Sidra - Asturiens stolthed

Gæret æblecider fra Nordspanien scorer ikke mange point hos inkarnerede vinentusiaster, men det er en sjov oplevelse at forsøge at hælde den gule drik i glasset.

Første gang jeg stiftede kendskab med sidra, var for 15 år siden i drikkens ”hjemland”. Jeg studerede på universitet i Valladolid og var taget på opdagelse i Asturien, hvor vi besøgte en dansk kammerat, der studerede i Gijón.

Som vores guide var han meget opsat på, at vi skulle prøve det lokale bryg i passende omgivelser, så vi gik fra det ene værtshus til det andet. Fælles for alle stederne var, at savsmuld var drysset udover gulvet i et tykt lag. Det viste sig, at savsmuldet har en funktion direkte relateret til sidraen.
Da vi bestilte den første flaske sidra, som ikke kostede meget mere end en enkelt fadøl, viste vores kammerat, hvordan man skulle gøre. Eller rettere ikke gøre. For han havde ikke helt lært teknikken med at holde den åbne sidra-flaske over sit hoved, mens en lang, slank sidrastråle suste ned mod glasset, som han holdt på skrå i sin udstrakte venstre arm lige over knæhøjde. Det meste af sidraen sejlede forbi glasset og landede i savsmulden, der tørstigt sugede den gullige væske i sig.

Som om det ikke er nok med alt det, der ryger forbi glasset, skal man tilmed lade lidt af drikken blive i glasset, så man kan hælde bundfaldet ud på gulvet, inden man er klar til næste forsøg.

Drink i flammer
I sandhedens tjeneste skal det siges, at jeg ikke havde meget mere held med mig. Også her endte det meste af sidraen på gulvet. Men noget må der alligevel være kommet i glasset, for da vi efter fem-seks flasker sidra anså os selv for at være noget nær eksperter i kunsten at skænke sidra, sejlede vi videre til et diskotek. Her fik vi serveret en drink i et shotglas med i ild i toppen. Derfor fik vi et sugerør hver, så vi kunne trænge til bunden og drikke den brandbare væske. Af respekt for ilden turde jeg kun sende sugerøret forsigtet ned til flammen, og så smeltede det selvfølgelig. Da jeg havde brændt et par sugerør af på denne vis, viste bartenderen lettere irriteret, hvordan det skulle gøres.

Men det var sidraen, vi kom fra …

Gærede æbler
Produktionen af sidra starter, når sommeren er ovre. Så indsamler man æblerne, som bliver skrællet i store sidra-maskiner. Saften presses ud af æblerne og lagres i fem måneder, hvor den gærer, hvorefter den tappes på flasker.

Gæringsprocessen foregår i store beholdere. I gamle dage brugte man træbeholdere, men nu bruger man afkølede stålbeholdere.

Man skelner mellem naturlig sidra og boblende sidra. Generelt kan man sige, at i Nordspanien drikker man naturlig sidra uden brus, mens man i resten af verden normalt drikker boblende sidra, som ligger tættere på champagne eller øl.

Sidraens smag afhænger af æblernes kvalitet, men generelt kan man sige, at der er tale om en gullig drik med en frisk og syrlig, boblende smag.

Sidra

• Alkoholisk æblecider
• Fra 3 til 8% alkohol
• Kommer fra Nordspanien
• Laves på gærede æbler