La Rioja – hvor druer bliver til vidunderlige vine

La Rioja - hvor druer bliver til vidunderlige vine

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

La Rioja er en provins og selvstændig region her i Spanien, og er nærmest synonym med vin. Et super spændende vinproducerende område og et af de mest kendte i hele verden.
Man siger ordet ”Rioja” og alle nikker genkendende, men hvor meget ved vi egentlig om, hvad Rioja byder på? – ud over strålende vine.
I Rioja finder vi fantastiske vinmuseer, dejlige hoteller og landsteder, nogle af de mest karakteristiske vingårde i landet, populære vinfester og antikke monumenter, der alt sammen er et besøg værd.
Vinturismen i Rioja bliver større for hver dag. Moderne arkitektur har bidraget til den seneste tids udvikling af netop den slags turisme, hvor nogle af vingårdene nu også er hoteller og restauranter.
I kommende artikler vil jeg komme lidt ind på Riojas fortid, nutid og fremtid. Se lidt på kultur og gastronomi. Og naturligvis vinhuse.
I denne første del vil vi gå lidt tættere på Rioja som region, vinene og oprindelsesgarantisystemet Denominación de Origen.
Nyd turen!

Rioja, La Rioja (tidligere Logroño), har byen Logroño som hovedstad, er 5045 km2 stort og har ca.300.000 indbyggere. Regionen udgøres af udpræget landbrugsland, og vindyrkningen er den vigtigste indtægtskilde. Klimatisk opdeles regionen i to områder: Rioja Alta mod vest, som influeres af det kølige og regnfulde Atlanterhavsklima og grænser op til De Iberiske Randbjerge, og Rioja Baja, som strækker sig mod øst fra Logroño by mod Alfaro i Ebrobækkenet med lunt og mildt Middelhavsklima. Rioja afgrænses mod nordøst af floden Ebro, som forsyner de tørre dele af regionen med vand til kunstvanding. Navnet Rioja, der nyder international respekt, når der refereres til de berømte vine, er antageligvis dannet af enten flodnavnet Rio Oja eller ud fra den baskiske betegnelse Erriojía (‘brødets land’). Regionen skiftede i 1980 officielt navn fra Logroño til La Rioja.

Denominacion de Origen (D.O)
Rioja var det første spanske vindistrikt, der fik myndighedernes velsignelse med et oprindelsesgarantisystem kaldet Denominación de Origen (DO). Man ønskede denne anerkendelse som en hjælp i det eksportarbejde, som man forsøgte at få gang i, men uden ret megen succes. Franske producenter købte Rioja på bulk, og det, der blev solgt til England, blev etiketteret »spansk Burgundy« og »spansk Claret«.Det ændrede sig først rigtigt, da englænderne i 1973 blev medlemmer af EU, og dermed forpligtede sig til at følge de regler for markedsføring, som gjaldt i fællesskabet. Det var ved samme lejlighed, at Rioja for alvor blev introduceret i Danmark.
Man benytter sig her af en række benævnelser, der fortæller, hvor længe en vin har lagret. Det var Rioja, der indførte systemet i sin tid. Her er vinene placeret i fire grupper.
Kvaliteterne er angivet med garantimærker, som alle er nummererede, bag på flaskerne. Disse giver sikkerhed for, at indholdet i flasken er det, som etiketten siger.
Bagetiketterne har fire farver, en for hver gruppe, og i Rioja ser disse mærker således ud:

Vino Joven (Cosecha) har grønt garantimærke, og er betegnelsen for unge vine uden nævneværdig lagring. Joven, unge vine, er et eller to år gamle. De skal drikkes umiddelbart, mens de har bevaret deres friskhed og frugt. Spanierne kalder også disse vine for Sin Crianza (uden lagring).

Crianza vine har rødt garantimærke, og er vine, som har lagret minimum 12 måneder på træfade og de må først sælges efter det andet år. For de hvide vine er lagringstiden på fade seks måneder i denne kategori. Crianza er mere sammensatte vine, mere fuldendte i duft og smag og med smag af eg.

Reserva vine har mærkebrun/burdeaux garantimærke, og er lavet af udvalgte druer fra de bedre årgange, som har lagret et minimum af tre år på henholdsvis træfade og på flasken, før den kan sælges, heraf skal 12 måneder foregå på træfade. For de hvide vine er den samlede lagringstid to år, heraf 6 på træfade.

Gran Reserva vine har blår garantimærke, og er lavet af udvalgte druer fra særligt gode årgange – med mindst to års fadlagring og tre års lagring på flasken. De hvide vine skal lagres mindst seks måneder på træfade og tre et halvt år på flasken, ialt fire år. Her er tale om fuldendte og harmoniske vine, hvor smagen af de udvalgte druer og af fadenes egetræ går op i en højere enhed.

Rioja vinene
Rød Rioja er i mange tilfaelde blandet af tre til fire forskellige druetyper, der hver især bidrager til den særlige karakter. Vigtigst er Tempranillo. Den for Rioja er, hvad Cabernet Sauvignon er for Bordeaux. Det er også den, der er mest af i Rioja; den fylder næsten halvdelen af arealet. Tempranillo’en yder sit fornemste, når det er køligt under høsten. Så har den en renhed og intensitet som de bedste Cabernet’er. Den har et lavt syreindhold og domineres af en venlig og frisk jordbærsmag, der gør den let genkendelig. I varme år får den en tæthed og en stærkt krydret næse og smag, der mildnes ved den rette fadlagring. Tempranillo kan virke endimensional og for tam, hvis den står alene. Derfor blandes den først og fremmest med Garnacha, som er den næstvigtigste drue. Garnacha’en har herredømmet i det varme Baja, hvor den giver voluminøs kraft og saft. Sammen med Tempranillo’ens frugt og struktur skaber den en flot enhed.
Ligesom Bordeaux har sin Petit Verdot, der er så rå og syrerig, at man kun skal bruge en ganske lille, men særdeles vigtig del til blandingen, så har Rioja sin Mazuelo, der giver masser af garvesyre og karakter. Den fjerde Rioja-drue hedder Graciano og er desværre ved at forsvinde, fordi den er lidt vanskelig at have med at gøre. Det er en drue, der giver vin med en usædvanlig kraftfuld og ren frugt. Den er mørk, nærmest sort, og bevarer sin friskhed i mange år.
Rundt omkring i Rioja ser man mere og mere Cabernet Sauvignon. Man har godkendt den til forsøg, men ikke til officielt at indgå i blandingerne.
Rioja står også for nogle fine rosévine, som for det meste fremstilles på blå druer og de er oftest tørre og yderst smagfulde.
De hvide Rioja’er domineres af Viura-druen som giver sprøde, friske, tørre og lidt neutrale hvidvine. Tidligere var Malvasía rygraden i den hvide Rioja. Den gav vinen kød og en blød honningagtig karakter, og den udviklede sig fint på fad, men den ses efterhånden sjældent.
Snart kommer påsken, så hvorfor ikke bruge en af de dejlige Rioja vine til maden.
De fleste danskere spiser traditionen tro lam i påskeugen, og eftersom de fleste retter med lam er krydret i en eller anden grad, f.eks med hvidløg og rosmarin, bør vinen også have en krydret karakter. Rioja har vine, som passer fortrinligt til lam. Prøv Rioja Vega Reserva til kun 9.95 €. Lavet af 85% tempranillo, 5% Mazuelo og 10% Graciano og lagret to år på henholdsvis fransk og amerikansk fad og derefter 12 måneder på flasken.
Spanierne har i påskeugen en dag, hvor de ifølge deres religion ikke spiser kød og mange laver derfor enten fisk eller en “potaje” (en sammenkogt ret lavet af diverse grøntsager og evt. fisk). Og hertil vil en hvidvin passe fint. Prøv fx Baron de Ley’s hvidvin lavet af Viura-druen (3.95 €). Fisken skal ledsages af syre og hvidvin indeholder som regel langt mere syre end rødvin og det er den simple forklaring på, hvorfor den er så perfekt til fisk.
Og med al denne information i baghånden kan vi i næste nummer glæde os til at tage rundt os se på, hvad Rioja ellers kan byde på. Hasta luego!

Af Jeanett Lorentzen, Birdie Vinos

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

Søg på La Danesa