La Mesa de Mazmullar – den glemte historiske perle

La Mesa de Mazmullar – den glemte historiske perle

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

La Mesa de Mazmullar er en flad bjergknold, der ligger tæt på landsbyen Comares øst for Málaga. På den flade top af denne bjergknold fandtes der i 900-1100-tallet en vældig befæstet bebyggelse med et indbyggertal på omkring 200 mennesker. Knolden er ikke nem at bestige pga. af stejle eller lodrette klippesider hele vejen rundt, så det var et sikkert sted at bo. Stedet har været et nationalt monument siden 1931, så det er velkendt blandt arkæologer, men der har ikke været penge til en egentlig udgravning. Der er tale om et ganske usædvanligt arkæologisk fundsted, som frit kan besøges af enhver. Der er hverken hegn omkring eller billetter der skal løses, men en vis fysisk form er påkrævet for at man kan stige op til toppen.  

Det var i begyndelsen af 1900 tallet at et stort egetræ generede nogle landarbejdere, og da de fik træet væltet, åbnede der sig en vældigt hulrum under rødderne. Det man fandt var en kæmpestor underjordisk vandbeholder med plads til 120.000 liter vand. Rummet var opdelt i 9 afdelinger med 12 arabiske bueporte imellem. Det var et imponerende ingeniørarbejde for mennesker fra 900 tallet og da man fandt det, var der gået 1000 år siden det blev bygget.

Men hvem byggede det? Man mener at det var den berømte og berygtede Omar Ben Hafsún, som var en arabisk krigsherre, der var konverteret til kristendommen, og som lå i konstant kamp med kaliffen af Córdoba. Omar Ben er bedst kendt for den kristne kirke han huggede ud af klippen ved Bobastro, og som man stadig kan bese ved et besøg. Bobastro er et specielt sted, dels pga. beliggenheden og dels pga. kirken, som er den eneste af sin art i Europa, fordi den er hugget ud i selve klippen. På følgende link kan man se en imaginær rekonstruktion af kirken: https://www.youtube.com/watch?v=30bC5oe7Guk

Men Omar Ben havde brug for mere end et enkelt sted at gemme sig, fordi han gjorde oprør mod de høje skatter, som kaliffen af Córdoba pålagde alle. Han havde derfor mange følgere i Málagaprovinsen, men blev konstant forfulgt af kaliffens mænd. Derfor var det belejligt at have et sted som Mazmullar at søge tilflugt til, når fjenden var i hælene.

Og nu skal vi besøge stedet, som ligger ca. 2 km. vest for Comares. Man kører ad vejen MA 3111 og i landsbyen El Ventorro parkerer man og går hen til svinget i landsbyens nordlige hjørne og der ser man et skilt hvor der står Mazmullar 2 km. I starten er det en riflet cementvej der fører opad, men snart kommer der nye skilte, som peger hen mod den gamle sti, som må være over 1000 år gammel, og som stadig er den eneste vej op til plateauet. Opstigningen er ikke specielt svær, blot lidt stejl indimellem, men ikke mere end at folk med en normal kondition kan klare det.

Et sted på vejen op møder man en stor port hvor der står: Propiedad privada – prohibido el paso (privat ejendom – adgang forbudt) men samtidig peger skiltet med Mazmullar den vej. Så vi ignorer porten og går forbi den og følger stien videre.  Og sådan er det tit: lodsejerne vil ikke have besøgende, men turistmyndighederne vil gerne. Men der sker ikke noget ved at man ikke lader sig afskrække.

Når man kommer helt op, ser man en tydelig sti der går hen over plateauet, og den tager vi. Nu er det helt fladt og utallige stenbunker langs med stien vidner om, at her har der ligget bygninger, som nu er væk. Ved at følge stien kommer vi hen til nogle huller med et metalgitter lagt over. I det ene hul står der en lang stige, som fører ned i dybet – til bunden af vandreservoiret.

Vi står længe og overvejer og vi skal vove pelsen, men der er lagt tunge sten på metalgitteret som antyder, at man ikke bare skal gå derned. Vi lægger os på maven og kigger nysgerrigt ned i dybet og kan se fine arabiske buer bygget i sten. Jo, spændende er det, men vi tør simpelt hen ikke. Det ser småfarligt ud og jeg er ikke vild med dybe huler. Det var jeg engang, men nu er jeg blevet kureret pga. mange hulebesøg. Nok er nok.

Men dem, der har blod på tanden, kan her utvivlsomt få en enestående oplevelse ved at kravle ned ad stigen og gå på opdagelse i det store rum dernede. Og tage fotos…. for dem findes der ikke mange af. En tur ned i vandreservoiret må være guf for friske folk med arkæologisk interesse, for her kan man uhindret stige ned i en ukendt, mystisk verden. Jeg var nok steget derned, hvis jeg havde haft en kyndig og stærk person med, der kunne holde stigen. Så husk sådan en, hvis du har blod på tanden.

Ved nedgangen til vandreservoiret står der et skilt der peger hen imod en mirador – et udsigtspunkt, kun ca. 20 m. væk. Herfra, lige på kanten af plateauet, har man en prægtig udsigt mod vest, og der er en lille afsats, hvor man kan spise sin madpakke, hvis man taget en sådan med. Hvis man ikke har mad med, kan man fint spise nede i El Ventorro, hvor der findes to Ok restauranter.

Oppe fra plateauet er der fin udsigt til alle verdenshjørner, så det er let at holde øje med, om fjenden kommer. På YouTube kan man se en fin video om stedet: https://www.youtube.com/watch?v=9M1o_5oTTrY

De fund af potter, amforaer og redskaber man har fundet her kan ses på Museo de Málaga, som er et overordentligt fint museum, som det er et must at besøge. På videoen ser man tydeligt omridset af et hus med 3 værelser.

De mennesker, der boede her var mozarabere. Altså: ex-muslimer, der var konverteret til kristendommen. Derfor kaldes Mazmullar ”un poblado mozárabe” (en mozarabisk bosættelse). Der var tale om mennesker med en ret høj kultur, hvilket bevidnes af de mange bygninger der lå her, det enorme vandreservoir samt en ”fødesten” – et specielt sted bestående af en udhulet sten, hvor kvinderne kunne føde på en ”bekvem” måde. Rundt om på jorden ser vi runde huller der fører ned til hulrum i klippen. De blev brugt til opbevaring af korn.

På videoen kan man se optagelser nede fra bunden af vandreservoiret – meget spændende ser det ud.

Vi har i videoen set, at der i nærheden af nedgangen til vandbeholderen findes omridset af et hus, som muligvis har været bolig for stedets leder. Det vil vi vildt gerne se, og nu finkæmmer vi hele plateauet på kryds og tværs for at finde det – men forgæves. Men denne finkæmning bringer os til alle hjørner af mesaen og det er en spændende udforskning som vi fandt sjov. Hele plateauet er i dag bevokset med oliventræer og er altså nogens mark, men de mange bunker af sten vidner om fordums tiders befæstede by. Der hviler en særlig stemning over stedet, som ikke kan beskrives, ja, vi følte os af og til hensat til fjerne tider og kunne se os selv gå rundt der iklædt grove kjortler på vej hen for at hente vand.

Et besøg på la mesa de Mazmullar må ikke forsømmes, for det er en perle af et arkæologisk fundsted der ligger kun ca. 30 km. øst for Málaga og derfor er et udsøgt mål for en udflugt. Når man nu er på disse kanter bør man naturligvis også besøge byen Comares, som er helt speciel og en perle i sig selv.

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

Søg på La Danesa