Almuñecar – østkystens perle

Almuñecar er nok den fineste by på hele den spanske solkyst, og hvis man ikke har set byen og dens overflødighedshorn af historiske efterladenskaber, ja så kan det ikke gå hurtigt nok med at komme en tur derhen. Denne byvandring tager den besøgende med rundt i alle herlighederne, og vi skal se rester fra både fønikerne, romerne og araberne. Almuñecar er i sandhed en historisk kulturperle med massevis af oprindelig charme.

Der ligger tre halvstore klippeformationer ud for Almuñecar, og om det er disse, der siden tidernes morgen har fået de søfarende til at gøre holdt her, skal jeg lade være usagt, men det er uomstrideligt, at Almuñecar har været beboet siden broncealderen. Disse broncealdermennesker har en dag i det 8. århundrede før Kristus været vidne til, at et skib med føniker lagde til ved klipperne og tog byen i besiddelse. Siden da har Almuñecar været under skiftende herredømme og alle de forskellige erobrere har sat deres præg på byen, som derfor emmer af historie. Kort fortalt var byen under fønikernes herredømme fra det 8. til det 2. århundrede før Kristus, så kom romerne fra det 2. århundrede f. K. til det 4. århundrede e.K. og fra det 8. århundrede til det 15. e.K. var byen under arabernes herredømme. Byen blev genvundet af de kristne i 1489, og og da den var den vigtigste havneby for Granada kalifatet, var beboerne vidne til, at en stor mængde af de nu landsforviste maurere forlod Spanien for at sejle til Nordafrika.

Vi starter vores historiske byvandring nede ved ”triumfporten”, hvor der findes en fin parkeringsplads. Triumfporten er ikke spor historisk, men er opsat af Almuñecars bombastiske borgmester Benavides, som, da dette er en pæn artikel, ikke skal omtales yderligere.

Fra parkeringspladsen går vi forbi McDonalds og op til venstre ad Avenida de Fenicia. Vi krydser vejen i lyskrydset ved Carbonells og går ind på dennes parkeringsplads. I bunden af parkeringspladsen har man udgravet betydelige rester fra romertiden, bl. a. en stor bid af den fine aquadukt.

Vi går ud på gaden Ctra. de la Concepción og krydser over på den skønne lille plads, der ligger mellem de to vejbaner i en herlig skygge under nogle enorme benjaminfigner. Her ser vi et gammelt kildevæld fra 1800 tallet pænt bygget op i mursten. Vi fortsætter over vejen og går opad mod højre til vi kommer til gaden Carrera de la Concepción, hvor man trænger ind i byens gamle del. Her kan man kun færdes til fods. Gaderne er simpelt hen så smalle, at der ikke kan køre biler. Der er tale om et meget charmerende og helt unikt bycentrum, som starter her og går helt op til borgen. Gaderne ligger den dag i dag, som de gjorde tilbage i romertiden, og jeg har aldrig set en mere oprindelig bykerne, der emmer af historie.
Vi går hen til enden af gaden Carrera de la Concepción og ned til højre, hvor vi kommer til Plaza los Higuitos. Det er en hyggelig plads med et par caféer og masser af folkeliv.

Hvis man vil en tur ind og se Almuñecars livlige ”mercado”, kan man lave en lille afstikker ned mod markedet fra pladsen. Heldigvis er markedet stadig godt besøgt, og her kan man i sæsonen købe tropiske frugter så som avocado, mango og chirimoya, som dyrkes i Almuñecars ”baghave” el valle tropical. Det er ikke så mærkeligt, at byen var efterstræbt, for der findes et rigt bagland med masser af vand fra de to floder Rio Verde og Rio Seco, og der er et fantastisk tropisk microklima, hvor stort set alt kan dyrkes. Og i havet ud for byen var (og er) der en stor fiskerigdom.
Vi går nu op ad Calle Antigua og drejer dernæst til venstre hen mod Plaza de la Constitución, hvor byens rådhus ligger. På rådhuspladsen er der adskillige barer, restauranter og isboder, så her kan man også blive forfrisket indvendigt.

For enden af pladsen finder vi på højre hånd den stejle gade, der skal føre os ind i den ældste del af byen, men inden da skal vi lige ned og se på det fine kildevæld, der i hine tider forsynede byens borgere med vand. Vi går ned ad Calle Real og dér hvor vejen deler sig, tager vi den venstre gaffel. Lige efter delingen ser vi kilden, som blev bygget i 1559, men hvis vand blev forsynet via den romerske aquadukt.

For fuldstændighedens skyld fortsætter vi gennem de smalle gader ad Baja del Mar ned til Paseo del Altillo, hvor vi kan se den nye strandpromenade og kigge ud over det blå hav. Til højre ser vi de tre berømte klipper, men dem skal vi se mere til.

Vi går tilbage ad de smalle gader op til rådhuspladsen og drejer skarpt til venstre. Nu begynder vi ufortrødent opstigningen mod borgen ad Cuesta del Castillo. På vejen op ser vi et skilt med ”Cueva de siete palacios”, og der skal vi hen, for der ligger byens arkæologiske museum, åbnet i 1984. Lokalet, hvor museet ligger, er helt specielt, idet det stammer helt fra romertiden. En billet til museet giver også adgang til borgen og koster 2-3 €.

Pga. byens topografi med en ret stejl klippe i midten, var der ikke ret meget plads til romernes officielle bygninger, så de så sig nødsaget til at bygge en stor platform rundt om klippen for at få plads til det hele. Denne platform hvilede på en masse buer, og det er disse hulrum mellem buerne, der den dag i dag udgør byens ”cuevas” eller huler. En meget stor del af husene i den gamle bydel har en sådan ”cueva” helt fra romertiden, og det arkeologiske museum ligger i den største af dem. Faktisk var det sådan, at der boede et par familier i den hule, hvor museet ligger i dag, og de måtte jo smides ud, da man etablerede museet. Der er fine ting at se inde i museet, bl. a. fund fra bronzealderen og en enestående ægyptisk urne fra omkring 1700 f.K., som har tilhørt farao Apofis I, og som blev bragt til Almuñecar af fønikerne. Man kan også se resterne af en Minervastatue fra romertiden og en mængde andre interessante sager. Det er forbudt at fotografere inde i museet..

Således opmuntrede fortsætter vi op ad Cuesta del Castillo, indtil vi kommer til pladsen Eras del Castillo. Vi krydser pladsen og finder ad små gader hen til borgen. Borgen er blevet renoveret efter at have været lukket i mange år, men nu er den en sand fryd for øjet, omend det kan være lidt svært at holde de forskellige rester ude fra hinanden. Her lå jo først fønikernes borg, hvorpå romerne byggede deres borg, hvorpå araberne byggede deres.
Men La Junta de Andalucía, som har stået for restaureringen, har gjort det let for de besøgende, idet de har bygget en lille pavillon inde i borgen, hvor der er lavet modeller af de forskellige borge og også af byen, så man kan se, hvordan den så ud i de forskellige epoker.

Borgen indeholder rester af romerske bade og begravelsespladser, et stort vanddepot (aljibe) samt arabiske mure. Der er også et uhyggeligt fangehul ”mazmorra”, hvor de uheldige fanger blot blev kastet de 10-12 meter ned i bunden, hvor de så kunne ligge forslåede og med brækkede lemmer og dø af sult. Man kan også se resterne af den bro, som romerne byggede ud til de 3 klipper i havet, for i romertiden var borgen forbundet med klipperne. Desværre blev broen revet ned en gang i 1900 tallet for at give plads til en ny omfartsvej og lejlighedsbyggeri. Ak ja.

Men det, man især kan beundre fra borgen, er udsigten ind over byen og den tropiske dal og op mod bjergene mod nord, langs med den palmeklædte kyst mod øst og vest og ud over havet mod syd. I sandhed en femstjernet udsigt.

Nu skal vi ned i Majuela parken og se resterne af fønikernes fiskesaltningsanlæg. Når vi kommer ud af borgen går vi til venstre og tager vejen som snor sig stejlt nedad. Herfra kan vi lige kigge ind i papegøjeparken ”Loro Sexi”, så kaldet, ikke fordi den er sexet, men fordi Sexi var det navn, Almuñecar havde under romerne. Papegøjeparken har masser af interesante fugle, så hvis man er til den slags, kan den fint aflægges et besøg.
Majuela parken rummer, ud over det ældgamle fiskesaltningsanlæg, en lille botanisk have, og det er et dejligt sted, som emmer af tropisk fred.

Efter vores besøg i parken skal vi lige op på den ene af klipperne, og det kommer vi blot ved at gå ned mod vandet. Fra klippen kan vi beundre denne fantastiske by med dens enestående beliggenhed og nu har vi vist fortjent en tur på en af byens skønne strande og et dyp i bølgen.