Den spanske efterretningstjeneste på overarbejde

Den spanske efterretningstjeneste på overarbejde

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Hos den spanske efterretningstjeneste, Centro Nacional de Inteligencia (CNI), er der ingen tvivl om jobbeskrivelsen – man skal forhindre en gentagelse af terrorangrebet 11M og sætte en stopper for ETA.
11. marts er årsdagen for terrorattentatet mod tog på vej ind til Madrid-stationen Atocha, hvor 192 blev dræbt og hundredvis såret. Efterretningstjenesten CNI mener ikke, at angrebene kom som nogen overraskelse. Det var attentatet på Casa de España i Casablanca i maj 2003 et klart tegn på. ”Vi vidste, at der var en alvorlig fare for et angreb, men ingen lyttede til os,” har medlemmer af CNI udtalt til El País, der også citerer samme ansatte for at have sagt, at der åbenbart var mangel på gensidig tillid mellem efterretningstjenesten og den daværende regering.
Alle lytter nu. Og de sidste seks år har CNI til stadighed advaret om nye attentater fra Al-Qaeda.
De samme advarsler lyder og lyttes der til, når det drejer sig om ETA, der siden 1959 har dræbt 839 personer ved bombninger og deciderede henrettelser.
Den baskiske organisation er på trods af en lang række anholdelser både her i landet samt i Frankrig og Portugal (i dag sidder 700 medlemmer fængslet), og beslaglægning af skydevåben og sprængstoffer, stadig en reel truslen. Ved årsskiftet meddelte Radio Euskadi, at ETA planlægger et attentat mod et ministerium og kidnapning af en højtstående embedsmand eller politiker for på deres egen måde at markere EU-formandskabet. Lidt som da man sidste år markerede organisationens 50-års jubilæum ved at bombe en politistation i Palmanova ved Palma, hvor to betjente fra Guardia Civil omkom. I alt 206 betjente er blandt ofrene.
Den største fare, mener man hos CNI, kommer dog ikke fra ETA, hvis modus operandi man kender, men fra Al-Qaeda og lignende ekstremistiske grupper.

Spanien tilbage til før 1492
Spanien har ikke påført sig denne Jihad på grund af hverken tegninger, verdensdominans eller konflikt med palæstinensere. Et af de endelige mål for den selvproklamerede muslimske terrororganisation er dog at generobre Al-Andalus, den del af det okkuperede Spanien, som man uigenkaldeligt måtte forlade i 1492.
Derfor er netop dette land i Al-Qaeda-cellernes søgekorn. Det er det, på trods af at landets regering kort efter 11M, som mange mente også skyldtes spanske styrkers tilstedeværelse i Irak, valgte at trække tropperne tilbage. Statsminister José Luis Zapatero, der vandt valget kun et par dage efter bombningen, havde op til valget lovet, at de spanske tropper ville blive trukket hjem, men slet ikke, at det skulle ske indenfor bare et par måneder. Den beslutning blev af det internationale samfund anset som kujonagtig og farlig. Man bukker ikke under for krav fra terrorister.

Underbuksebomber og Osama
Der har ikke været noget større attentat siden 2005, da fire bomber eksploderede i London og dræbte 56 inklusive de fire terrorister. Forsøg har været gjort, som det sidst sås i slutningen af 2009, da en mand forsøgte at sprænge et fly i luften ved at detonere sine underbukser over Detroit.
At der ikke har været nogle større attentanter, skyldes i følge CNI og den amerikanske pendant med samme forbogstav, at jagten på Osama bin Laden ikke giver ham fred til at planlægge nye angreb, og at horder af agenter beslaglægger bankkonti, forhindrer håbefulde terroristers rejsefrihed. Man har f.eks. lukket et kontor for illegale dokumenter, som Al-Qaeda tidligere opererede frit i lufthavnen i Kandahar.
Der er en findeløn på 25 millioner dollars til den, der kan udpege Bin Landens gemmested, men selvom man skulle få ram på ham, er mange andre parate til at løfte arven. Faktisk er hans arvtagere langt værre, mener hans søn, Omar bin Laden, der lever i USA. ”Fra det jeg kendte til min far og de mennesker, der omgiver ham, er han den rareste. De andre er langt, langt værre,” sagde han i februar i et interview med ABC News.

Hvad er CNI?
Godt 2000 agenter er beskæftiget ved tjenesten. Dokumenter, arbejdsform, navne, hvor spionerne kommer fra, hvor og hvordan de opererer, er hemmeligt. Man ved i det hele taget meget lidt om efterretningstjenesten, der har til huse i udkanten af Madrid, hvor man netop har udbygget det, som blandt de ansatte kaldes La Casa.
Chefspion var indtil sidste år Alberto Saiz Cortés, som fik jobbet blot seks uger efter den 11. marts 2004. Han trådte dog tilbage efter at være anklaget og have stået skoleret for kongressen for at have rejst på jagt- og fisketure samt at have købt sig en stor BMW for offentlige midler.
Siden da har tidligere general i forsvaret Felix Sanz Roldán været generaldirektør for CNI, der hører under forsvarsministeriet.

Internationalt samarbejde
Samarbejdet mellem de forskellige landes efterretningsvæsner forbedredes efter 9/11, men indtil 11M mente mange, at Europa kun var en logistik base for den internationale terrorisme og ikke et mål, og ingen bestræbte sig på samarbejde. Nu udveksler CNI information med 160 landes efterretningstjenester, og Spanien har sammen med Storbritannien, Tyskland, Italien og Frankrig etableret et nært samarbejde, hvor man udveksler information om fingeraftryk, dna-prøver, falske pas og meget andet. Derudover samarbejder Spanien naturligvis med CTG (Counter Terrorism Group), som efter 9/11 blev oprettet af EU-landene samt Norge og Schweiz.


Missil efter Aznar
Forhør af det anholdte ETA-medlem Pedro María Olano Zabala har afsløret, at terrororganisationen ihærdigt forsøgte at komme José María Aznar til livs, da denne var statsminister.
I 2001 prøvede man tre gange at sende et missil efter ham. Organisationen havde fået fingre i et i Frankrig, og man forsøgte først at sende det efter et fly med Aznar ombord, da denne var på vej til et valgmøde i Baskerlandet. Anden gang forsøgte man at sende det til lufthavnen Fuenterradía, da Aznar skulle rejse derfra, og tredje gang mod et sportscenter i Álava.
Det lykkedes dog aldrig at få missilet i luften.

CNI-spion dømt for landsforræderi

Den tidligere agent for CNI Roberto Flórez García blev i februar som den første person siden diktaturet dømt for landsforræderi.
Han erkendtes skyldig i at have taget hemmelige dokumenter, inklusive en liste over samtlige ansatte, fra efterretningstjenesten med intentioner om at sælge disse til Rusland.
Flórez García blev i 2007 anholdt i sit hjem på Tenerife, hvor man fandt to breve adresseret til en ”Hr. Melnikov”, som retten har identificeret som Petr Yakovlevich, der mellem 2000 og 2003 arbejdede på den russiske ambassade i Madrid. I det ene brev gav Flórez García udtryk for, at han var villig til at ”samarbejde” med Rusland.
Domstolen kunne dog ikke bevise, at han havde lykkedes at sælge dokumenterne. Han blev idømt 12 års fængsel.


Af Jette Christiansen

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

Søg på La Danesa