Spanske republikanere lugter blod – Elefanters og kong Juan Carlos’

Spanske republikanere lugter blod - Elefanters og kong Juan Carlos’

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Bedst som man troede, at netop det spanske kongehus, og i særdeleshed kongen, Don Juan Carlos, i det mindste står som et sidste fast og sikkert holdepunkt i det urolige og uforudsigelige spanske samfund, viste det sig, at man tager fejl.

Manden, der blev sat på tronen efter diktatoren Francos død i 1975, som tilsyneladende afværgede statskuppet 23 F i 1981, og som selvom han har det med at løbe ind i døre, til gengæld er mand for at bede Venezuelas præsiden Hugo Chávez om at holde kæft, er anset som en klippe, en helt kunne man sige; én man altid kan stole på, og som ligesom holder sammen på tingene – i dette tilfælde Spanien.
Men en række hændelser de seneste uger, og måneder for den sags skyld, sætter nu spørgsmålstegn ved, om han, selvom vi alle, som Sveriges Carl Gustaf har påpeget, har ret til at begå fejl, egentlig er værdig til de mange superlativer og til fortsat at kunne kalde sig ’Rey de todos los españoles’ (konge for alle spaniere).

Hans formodede elskerinde
Det var den tyske avis Bild, som i april var det første medie til at gøre opmærksom på, at den 74-årige kong Juan Carlos måske har et forhold til Corinna zu Sayn-Wittgenstein.
Corinna zu Sayn-Wittgensteins modernavn er end Larsen. Hun er 47 år, født i Frankfurt, og mens hendes mor er tysk, er hendes far danske Finn Bønning Larsen.

Corinna giftede sig først med en englæder, men ægteskabet holdt ikke. I 2000 giftede hun sig så med Casimir Zu Sayn-Wittgenstein, men heller ikke det ægteskab har varet. Efter den seneste skilsmisse beholdt hun det aristokratiske efternavn, og hun skulle ifølge den spanske presse præsentere sig selv som ’prinsesse’.
Hun har bl.a. beskæftiget sig med at arrangere safarier i Afrika, en interesse hun altså deler med den spanske konge. De skulle dog have mødt hinanden i 2006 i Barcelona.

Bild har desuden offentliggjort et billede af kongen og zu Sayn-Wittgenstein, hvor de ses i 2006 på en rød løber i Stuttgart. El Mundo citerer dog kilder i kongehuset for, at hun ikke var med kongen på den officielle rejse, men i stedet var en del af den tyske velkomstkomite. Men Bild omtaler også en rejse til Saudi Arabien, som de to skulle have foretaget sammen, ligesom ingen har benægtet, at hun var med ham på den infamøse elefantjagt i Botswana, hvor han faldt og brækkede hoften.

Toiletbesøg på savannen og andre uheldige hændelser
Kongehuset meddelte, at kongen var vågnet kl. 5 om morgenen, fredag den 13. april, for at gå på toilettet i den lejr, hvor han og jagtselskabet havde slået sig ned. Han faldt dog ned ad en trappe og brækkede så hoften, der allerede var plaget af slidgigt.
Den uheldige konge blev straks fløjet hjem til Spanien, og det var derfor, vi fik at vide, at han overhovedet havde været på den elendige elefantjagt.

Det er ikke første gang, at han er kommet galt af sted. I 1991 kom han til skade, da han gik gennem en glasdør, de efterfølgende år havde han flere uheld på skiløjperne, mens han for nyligt fik et blåt øje, da han gik ind i en dør. Denne hofteoperation var den fjerde operation i løbet af de seneste to år, hvoraf den alvorligste var for at fjerne en knude fra hans ene lunge.
Ugen efter var den så allerede gal igen. Hans hofte gik af led, og han måtte opereres for niende gang. Denne gang blev operationen beskrevet som et mindre indgreb, og han blev da også udskrevet igen den følgende dag.

Elefanter og flere uheldige følger
Kongens jagttur foregik i privat regi, og han fløj med et privatfly til Botswana, et af de eneste afrikanske lande, hvor det stadig er lovligt at skyde elefanter.
Tilsyneladende betalte han ikke selv for den eksklusive tur, men var inviteret af den sudiarabisk forretningsmand Mohamed Eyad Kayali, der har flere virksomheder i Spanien. Det skulle være takket være ham, at Spanien fik til opgave at føre hurtigtoget AVE’n til Mekka.

Mange har alligevel beklaget sig over kongens manglende empati med de mange spaniere, som har det hårdt lige nu, mens andre mener, at han som alle andre burde skrives på ventelisterne for at få en operation.
Jagten virker specielt dobbeltmoralsk, fordi kongen er æresformand for Verdensnaturfonden WWF’s spanske afdeling, WWF-Adena, der netop arbejder for at redder udryddelsestruede dyr, heriblandt elefanten. Organisationen vil før sommeren afgøre, om kongen skal ekskluderes.

Det var ikke monarkens første elefantjagt, ligesom han for et par år siden var i Rusland for at skyde bjørne, hvorefter det kom frem, at russerne skulle have hældt vodka på en bjørn, tilsyneladende for at det skulle være nemmere for den spanske monark at få ram på den. Det gjorde han da også.
Som Rumæniens forhenværende præsident Ceausescu, der holdt af at skyde dem fra sin helikopter.

Jagt videreført i generne
Ikke nok med det. Uheldet i Botswana skete mindre end en uge efter, at hans ældste barnebarn, Frolián, skød sig selv i foden med en rifle, som han ikke havde tilladelse til at anvende, da han kun er 13 år.
Den officielle forklaring har været, at han skød efter lerduer sammen med sin far, Jaime de Marichalar, der er skilt fra drengens mor, prinsesse Elena, mens dronning Sofia, da hun besøgte drengen på hospitalet i Madrid, sagde, at far og søn havde været på jagt, da ulykken skete.

Politiet har afhørt Marichalar og har stillet sig tilfreds med hans forklaring på, at riflen gik af, mens Froilán var ved at rense den, og sagen er skrinlagt.
Skyderiet påmindede alle om dengang i 1956, hvor Juan Carlos skød sin yngre bror, Alfonso, der ikke var så heldig som Froilán, hvis fod allerede er helet. Alfonso var 14 år, da han blev dræbt af vådeskuddet.

Han undskylder
”Jeg er meget ked af det. Det var en fejl. Det vil ikke gentage sig,” sagde han så efter den første operation efter den uheldige jagttur. Ordene blev sagt til pressen, der var forsamlet ved hospitalet USP San José i Madrid, men de var rettet mod hele befolkningen.

Først svarede han på en journalists spørgsmål omkring sit helbred, som han mente var udmærket, og så kom undskyldningen.
Det var efter turen til Botswana, men det var før nyheden om hans formodede forhold til den dansk-tyske kvinde. Formodede, skriver vi igen, fordi ingen har villet bekræfte det.
Måske inkluderer undskyldningen også den øvrige polemik omkring kongehuset, hvis omdømme udover alt det førnævnte lider under prisesse Cristinas mand, Iñaki Urdangaríns retssag.

Den uregerlige svigersøn
Urdangarín er tiltalt for fire lovovertrædelser, heriblandt korruption og magtmisbrug, i forbindelse med sin organisation, Instituto Nóos, der skulle forestille at operere som en NGO, men som tjente millioner på at arrangere konferencer for sport og turisme for de lokale myndigheder på de Baleariske øer og i Valencia.

Svigersønnens tidligere forretningspartner, Diego Torres, har nu fremlagt nogle e-mail, der skulle pege på, at kongen kunne være medvidende om svigersønnens aktiviteter i Nóos.
En af e-mailene antyder ifølge El País, at kongen desuden agerede mellemmand for at Urdangarín kunne blive besætningsmedlem på Ayres nye yacht, Prada, til den 32. America’s Cup. Projektet blev dog ikke gennemført, men det skyldtes, at regattaen i 2007 i Valencia ikke var nogen større succes.

Dommeren i Nóos-sagen, Juan Castro, meddeler, at han vil ”overveje” denne del af sagen indtil det næste skridt i sagen skal tages, hvilket er endnu en afhøring af Torres, der skal finde sted den 22. maj.
De mere ekstreme kritikere kræver, at kong Juan Carlos abdicerer, mens de mere moderate i det mindste forventer en forklaring. En forklaring på, hvordan så mange ting kan gå så galt på så kort tid, og på hvordan man kan forsvare monarkiet overfor de nu meget blodtørstige spanske republikanere.

Nóos kan blive kongens hidtil værste mareridt.
De foreløbige eneste konsekvenser har været, at også kongehuset skal offentliggøre sine regnskaber, en begrænset nedskæring i apanagen, hvilket dog skyldes disse hårde tider, en undskyldning og en ydmygende afsløring fra et afrikansk land, hvor kongen – i hvert fald for en stund – glemte sit ansvar som ægtemand, hvormed han i det mindste skulle forhindre en afsløring, og hvor han ignorerede sine forpligtelser som klippe.

Af Jette Christiansen

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

Søg på La Danesa