2020 – plan med store udfordringer

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Regeringen har 12. april offentliggjort en 2020 plan uden væsentlige overraskelser. Planen bygger på to grundelementer: En gennemførelse af Tilbagetrækningsreformen fra januar og en stram offentlig udgiftsstyring. Vi vurderer, at indførelsen af en bindende budgetlov er en helt afgørende forudsætning for en succesfuld styring af de offentlige udgifter.
Planen hviler på optimistiske skøn for udviklingen i vækst og produktivitet. De annoncerede reformtiltag repræsenterer derfor det minimum det kræver, at genskabe en langsigtet balance på de offentlige budgetter.Regeringen har i dag fremlagt den længe ventede 2020-plan, der beskriver de langsigtede udfordringer som dansk økonomi står over for. Ifølge regeringens beregninger skal de offentlige finanser frem mod 2020 styrkes med i alt 47 mia. for at opnå en strukturel balance. Heraf skønnes Genopretningsaftalen fra sidste år styrke de offentlige finanser med 24 mia. kr. og de uløste udfordringer beløber sig dermed til 23 mia. kroner.

De vigtigste elementer i planen for at fremskaffe de 23 mia. kr. er:
• Gennemførelse af Tilbagetrækningsreformen fra januar (18 mia.)
• Reform af SU og førtidspension (3 mia.)
• Reduktion af forsvarsudgifter (2 mia. årligt) gældende fra 2015

Stor budgetdiciplin er påkrævet
I oplægget lægger regeringen op til, at det reale offentlige forbrug holdes uforandret i 2012 og 2013. Herefter forudsættes en årlig realvækst på ¾ pct. i 2014 og 2015, stigende til 0,9 pct. i 2016-2020. Dermed sigter regeringen imod, at det offentlige forbrug højest må udgør 27 pct. af det konjunkturrensede BNP i 2020.
For at sikre en overholdelse af disse meget ambitiøse planer, har regeringen samtidig fremsat et forslag om indførelsen af et nyt styringsstem for de offentlige udgifter efter svensk forbillede. De bindende udgiftslofter skal efter planen gælde for en rullende fireårig periode, og skal dermed sætte klare grænser for udgifterne i stat, kommuner og regioner.
Vi vurderer, at navnlig indførelsen af en bindende budgetlov er en helt afgørende forudsætning for, at det lykkedes regeringen (uanset farve efter det kommende folketingsvalg) at realisere en så lang periode med en stram udgiftsstyring. Her kan der dog være noget trøst at hente ved at kigge mod Sverige, der i kølvandet på den dybe krise, som ramte landet i begyndelsen af 1990’erne, har indførte et lignende styringssystem for finans- og udgiftspolitikken. I Sverige er udgiftsloftet blevet overholdt hvert eneste år siden dets indførelse i 1997.

Optimistisk skøn for vækst og produktivitet
I regeringens beregninger af det fremadrettede behov for konsolidering af de offentlige budgetter tages udgangspunkt i, at Tilbagetrækningsreformen i kombination med en styrket produktivitet vil løfte den potentielle vækstrate op på 1,8 pct. frem mod 2020. Uden disse tiltag antages den at ligge på én pct. Hvis ikke det lykkedes at løfte den potentielle vækstrate vil det både forøge udgiftssiden (gennem større udgifter til overførselsindkomster) og reducere indtægtssiden (gennem lavere skatteindtægter).
Vi vurderer, at navnlig forudsætningen om at løfte den trendmæssige produktivitetsvækst til 1,5 pct. i de private byerhverv udgør en væsentlig udfordring i 2020-planen. Siden 1995 har den gennemsnitlige vækst i produktiviteten kun ligget omkring én procent, og det vil derfor kræve en betydelig indsats at sikre dette varige løft i produktiviteten.
På den baggrund vurderer vi, at regeringen i dag har fremlagt en ambitiøs plan, der hviler på nogle optimistiske prognoser for den fremadrettede udvikling i vækst og produktivitet. Det betyder, at de annoncerede reformtiltag repræsenterer det minimum det kræver, at genskabe en langsigtet balance på de offentlige budgetter.

Af Jesper Hertz, Chief Representative, Nordea

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

Søg på La Danesa