Det danske magasin i Spanien
Årets julemærker julen 2013

Årets julemærker julen 2013

shutterstock 64836217

Det danske Julemærke, e-Julemærket til dine virtuelle hilsener og Costa del Sols julemærke.
 
Der er glansbilleder på dette års julemærker
Den gamle julemand, englene og juletræet, alle de gamle glansbilledemotiver er samlet på årets Julemærkeark. Idéen opstod, da årets designer, Keith Bassford, i forbindelse med en udstilling for Tidens Samling Museum, stødte på kasser med gamle glansbilleder. Kasserne kom med hjem, og 40 af dem er nøje udvalgt og sat sammen til årets flotte og nostalgiske Julemærkeark.
 
Spred juleglæde med e-Julemærket på dine mails
– og hjælp samtidig de over 500 børn, der lige nu er på venteliste til et Julemærkeophold.
I år skifter motivet på e-Julemærket løbende, så du når at få fire forskellige e-Julemærker på dine e-mails frem til 31. december. Med årets e-Julemærker og e-Julekort spreder du julestemning med dine e-mails.
Det koster 100,- kr. for private og fra 500,- kr. for virksomheder. Og så kan du sende lige så mange e-Julemærker du vil. Julemærkefondens elektroniske Julemærke er let at benytte, det tager kun få minutter at komme i gang. Med i prisen følger de elektroniske julekort, som du også kan bruge frit til dine julehilsener. Det elektroniske julemærke købes på www.e-julemaerket.dk.
 
Du kan også støtte hele året
Når julen er ovre, kan du vælge at udskifte dit e-Julemærke med Julemærkefondens e-Logomærke. Prisen for både e-Julemærke og e-Logomærke er 400,- kr. for private og fra 2.000,- kr. for virksomheder. Mærkerne skifter i år helt automatisk.
 
Julemærket hjælper børn i Danmark
Julemærket er en dejlig dansk juletradition, men også et uundværligt bidrag til den fortsatte drift af de fire Julemærkehjem i Danmark.
Julemærkehjemmenes hjælpearbejde har gennem 100 år tilpasset sig samfundets skiftende behov, men altid til gavn for børn i Danmark, der har det svært.
Julemærkehjemmene modtager hvert år omkring 700 drenge og piger i alderen 6-14 år. En stor del af børnene er overvægtige, men for de fleste fylder ensomhed, mobning, lavt selvværd og mangel på venskaber lige så meget som overvægten. Gennem motion, sund kost og skoleundervisning i små grupper under et 10 ugers ophold hjælper vi børnene med at få troen på sig selv tilbage og få mod på og redskaber til at tackle hverdagens problemer. Over 70.000 børn har siden Julemærkets fødsel i 1904 fået et ophold på Julemærkehjem.
At man har været i stand til at drive Julemærkehjem i 100 år, skyldes alene den store folkelige støtte, der altid har været til Julemærkesagen, men desværre fejres jubilæet også med den historisk længste venteliste – over 700 børn venter på at få hjælp på et Julemærkehjem, og ventetiden er på op til 16 måneder. Det er lang tid for et barn med “ondt i livet”.
Det er penge, der afgør hvor mange børn, der kan hjælpes. Hvert år kommer mange piger og drenge til kræfter igen på de danske Julemærkehjem efter de belastninger, der ofte er en følge af problemer i hjem og skole. Opholdet er gratis for forældrene, som i reglen får et sundere og gladere barn hjem efter et ophold på 10 uger i ro og trygge rammer.
 
Costa del Sols Julemærke
Årets julemærke fra Danske Sømands- og Udlandskirker udgives nu for 32. gang.
Julemærkerne prydes af fugle, som flyver med hjerter og danske flag hængende fra næbet.
Kunstneren Estrid Maria Eriksen har valgt dette tema, da hun ved, at Danske Sømands- og Udlandskirkers julemærker bliver solgt til danskere i hele verden. “Jeg tænkte, at fugle kan flyve hele verden rundt, og julemærkerne forestiller derfor fugle, som flyver med juleglæde i form af hjerterne. Samtidig flyver fuglene med danske hilsner i form af de danske flag. Derudover har jeg lavet bølger i fuglenes vinger, som repræsenterer Sømandskirken. Hensigten med den gråblå tone, som fuglene er malet i, er at repræsentere noget nordisk og lede tankerne hen på det danske kongelige porcelæn”, fortæller hun.
Et ark med Costa del Sols julemærker koster 3 euro og kan købes i kirken og i mange danske forretninger her på kysten.
 
Julepost til Danmark og det øvrige EU (priserne er i euro)
 
Breve:
Indtil 20 gr. (alm. kuverter): 0,75
Indtil 20 gr. (større kuverter): 1,45
Indtil 50 gr: 1,45
Indtil 100 gr: 2,15
Indtil 350 gr: 6,10
Indtil 1 kg: 12,25
Indtil 2 kg: 19,80
 
Pakker (anbefalet):
Indtil 1 kg: 30,13
Indtil 2 kg: 33,32

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.