Bogavante con estofado de col y salsa de curry y aceitunas, er det ikke uimponerende navn på denne ret, der giver én et helt nyt forhold til hvidkål.
Ingredienser til 4 personer
2 store eller 4 små, hele hummere
1 hvidkål
1 løg
1/2 l hønsekødsfond
1 spsk. Madrad-karry
1 dl olivenolie
2 tsk. havsalt
2 spsk. stenfri, sorte oliven
Tilberedning:
Denne ret tilberedes i forskellige trin, som derefter kombineres i den endelige anretning.
Først renses hvidkålen og skæres i store tern. Disse koges i en smule vand – den skal nærmest dampes – tilsat havsalt. Kålen koges små 10 minutter, eller indtil den er gennemkogt. Si vandet fra og sæt til side.
Løget hakkes nu fint og steges gyldent i en gryde med en smule af olivenolien. Tilsæt karry, som skal "brændes af", og derefter hønsekødsfonden. Lad sovsen koge i 15 minutter, hvorefter den blendes og sis. Hæld den tilbage i grynde, hvor den kan holdes varm.
Herefter laves en olivendressign af cirka 1 dl olivenolie og finthakkede sorte oliven. Man kan også vælge at blende, så resultatet er mere som en puré. Smag til med lidt salt.
Hummeren skal skæres igennem på langs, hvilket er nemmest at gøre med en kødøkse. Steg dem et par minutter på hver side på en meget varm grillpande.
Imens varmes lidt olie i en pande, hvori kåles svitses, til den er gylden.
Anretning:
Først hældes nogle skefulde sovse på hver af de fire tallerkner. Herpå lægges så en lille bunke af den gyldne kål, dernæst hummeren og til slut nogle teskefulde af olivendressingen.
Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tlf.: 95 258 15 53
norrbom@norrbom.com
UDGIVES AF:
D.L. MA-126-2001