Bodytalk om Vilje, stress, vægt og smøger

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email


Jeg har altid været udstyret med en vilje af galvaniseret jern og en stålfast disciplin, og det har da også båret mig langt og hjulpet mig over mange barrierer. Vilje, uanset hvor stærk, er bare ikke nok på den lange bane. Ikke uden den mere utilgængelige underbevidsthed. Det gælder rygestop, vægttab, at flytte sig i livet og ikke mindst viljen til at blive rask. Mange af jer har sikkert prøvet at kvitte tobakken eller smide ti kilo med viljens kraft – og det lader sig gøre et stykke hen ad vejen, men snart laver vi en undvigemanøvre, og så er vi tilbage med cigaretter og for mange kalorier igen.

Udover at man med afhængighed som med lidelser, som fx stress, skal finde årsagen, roden til ondet, skal man også have fat i personens underbevidsthed. Tingene er nemlig ikke altid, som de ser ud til på overfladen. Nedenstående case fra min BodyTalk-praksis er et eksempel herpå.
Min klient er en 52-årig kvinde, der har lidt af klinisk stress i mere end 25 år. Hun har gennemgået utallige behandlinger hos psykologer og psykiatere, og hun har de sidste 20 år stået udenfor arbejdsmarkedet. Trods de mange behandlinger, fx elektrochok, nerve- og sovemedicin samt lykkepiller, lider hun stadig af voldsomme stressanfald udløst af helt banale ting som at skulle købe ind til aftensmaden…
Med viljen til at blive rask opsøger hun mig. Det var også viljen, der fik hende til at opsøge fx psykolog, men den vedvarende effekt udeblev trods mange og velmenende forsøg. Det skal snart vise sig, at årsagen, den første stressudløser, er en anden end den, der tidligere er fundet frem til – og at viljen til at blive rask slet ikke er stærk nok til at tage kampen op mod den vane og trofaste følgesvend, som sygdommen er blevet for hende.
Under den første BodyTalk-session er klienten meget stresset. Alle har brug for hende, siger hun, og hun knokler af sted for at hjælpe både her og der. Hun overspiser, tager på og bliver endnu mere ked af det.
Det kommer tydeligt frem, at hendes søns fødsel er den første stressudløser, og da jeg spørger ind til det, forklarer hun, at man hele tiden har arbejdet ud fra den teori, at det var datterens fødsel fem år senere, der udløste sygdommen, idet hun fik en fødselspsykose efterfølgende. Måske er det netop derfor, at psykologerne aldrig har kunnet hjælpe min klient af med sin stress; de har simpelthen arbejdet med det forkerte udgangspunkt… Den forkerte årsag til symptomerne.
Dagen efter sessionen sender klienten mig en mail, og fortæller, at hun har tænkt over det og talt med sin familie om, hvordan tiden efter sønnens fødsel egentlig var. Som hun forklarer det, var der mange symptomer på funktionsfejl i nervesystemet, som hænger fint sammen med det, der kommer frem i BodyTalk-sessionen – nemlig frygten for det kæmpe ansvar for det lille drengebarn og angsten for at mislykkes som mor.
Vi fik altså arbejdet med den årsag, som klientens indre visdom anviste, og så skete der noget… Og det samme gjorde sig gældende, da viljen ikke alene skulle bære ansvaret for helingsprocessen. Nu fik vi nemlig underbevidstheden med. Nu var det med at blive rask ikke længere noget, klienten bare sagde. Nu mente hun det rent faktisk. Helt dybt indeni.
Man skulle tro, at alle syge mennesker selvfølgelig vil være raske, men sådan fungerer kroppen bare ikke. Barndommens sygedage med ekstra forkælelse og opmærksomhed ligger gemt i underbevidstheden som en forbindelse mellem det at være syg og få kærlighed. Mennesker kan derfor være udstyret med en interesse i at forblive syge. Uviljen mod at blive rask/få det bedre kan også ligge i det faktum, at man er økonomisk afhængig af sin sygdom, og måske modtager arbejdsskadeerstatning, invalidepension etc. Nogle mennesker mener sågar ikke, at de fortjener at få det bedre. Helbredelse kan også betyde, at de ikke længere kan bruge sygdommen som undskyldning for fx ikke at kunne hjælpe en ven med en flytning, eller en frygt for at erkende eget max-potentiale: Hvis det ikke var for min skulder, så skulle du se mig spille tennis…
Alene det, at jeg som behandler ved sessionens start forklarer, hvordan BodyTalk kan have dramatisk effekt på klientens helbred, kan få alarmklokkerne til at ringe på det underbevidste plan: Tænk nu hvis jeg bliver rask… Hvad så med…?
Nej, tingene er ikke altid, som de ser ud til. Det var de heller ikke for min klient, men vi fandt ind til sagens kerne – og nu næsten seks måneder efter de to sessioner hun fik, er hun begyndt at styre sit liv i stedet for at lade livet styre hende. Og som en ekstra gevinst har hun smidt de 15 kg.
Way to go!

Af Helle Espensen, Certified BodyTalk Practitioner

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

Søg på La Danesa