Et år med PP

Og hvordan beslutninger truffet i 2012 tegner billedet for 2013.

Et år er nu gået, siden det konservative parti igen overtog regeringsmagten i Spanien.Partido Popular (PP) havde i november 2011 vundet valget med absolut majoritet, og en måned herefter udpegede den kommende statsminister, Mariano Rajoy Brey, sine 13 ministre, som er det mindste ministerhold i demokratiets historie. Fire kvinder og ni mænd med en gennemsnitsalder på 55,4 år.
Den nyfødte regering overtog en støt voksende arbejdsløshed og et underskud på statens regnskaber på 8,9 procent, som i begyndelsen af året skulle vise sig at være 9,4 procent, hvilket var langt fra de 6,3 procent, der var aftalt med EU. Forventningerne til, at PP kunne vende den negative kurve, var gigantiske, og selvom vandet hurtigt blev sat over at koge, simrer det stadig, da diverse tiltag endnu ikke har vist det ønskede resultat.
Man kunne nemt fristes til at tro, at hele regeringens tid er gået med at dæmme op for den økonomiske slagside, men selvom tiden selvfølgelig har været præget af den finansielle uro og stadig flere arbejdsløse, har året også budt på to generalstrejker, hvilket er ny rekord, øget disputs med Gibraltar og endnu et skridt imod uafhængighed i Catalonien.
En alenlang række af nye love, dekreter og regler er der ligeledes blevet tid til at indføre.
Der har ikke været nogen ministerrokeringer eller udskiftninger på det oprindelige hold, som ud over statsministeren selv og vicestatsminister og talsperson Soraya Sáenz de Santamaría Antón, der altid står ved sidelinjen, altså består af de samme 12 personer med de samme numre på trøjerne.
Vi har set på det forgangne år i de 12 ministerier og fundet både skidt og kanel og nogle af de problematikker, der uundgåeligt kommer til at kendetegne det nye år.

Livstidsfængsling, abortrestriktioner og retfærdighed for de rige i justitsministeriet
Justitsministeriet i almindelighed og justitsminister Alberto Ruiz-Gallardón i særdeleshed har gjort alt for at få opmærksomhed.
Det mest revolutionerende tiltag fra dette ministerium har været indførelsen af en regel, der dikterer, at man kan tilbageholde en fængslet, når denne har afsonet sin straf, hvis en domstol finder, at vedkommende stadig er en trussel mod samfundet. Ligeledes har man øget omfanget af beskyttelse af personer, der har været udsat for en forbrydelse.
En stramning af abortlovgivningen er én af ministerens egne kæpheste, men på trods af megen storm omkring emnet, har han endnu ikke forelagt et endeligt forslag til ændringer.
Ruíz-Gallardóns har dog bl.a. udtalt, at han ikke mener, at et fosters misdannelse bør være lovlig grund til at få foretaget en abort.
Omdiskuteret er også en ændring af loven Ley de Asistencia Juridica Gratuita, hvormed ikke alle længere kan anlægge sag uden at betale for det, hvilket sker for at begrænse misbrug af systemet. Foreløbig har man indvilliget i den undtagelse, at kvinder og mænd, der udsættes for vold i hjemmet, stadig vil kunne anmelde det uden at skulle betale. Men kritikere mener stadig, at der nu kun er retfærdighed for de rige.

Konflikt med Gibraltar, Marokko og missilskjold i udenrigsministeriet
Udenrigsminister José Manuel García-Margallo indledte året med at kalde Gibraltar for ’spansk’ under et møde et Bruxelles. Normalt en populær udtalelse blandt spaniere, men han fik dog en vis kritik, eftersom han endnu ikke havde afstemt den officielle holdning til den britiske koloni med den øvrige regering. Men han gav udtryk for den sædvanlige holdning om ikke at godkende Storbritanniens ret til området og garanterede de spanske fiskeres sikkerhed i vandene omkring klippen.
Situationen er fortsat penibel.
En anden kompliceret nabo er Marokko, som Spanien gør alt for at holde sig på god fod med på grund af fiskeriaftaler, eksport og det nordafrikanske lands indsats mod terrorisme og immigration. Udenrigsministeriet har foreløbig udgået hændelser værre end angreb på hegnene ved grænsen omkring Melilla, hvor Marokko aktivt har støttet Spanien.
I samarbejde med forsvarsministeriet har udenrigsministeriet desuden indgået en aftale med USA om installation af dele af missilskjoldet på militærbasen Rota ved Cádiz.
I løbet af året lancerede Garcia-Margallo desuden et PR-projekt, Marca España, der skulle brande Spanien i udlandet, men initiativet har ikke haft det ønskede resultat, hvilket tilskrives krisen.
De spanske sportsfolk lader stadig til at være langt bedre til at brande landet end kække slogans.

ETA, Al-qaeda, valglov og kinesisk mafia hos indenrigsministeriet
Under Jorge Fernández Díaz har ministeriet været med til at anholde omkring 30 formodede ETA-medlemmer og tilføjet den baskiske terrororganisation stor skade, selvom den endnu ikke helt er opløst. Våbenhvilen holder dog.
En af de mest roste tiltag har ellers været en reform af valgloven, der nu tillader indbyggere fra Baskerlandet og Navarra, der er blevet fordrevet på grund af ETA, at stemme ved lokalvalgene i de to regioner. Dermed mener man, at der er rettet op på en del af den uretfærdighed, som har fundet sted i løbet af de over 50 års terrorisme.
Derudover har det spanske politi anholdt flere formodede Al-qaeda-medlemmer, der skulle have planlagt attentater i Spanien og andre europæiske lande, ligesom man har optrævlet en enorm kinesisk mafia i en operation kaldt La Operación Emperador, hvor over 100 personer blev anholdt.
En af de mest polemiske beslutninger truffet i indenrigsministeriet har været løsladelsen af et ETA-medlem, Jesús María Uribetxebarría Bolinaga, der blev frigivet, fordi han led af cancer, hvilket blev stærkt kritiseret fra flere sider, bl.a. fra organisationen for ETA’s ofre.

Fred og fradrag i forsvarsministeriet
Forsvarsministeriet og dermed Pedro Morenés Eulate har holdt en så lav profil, at der knapt nok har lydt kritiske røster fra oppositionen.
Ministeriet har indgået en afdragsordning på indkøbt mekanik og våben for 25 milliarder euro, et køb, som den forhenværende regering (PSOE) ikke kunne betale, og ministeren blev populær ved at sige, at ”Spanien betaler sin gæld”.
Pengene skal i 2013 findes ved bl.a. at trække 75 procent af de udstationerede tropper hjem fra Afghanistan og 50 procent af tropperne fra Libyen, ligesom man øger eksporten af spansk-fabrikerede våben, heriblandt til Saudi-Arabien.

Elregninger og strejker hos industriministeriet
Industriministeriet, der også er ministerium for energi og turisme, har sin helt egen gældskrise at slås med.
Selvom prisen på elektricitet er steget med over 80 procent i løbet af det sidste årti, har energisektoren akkumuleret et underskud på 24 milliarder euro, og derfor arbejder ministeriet med José Manuel Soria López i spidsen på en plan, der skal tilvejebringe et bæredygtigt energisystem, uden at det igen flår forbrugerne.
Et af tiltagene har været at mindske støtten til kulminerne på 63 procent. Det resulterede dog i et oprør fra minearbejderne, der under en demonstration kom i karambolage med politiet.
Ingen nævneværdige initiativer er foretaget indenfor turismen, én af landets vigtigste brødkilder.

Fødevarepriser og vejen til Kyoto fra landbrugsministeriet
Også landbrugsminister Miguel Arias Cañete bærer yderligere et par kasketter, som er miljø og fødevarer.
Og netop indenfor sidstnævnte har ministeriet indført en række ændringer, som skal øge sektorens konkurrenceevne og forbedre balancen mellem de forskellige led i fødevaredistributionen, der skal være med til at sikre forbrugerne fødevarer til rimelige priser. Grossister er desuden blevet pålagt en ekstra skat, hvilket er blevet rost.
Hvad miljøet angår, mener ministeren, at Spanien er ”meget tæt på” at imødekomme kravene i Kyoto-protokollen, hvilket skyldes, man har købt ret til CO2-udslip fra Polen. Derudover har man indført en se-gennem-fingrene-regel i kystlovgivningen, Ley de Costas, hvormed mange af de illegalt opførte boliger langs kysterne foreløbig kan blive stående de næste 75 år. Det har som forventet resulteret i ramaskrig fra miljøorganisationer, der anklager ministeren for at tilgodese økonomiske interesser frem for miljøet.

Reformer og ”spanisering” af cataloniere i uddannelsesministeriet
José Ignacio Wert Ortega hedder ministeren for uddannelse samt for kultur og sport.
Ministeriet har det forgangne år indført en reform af uddannelsessystemet, der skal sætte en stopper for det store frafald blandt eleverne, der er dobbelt så højt som gennemsnittet blandt OECD-medlemslandene.
Wert er alligevel den mindst populære minister. Det skyldes først og fremmest hans udtalelser om, at catalanske skolebørn bør ”spaniseres”, altså ikke blive undervist på catalansk, hvilket fik kong Juan Carlos til at lade et par ord falde om ministeren til statsminister Mariano Rajoy.

Arbejdsløshed og krig imod bedrag og sort arbejde i beskæftigelsesministeriet
En arbejdsløshed på godt 25 procent, der hedder 50 procent blandt unge under 25 år, maler billedet hos beskæftigelsesministeriet og herunder Seguridad Social.
Ministeren, Fátima Báñez García, har dog ihærdigt forsvaret arbejdsmarkedsreformen, som hun mener vil gøre en forskel på den lange bane. Hun peger også på, at der i dag er 50 procent flere beskæftigede end i 1996.
Ministeriet har desuden indledt en krig imod bedrageri af sygesikringen og kontra sort arbejde.
Arbejdsmarkedsreformen har ikke været lige velkommen i alle kredse, specielt hos fagforeningerne, da den bl.a. gør det billigere for virksomheder at afskedige medarbejdere, ligesom ansættelsesvilkår kan ændres hen ad vejen.

Lufthavnsudsalg, afblæste strejker og færre motorveje fra Fomento
Fomento (ministeriet for offentlige arbejder) og dets minister, Ana Pastor García, har restruktureret det statsejede lufthavnsselskab, Aena, der driver landets lufthavne. Flere lufthavne har fået reducerede åbningstider, og private investeringer er budt velkomne for at reducere selskabets tab med ca. halvdelen.
Også skinnerne skal delvis privatiseres, hvilket vil ske i løbet af 2013, hvormed man håber at gøre AVE-netværket mere rentabelt og holde billetpriserne nede.
Ministeriet har fået ros for at mægle i konflikten mellem Iberia og luftfartsselskabets piloter, hvorefter deres fagforening, Sepla, har afblæst strejker.
Ris er dog kastet efter Pastor efter beslutningen om at bremse op for investeringer i infrastruktur til mindre end en enkelt procent af bruttonationalproduktet. Det samme gælder, at ministeriet ikke har støttet flere af de kriseramte selskaber, der driver betalingsmotorvejene, og flere af dem er nu gået i betalingsstandsning.

Skæld ud, amnesti og garanti for ubetalte regninger hos finansministeriet
Mange af de tiltag, som finansministeriet og minister Cristobál Montoro Romero, har indført, har ikke uventet været blandt de mest udskældte blandt befolkningen.
Et af dem er den amnesti, man har givet de formodede skatteborgere, der har modtaget betalinger på konti i udlandet, og til dem, der har modtaget penge under bordet, hvis de deklarerer disse indtægter til skattevæsnet. Man skal blot betale 10 procent i skat, og så vil der vil ikke blive stillet spørgsmål ved noget som helst. Regeringens mål med ordningen har været at hive flere milliarder euro ind til statskassen, men foreløbig er der kun tale om godt en milliard.
Finansministeriet har desuden indført ændringer omkring lokalstyre, hvormed antallet af byrådsmedlemmer og embedsfolk i kommuner og regioner skal reduceres for at eliminere en del af den kostbare overadministration, ligesom man er trådt i karakter ved at garantere betalinger til de private virksomheder, der har eller har haft ubetalte regninger liggende i skufferne hos regionerne og kommunerne.
Pensionisterne er på nakken af Montoro, fordi de nu ikke længere kan forvente at pensionen vil blive dyrtidsreguleret, hvilket ellers var én af PP’s absolutte valgløfter.
Det var også dette ministerium, der barslede momsstigningerne. Den generelle sats røg fra 18 til 21 procent, den reducerede fra otte til 10 procent, mens enkelte ydelser rykkede fra den reducerede til den generelle, altså en stigning på 13 procentpoint. OECD opfordrer i øvrigt til yderligere stigning.
Mere populært har det været, selvfølgelig bortset fra hos de direkte berørte, at man har fjernet den traditionelle ekstra månedsløn, som embedsfolk og politikere ellers har modtaget hvert år til jul.

Brugerbetaling og afskaffelse af sundhedsturisme hos sundhedsministeriet
Endnu en minister med flere departementer er Ana Mato Adrover, hvis samlede titel er sundheds-, social- og ligestillingsminister.
Sundhedsministeriets vigtigste tiltag har været indførslen af brugerbetalinger af medicin, hvilket har mindsket det offentliges udgifter på den front med omkring 20 procent. Det er blevet kritiseret, men også anset som nødvendigt. Spanien har i øvrigt den billigste medicin i Europa.
Ikke-kritisk syge patienter skal nu også selv betale for ambulancekørsel.
Det mest diskuterede skridt har dog været, at man har frataget udlændinge, som ikke har opholdstilladelsen i orden, deres ret til at benytte det spanske sundhedsvæsen, hvillet sker for at mindske antallet af udlændinge, der kommer til landet bare for at få gratis behandling, den såkaldte sundhedsturisme.

Underskud og al ballade til økonomiministeriet
Da økonomiminister Luis de Guindos Jurado mødte på arbejde i økonomiministeriet, blev han mødt af en sektor i alvorlige problemer. Her var underskud, bankballade og en risikopræmie, der var ved at fare langt op over det røde felt.
De Guindos bad om en kredit på op til 100 milliarder euro til pengeinstitutterne, som blev til det lån fra EU, som stadig diskuteres, og han tvang de svageste banker og sparekasser til at fusionere. Han overførte dog straks 23 milliarder euro til Bankia, hvilket var startskuddet på en række demonstrationer, fordi mange mennesker mener, at regeringen valgte at redde banker frem for almindelige mennesker.
Måske lyttede regeringen lidt; i hvert fald fulgte man op med en ny regel omkring udsættelser, hvormed de låntagere, som ikke kan betale afdragene på deres boliglån, får en frist på to års afdragsfrihed, selvom regelsættet inkluderer en række undtagelser.
Omkring 350.000 spanske boligejere har i løbet af de sidste fire år været tvunget til at lægge deres nøgler i banken.Desforuden har økonomiministeriet været med til at indføre en ny lukkelov, eller åbningslov om man vil, for nu kan forretninger holde åbent på 10 og ikke kun otte helligdage om året, endnu flere åbningsdage pålægges forretninger i de mest besøgte kystområder, og så har man givet forretninger lov til at holde udsalg hele året rundt, begyndende med dette nye herrens rebajas-år, 2013.

Kilder: ABC, El Mundo og El País.