aktionsplan, hvis noget skulle gå galt, men Repsol mener, at ulykker nærmest er ikke-eksisterende, selvom selskabet indrømmer, at det var ansvarligt for mere end 6.900 “uheld” verden over fra 2006 til 2010. De Kanariske Øers regionale regering så hellere, at olietankere fra hele verden lægger til ved havnen i Las Palmas på Gran Canaria, da dette betyder penge i kassen og er en vigtig industri for øerne. På grund af strømmene omkring De Kanariske Øer ville et eventuelt olieudslip for boringerne være ødelæggende for øernes turisme, da olien ville ramme både Lanzarote, Fuerteventura og de øvrige øer.

 

 

 

Google har offentliggjort listerne over Spaniernes mest ‘googlede’ ord. Der er flere lister med bl.a. ‘hvad er…’-spørgsmål, personer, elektronik og sport. Blandt de mest søgte personer er skuespilleren Paul Walker, der er kendt fra ‘Fast and theFurious’-filmene. Han døde i slutningen af november i en trafikulykke. ‘Paul Walker’ er det ord, der forekommer mest på den ene eller anden måde, når spanierne taster bogstaver ind i den populære søgemaskine. Også Pablo Alborán har været populær. Sangeren er den mest søgte personlighed på Google i 2013.
Spanierne stiller også Google gode spørgsmål. ‘Hvad er Airdrop?’, ‘hvad er Wajam?’, og ‘hvad er escrache?’ er de tre mest stillede ‘hvad er…’-spørgsmål. Og måske med god grund, for her på redaktionen måtte vi også stille Google de samme spørgsmål. ‘Airdrop’ er en måde at overføre filer mellem to Iphones, der er i nærheden af hinanden, ‘Wajam’ er en social søgemaskine på nettet, hvor man kan dele ting, man søger på, med sine venner, og ‘escrache’ er en demonstration, hvor man offentligt viser sin utilfredshed med eksempelvis politikere.

Det er noget anderledes end, hvad danskerne ville vide. Blandt de populæreste ‘hvad er…’-spørgsmål er ‘hvad er klokken?’, ‘hvad er et essay?’, og ‘hvad er min bil værd?’, mens Paul Walker også har været populær i Danmark, har Nelson Mandela og ‘Vild med Dans’-deltageren Allan Simonsen også været flittigt tastet ind i Google.

 

 

 

Seks timer og 25 minutter. Så lang tid tager det at køre med toget fra Barcelona til Paris med højhastighedstog, efter at en ny rute blev startet op i midten af december. Det er en aftale mellem de nationale jernbaneselskaber RENFE i Spanien og SNCF i Frankrig, der har været undervejs siden 1992, som nu har gjort det muligt, at rejse direkte mellem de to metropoler. Også tre andre ruter med højhastighedstog er blevet implementeret. Turen går mellem Madrid og Marseille på syv timer, Barcelona og Toulouse på tre timer samt Barcelona og Lyon på fem timer
Ministeren i FOMENTO, der bl.a. står for infrastruktur, Ana Pastor, og den franske trafikminister, Frédéric Cuvillier, beskrev dagen som ‘historisk’, inden de gik om bord på toget.
Toget mellem Paris og Barcelona vil køre direkte to gange dagligt.

 

 

 

Et nyt tiltag på kongehusets officielle hjemmeside er en virtuel ‘legestue’, hvor børn kan finde let læselige informationer om kongehusets medlemmer, fotos, illustrationer og forskellige spil, materiale til tegning og farvelægning af kongen og dronningen og prinserne og prinsesserne samt materiale til at bygge en kopi af det kongelige palads med lim og saks.
Siden indeholder også undervisningsmateriale for børn i folkeskolealderen, som undervisere kan benytte sig af i undervisningen, ligesom der er apps til tablets, hvor man kan spille forskellige quizspil, der handler om kongehuset.
Initiativet sker på baggrund af et behov for at udbrede kendskabet til kongehuset som institution blandt spanske børn. Chefen for kongehuset, Rafael Spottorno, mener, at børnene i de spanske skoler ikke får klar nok undervisning omkring monarkiets betydning og rolle for samfundet.

 

 

 

Alcorcón ved Madrid var efter skrap konkurrence fra Barcelona blevet valgt til at huse Europas svar på Las Vegas, som var døbt Eurovegas. Det skulle skabe over 100.000 arbejdspladser og en omsætning på adskillige milliarder euro.
Men manden bag projektet, amerikanske Sheldon Adelson, der ejer flere kasinoer i bl.a. USA og Macao, har nu hevet stikket ud. Det sker, fordi den spanske regering har sagt nej til de seneste krav fra kasinobaronen. Blandt kravene har været lavere skatter for hans selskab og en garanti for finansiel kompensation, hvis fremtidige regeringer skulle ændre på lovgivningen på en måde, som ville påvirke kasinobyen økonomisk.
Den nuværende, konservative regering er ellers gået langt for at imødekomme amerikaneren. Regeringen er gået med til at tillade rygning i kasinoerne og altså at give hans selskab en række skattefordele. Kravet om garantien har ikke været på bordet under tidligere forhandlinger, og det er heller ikke imødekommet i de andre lande, hvor Adelson har kasinoer. En sådan garanti ville også have overtrådt EU’s konkurrencelovgivning, og den spanske regering har stået fast, men det samme har Adelson, som nu forventes at se sig om efter muligheder i Asien.
Eurovegas skulle have inkluderet seks kasinoer, 12 hoteller med sammenlagt 36.000 værelser, golfbaner, konferencefaciliteter, indkøbscenter, cafeer og restauranter.
Projektet har været meget omdiskuteret, fordi mange mente, at Spanien på trods af de store investeringer og de mange arbejdspladser ville få meget lidt ud af det på grund af de store skattelettelser, ligesom modstandere har beklaget sig over, at en udlænding kunne få lov til at omgå den strenge lovgivning omkring rygning.
Adelson skrev for nylig et statement til de spanske myndigheder:
“Mens regeringen og mange andre har arbejdet ihærdigt på dette projekt, kan vi ikke se en måde, hvorpå kriterierne for det store projekt vil blive imødekommet. Som et resultat af det vil vi ikke længere efterstræbe denne mulighed.”

 

 

 

Domstolen Audencia Nacional har afsagt dom i sagen imod de terrorister, der stod bag et af de værste attentater i den baskiske terrororganisation ETA’s historie.
Det drejer sig om Daniel Pastor, Iñigo Zapirain og Beatriz Etxebarría, som hver har fået en straf på 3.860 års fængsel. Det er ny rekord.
De var anklaget for drabsforsøg i forbindelse med attentatet i juli 2009 mod Guardia Civils barakker i Burgos. Her havde de placeret bomber med omkring 700 kg sprængstof i en varevogn, som de parkerede tæt på barakkerne. Da bomberne detonerede, befandt hundredvis af mennesker sig i og omkring barakkerne. 160 blev såret, mange af dem børn.
Men det er tvivlsomt, at de dømte kommer til at sidde inde i de maksimale 40 år; specielt efter den Europæiske Menneskeretsdomstols i efteråret 2013 underkendte den såkaldte Parot-doktrin, og dermed dikterede, at alle har ret til at blive frigivet grundet god opførsel m.v., før de har udstået deres straf eller det maksimale antal år. Det er også derfor en række terrorister samt pædofile og mordere de seneste uger er blevet løsladt.

 

 

 

Den iberiske los er ved at løbe tør for bytte, da kaninerne er ramt af sygdom, skriver dagbladet El País.
Verdens mest udryddelsestruede kattedyr har brug for mindst én kanin om dagen for at overleve, men et nyt udbrud af sygdommen RHD (fra det engelske Rabbit Heamorrhagic Disease) har berørt kaninbestanden i hele Spanien, og især de losser, der lever i det fri i Sierra de Andújar i Jaén-provinsen, er nu truet. Her lever i øjeblikket 53 hunlosser, mens der i naturparken Doñana, som er Andalusiens andet naturpark for losser, er 25, men her er kaninbestanden ikke så berørt af sygdommen.
Spanske og europæiske organisationer, heriblandt Life Iberlince og WWF, har med støtte fra Spanien og EU i flere år arbejdet sammen for at redde lossen, men nu frygter man, at det arbejde, der ellers har resulteret i en øget bestand, kan være tabt på gulvet. Parringstiden begynder nu, men er hunlosserne ikke mætte, er det tvivlsomt, at de vil parre sig. Fra kuldene i 2012 overlevede 44 unger. Derudover er der en mulighed for, at losserne vil vandre til et nyt sted, hvis de ikke finder føde i deres normale område, hvormed de øger risiciene for at blive kørt over – alene i år er 13 losser døde på landevejene.
Den andalusiske lokalregering er nu gået i gang med at indhegne lossernes områder for at forhindre denne vandring, ligesom forskere undersøger, hvordan man kan bekæmpe kaninernes sygdom.
Ved sidste tælling var der i alt 305 losser på den Iberiske Halvø.

 

 

 

“De spanske myndigheder har lavet et godt stykke arbejde for at omstrukturere og genkapitalisere banksektoren, så den er solid og sund,” lyder det fra formanden for den Internationale Valutafond (IMF), Christine Lagarde.
De betryggende ord om pengeinstitutternes solvens kommer efter den omfattende omstrukturering i sektoren, og mens den såkaldte trojka, der består af IMF, den Europæiske Centralbank og Europakommissionen, var i Madrid for at tjekke, om man overholder reglerne i forbindelse med hjælpepakken, som Spanien har fået til at få styr på pengeformynderne. Hjælpen var på 100 milliarder euro.
Lagarde peger dog på, at de spanske pengeinstitutter sammen med andre i Europa næste år skal gennemgå en stresstest. Hun og trojkaen beklager samtidig den lave lønsomhed i sektoren, som stadig lider under den ellers formodentlig overståede recession, og at små og mellemstore virksomheder stadig har svært ved at optage lån under rimelige betingelser. Sidstnævnte har for mange virksomheder været medvirkende til at gøre den økonomiske kulde til permafrost.

 

 

Et hold af spanske og tyske forskere har fundet 400.000 år gammelt menneske-DNA fra et fossil, hvilket er det ældste nogensinde. Ved den tidligere rekord fandt man 300.000 år gammelt DNA. Fossilet stammer fra udgravningerne i Atapuerca ved Burgos.
Opdagelsen har forvirret forskere. Mange havde nemlig været af den overbevisning, at de fossile rester stammer fra en forløber for neandertalere. Men i stedet ser det ud til, at DNA’et mere ligner rester fra en mystisk slægt af mennesker kendt som denisovan.
Denisovan har kun været kendt fra DNA, hentet fra 40.000 år gamle rester i Sibirien, omkring 6.500 kilometer fra fundet i Spanien. Der er altså tale om en meget ældre menneskerace end hidtil antaget. Nu forsøger man at finde linket mellem neandertalerne og denisovian, men allerede nu lader det til, at menneskets historie skal omskrives.
Det er muligt, at der eksempelvis er mange uddøde befolkningsgrupper, som forskerne endnu ikke har fundet. Derudover har man også fundet knogler i Atapuerca, der menes at være 1,2 millioner år gamle, men man har ikke kunne finde frem til DNA i disse rester.

 

 

 

Højesteret har netop stadfæstet dommen til præsidenten for fodboldklubben Sevilla FC, José María del Nido, og Marbellas tidligere borgmester Julián Muñoz i sagen, der bliver kaldt Minutas. Provinsdomstolen i Málaga havde fastsat dommen til syv år og seks måneder, mens højesteret fastsatte den endelige dom til syv års fængsel.
Sammen havde de udpønset en plan, hvormed kommunen i Marbella blev krævet overpriser for Del Nidos tjenester eller for advokatydelser, som aldrig blev leveret af Del Nido. I alt tælles 79 tvivlsomme fakturaer, hvoraf kun to formodes at være for egentlige tjenester, og det anslås, at der er svindlet for 2,86 millioner euro.
Del Nido beholdt sin post som præsident under appelprocessen, mens Muñoz allerede afsoner en dom i forbindelse med Malaya-sagen.
Dommen i Minutas-sagen kan ikke ankes, og den eneste mulighed er at overbevise forfatningsdomstolen om eventuelle tekniske fejl i processen.
Del Nido trådte i begyndelsen af december 2013 tilbage fra sin post som præsident for Sevilla FC.

 

 

 

Står det til indenrigsminister Jorge Fernández Díaz (PP) – og det gør det sandsynligvis – så kan det fra januar koste 30.000 euro i bøde at fornærme eller foretage en “lovovertrædelse imod Spanien”.
Lovforslaget er godkendt af ministerrådet og skal i begyndelsen af det nye år forelægges kongressen, hvor det forventes at blive vedtaget.
“Lovovertrædelser imod Spanien” skal ifølge dagbladet El País inkludere alle offentlige handlinger som eksempelvis råbe eller bære plakater, som er skadelige eller hånlige overfor Spanien eller en region i landet, under en protestaktion eller en demonstration. I lovforslaget ligger også bøder for at forhindre andre i at gå på arbejde i forbindelse med en arbejdskonflikt, at forhindre politiet i at gennemføre udsættelser og at drikke på åben gade under drukfester, de såkaldte botellones, der er et stort problem.
Forslaget til den nye lov og den store bøderamme har fået oppositionspartierne op i det røde felt, da de mener, at den konservative regerings ultimative mål er at forhindre demonstrationer. Miljøorganisationen Greenpeace protesterer også, og talsperson Sara del Río udtaler, at man vil opfordre alle spaniere til at protestere imod lovforslaget, da regeringen bryder med et af demokratiets principper.

 

 

 

Mordere løslades for god opførelse
Efter den Europæiske Menneskeretsdomstol underkendte den såkaldte Parot-doktrin og dermed dikterede, at fængslede har ret til at blive frigivet grundet god opførsel m.v., før de har udstået de maksimale 40 års fængsel, fortsætter de spanske domstole med at frigive ETA-terrorister, pædofile og mordere.
Senest gælder det tre mænd i sidstnævnte kategori, som provinsdomstolene i hhv. Toledo, Valladolid og Valencia har beordret frigivet. Den første er Emilio Muñoz Guadix, der var idømt 43 års fængsel for i 1993 at have kidnappet og dræbt den unge kvinde Anabel Segura. Den anden er Juan Manuel Valentín Tejero, som afsonede en dom på 63 år for i 1992 at have dræbt den bare niårige Olga Sangrador. Og den tredje er Miguel Ricart, der afsonede 170 års fængsel for i 1992 at have kidnappet, voldtaget og dræbt tre teenagepiger fra Alcàsser i Valencia.
Da Muñoz Guadix forlod fængslet sagde han, at han var ked af det, han havde gjort, og at han ikke længere er en fare for samfundet. Valentín Tejero er ikke kommet med nogen udtalelse, men en psykiatrisk rapport samlet under hans ophold i fængslet, skulle pege på, at han, da han forlod fængslet, udgjorde samme risiko for samfundet, som da han først blev indsat.
Miguel Ricart blev sat på fri fod i slutningen af november, og da han kom ud af fængslet Herrera de la Mancha i Manzanarez Ciudad Real sagde han:
“Det, man gjorde mod disse piger, var forfærdeligt.” Han blev eskorteret af Guardia Civil og en flok pressefolk til togstationen i Manzanarez, hvor han truede pressen med en kæp. Han tog det første det bedste tog, der gik imod Jaén, men formodes at være stået af allerede på stationen Linares-Baeza.
Siden oktober har de spanske domstole været nødsaget til at efterleve den Europæiske Menneskeretsdomstols kendelse, og foreløbig er over 50 personer blevet løsladt.

 

 

 

Michelin-guiden har netop offentliggjort antallet af stjerner, der er givet i guidens udgave for 2014.
Hele otte kokke på spanske restauranter, én mere end i udgaven for indeværende år, har fået tre stjerner, der som bekendt er det maksimalt opnåelige i den guide, der anses for at være toneangivende i den gastronomiske verden.
Det er kokken David Muñoz, der driver restauranten DiverXo i Madrid, som er ny på listen blandt den absolutte elite. Ellers er det igen mest de baskiske og catalanske kokke, som igen er at finde, og de kommer fra restauranter som Arzak, Martín Berasategui og El Cellar de Can Roca, der af magasinet Restaurant Magazine er udnævnt til verdens bedste spisested.
17 spanske restauranter har fået to stjerner, mens 134 er blevet tildelt en enkelt.

 

 

 

Indsamlingen fra julebuffet en den 7. december 2013 i Casa Danesa var en stor succes, og hele 621 euro blev indsamlet til æslerne. Pengene kom fra lotteriet og den afholdte auktion.
Thomas fra Casa Danesa gav yderligere 400 euro til æslerne. I alt blev der indsamlet 1.021 euro. Tak til alle de, der donerede penge samt deltog i arrangementet.

 

 

PV10 – nyt håb for kræftpatienter og guldæg for aktionærer
Tirsdag den 10. december indbød Provectus Biopharmaceuticals til seminar i Casa Danesa. Chresten Hedegaard (billedet) præsenterede og besvarede spørgsmål. Seminaret trak mange folk og spørgelysten var stor.

Provectus har udviklet produktet PV10, som helbreder visse typer kræft. Provectus Pharmaceuticals har siden 2005 gennemført en række forsøg på mennesker med modermærkekræft (metastatic melanoma i stadie 3 og 4). Fase II forsøgene skete i samarbejde med syv hospitaler og sundhedsmyndighederne i USA (FDA) og Australien (TGA).

Forsøgene i fase II blev afsluttet i maj 2010 og de endelige resultater herfra er meget opmuntrende. 25% af forsøgspersonerne blev helbredt for deres kræftsygdom og 26% oplever at sygdommen ikke udvikler sig yderligere. Bivirkningerne er moderate og behandlingen ventes at blive relativ billig.
Firmaet er i forskningen på vej ind i den vigtige fase 3, hvilket gør virksomheden interessant, både for kræftpatienter og investorer.
Provectus er tilbage på Costa del Sol med et nyt seminar den 25. februar.

 

 

 

Soroptimisterne i eget klubhus