Det danske magasin i Spanien
Nordic Muebles fejrer 15-års jubilæum

Nordic Muebles fejrer 15-års jubilæum

Fredag den 17. januar fejrer Nordic Muebles at de har leveret køkkener, badeværelser og garderober på Costa del Sol i præcis 15 år. Der vil være åbent hus for alle fra kl. 13 til 18 i butikken på Feriapladsen i Fuengirola med tapas og lidt at drikke.

La Danesa har fået en snak med Tonny Marchmann, som er indehaver af Nordic Muebles, i anledning af jubilæet.


I har været i branchen i 15 år – hvordan ser tendenserne ud i køkkenverdenen i dag?“I dag må rummet gerne være hyggeligt og dette opnås ved brug af varmere toner, ved at kombinere forskellige materialer og brug af den rigtige belysning. Tillige har de fleste hvidevarefabrikanter også introduceret nye linjer med forskellige finishes og ikke længere bare i rustfrit stål. De helt hvide køkkener sælges stadig, men er ikke så populære som man før så. Det åbne køkken med kogeø er klart kommet for at blive, og her monteres der ofte skjulte emhætter i loftet. De er utroligt populære, da man derved ikke får forstyrret sin udsigt og tilmed slipper for buler i panden!

Derudover er det blandt de mere moderne køkkener populært med antracitfarvede låger kombineret med en lysere bordplade.”

Keramiske bordplader enormt populære

“I dag findes der et stadigt større udvalg af bordplader og her kommer de keramiske fra Dekton ind med stort indtog, da de findes i mange forskellige udgaver, tykkelser og farver. Tilmed er de helt varmefaste. Ny teknologi gør også, at samlingerne nu synes endnu mindre end før. De traditionelle kompositbordplader fra Silestone sælges stadig godt, da der også har et stort udvalg og der hele tiden kommer nye farver på markedet, til lidt billigere penge end de keramiske.

Til badeværelserne er vores mest populære bordplade fra Solid Surface, hvor du har mulighed for at integrere vasken usynligt uden samlinger. 

Træbordplader bruges mere til barløsninger og detaljer, men aldrig til hele køkkenet. Folk vil gerne have materialer der er nemme at vedligeholde og her vinder de moderne over de mere traditionelle.”

Totalrenoveringer

Nordic Muebles er mere en blot en køkkenleverandør. Mange kunder, som kommer til dem for nyt køkken, opdager og benytter sig af, at virksomheden også tilbyder totalløsninger.”Totalrenoveringer er faktisk det, vi er blevet kendt på. Det drejer sig faktisk om alle rum, og selvom det for det meste er køkken og badeværelser, så laver vi alle former for renoveringer.

Vi har et godt team af håndværkere og entreprenører, som får tingene til at fungere optimalt sammen med Conny og Jan fra forretningen, som har været med fra starten af og er dem, der får dine drømme gjort til virkelighed. De sørger for ALT, lige fra byggetilladelse og til slutrengøring. Det er bare at aflevere sin nøgle, vente spændt og så komme tilbage til et veludført og færdiggjort arbejde. De ordner sågar ROT-afdrag for svenske kunder.”

Ligeledes har Nordic Muebles et lille eksklusivt udvalg af brugskunst med bl.a. lamper fra danske Design by Us og malerier fra Malerifabrikken, samt lækre træborde fra udvalgte leverandører, som der sælges godt af og som matcher deres stil rigtig godt.

Egen produktion i Mijas

Noget af det mest særegne ved produkter fra Nordic Muebles, uanset om det er til køkken, bad eller garderobe, er, at alt bliver fremstillet på deres egen produktion i Mijas.”Det at vi selv fremstiller skabene betyder, at der i teorien ikke er noget standardmål. Vi tilpasser alt efter mål så der er minimal spildplads. 

Denne enestående mulighed gør også, at vi kan levere alle farver og træsorter, da vi selv styrer og planlægger produktionen. Vi kan sågar bejdse låger i den ønskede nuance. Der er 6 – 8 ugers levering på køkkener, garderober og bad, men så kan vi også med stolthed sige, at det er personligt fremstillet til hver kunde,” slutter Tonny Marchmann, der byder velkommen i butikken til jubilæet fredag den 17. januar fra kl. 13 – 18.


C/ Jose Cubero Yiyo, local 3 (Feriapladsen) 29640 Fuengirola, Málaga

+34 951 26 03 60

Åbningstider

Mandag til fredag: 09:00 til 18:00

Lørdag: 10:00 til 14:00

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.