Klimatopmødet i København

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

96 procent af alle spaniere mener, det er yderst vigtigt, at man opnår en aftale på klimatopmødet i København.

Gennemsnitligt 90 procent af indbyggerne i 40 forskellige lande, som deltog i en undersøgelse foretaget af World Wide Views on Global Warming, mener, at det er vigtigt, at man på FN’s klimatopmøde, kaldet COP15, der afholdes i december i København, finder en holdbar løsningsmodel for bekæmpelse af klimaændringerne.
96 procent af alle spaniere mener, det haster med at finde en løsning.
Spaniernes mening er god nok, men den virkelighed, landet befinder sig i, er en ganske anden. Skal Spanien overholde Kyoto-aftalens krav om en nedbringelse af CO2 med 20 – 30 procent inden år 2020, skal landet reducere sit udslip med 40 procent, bare for at kunne følge med.
Ifølge en ny rapport fra Greenpeace er Spanien det land i EU, som siden 1990 har haft den højeste stigning i udslippet af de gasser, der er med til at skabe drivhuseffekten, som menes at være hovedårsagen til, at verdens klima er ved at forandre sig så drastisk.
100 procent af alle spaniere mener desuden, at politikerne, hvis man opnår en aftale i København, bør følge denne til punkt og prikke. Der er dog ikke længere de store forventninger til, at man vil nå til enighed.

En erstatning for Kyoto-aftalen
Kyoto-aftalen fra 1997, der stadig er den gældende internationale aftale om at nedbringe udledningen af drivhusgasser, dikterer, at de mest forurenende landes udledning af drivhusgasser skal nedbringes med 5,2 procent inden 2020.
I øjeblikket er det dog kun Sverige, Storbritannien og Frankrig, der overholder kravene til udledning af CO2, og presset på de øvrige lande er stort.
Efter 2012 eksisterer der ingen international aftale om reduktion af udledning drivhusgasser, og det er det, som klimatopmødet i København handler om. Man forventer mindst 10.000 deltagere, heriblandt miljø- og klimaministre samt muligvis statsledere – hvis der vel at mærke er udsigt til en aftale.
Efter Barack Obamas sidste mislykkede besøg i København hersker der stor tvivl om den amerikanske præsidents deltagelse, da man ikke mener, at han politisk set kan tillade sig at deltage i et endnu et fejlslået møde.
USA’s klimaforhandler, Todd Stern, har da også udtalt, at man anser, at chancerne for en aftale er minimale, da de forhandlinger, der op til mødet har fundet sted i FN, har gjort for få fremskridt.
Barack Obama skal i november holde bilaterale møder med Kina og Indien i håbet om, at de tre gigantiske nationer kan komme et skridt nærmere, før klimatopmødet skal afholdes.
De fleste aktører havde håbet, at Obama ville påtage sig ansvaret for USA’s rolle som én af verdens største forurenere, efter at George W. Bush i 2001 vendte Kyoto-traktaten ryggen, men forventningerne til Obama har måske været for høje.

Pingpong
Kina har netop overhalet USA som det land, der har det største CO2-udslip, og med en befolkning på omkring fire gange så mange som USA og en økonomi i hastig udvikling er potentialet for udslip af drivhusgasser enormt.
Men Kina vil ikke indgå en aftale, før også udviklingslandene påtager sig seriøse forpligtelser. Udviklingslandene siger på deres side, at de ikke vil være med, før de rige lande for alvor har begrænset deres udledning af drivhusgasser. Flere afrikanske lande har truet med at udvandre fra mødet i København, hvis de rige lande ikke vil påtage sig ansvaret og betale det afrikanske kontinent for de skader, klimaforandringerne medfører.
Pingpongspillet fortsætter, og bolden slås fortsat længere ud i fremtiden.
EU har indtil videre aftalt en reduktion på 20 procent i udledningen af CO2 i 2020 og 80 procent i 2050. USA har indvilget i samme mål men for 2050, og har ikke forpligtet sig til et mål for 2020.

Stadig ledige pladser i Kbh.
Uanset om Barack Obama deltager eller ej, bør USA sammen med Europa føre an, da de to områder har et historisk ansvar ved hidtil at have udledt den største mængde drivhusgasser. Mange andre lande er først lige begyndt at mestre kunsten.
Hvorvidt Spaniens statsminister, José Luis Zapatero, deltager i København og gør sit til at bringe en aftale i hus, er endnu ikke afgjort.
96 procent af hans vælgere håber det.
Det samme gør Connie Hedegaard, der i rollen som Danmarks klimaminister skal være vært ved mødet i december.


Klimaet og det andet k-ord
I 2009 vil CO2-udslippet på verdensplan falde med tre procent i forholdt til sidste år på grund af den økonomiske krise, der får flere af os til f.eks. at tage cyklen, og slukke for computer og lys, når disse ikke behøves.
Det er det største fald nogensinde i udslippet af de farlige drivhusgasser.

Nye rekorder
De seneste målinger viser, at koncentrationen af CO2 i atmosfæren nu er den højeste i mindst 650.000 år, og at der nu er omkring 40 procent mere CO2 i atmosfæren end før industrialiseringen.

COP1-COP15
Klimatopmødet i København kaldes COP15, da det er det 15. i en række af internationale COP-møder. COP står for Conference Of the Parties.
Det var COP3, som førte til Kyoto-aftalen.
Topmødet afholdes den 7. – 18. december, fortrinsvist i Bella Center.


 

Af Jette Christiansen

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

Søg på La Danesa