Guadalmedinas nye sti

Gualdalmedina er navnet på den flod, der løber lige midt i centrum af Málaga, og navnet er arabisk og betyder: guadal: flod, medina: bycentrum. Floden dannede i århundreder grænse mellem den del, der lå øst for floden og indenfor bymuren, og så sletten vest for byen. I dag er sletten jo en integreret del af det centrale Málaga, men da byen opstod, var der bare marker og opland. Málaga har en tusindårig historie, idet byen blev grundlagt af fønikerne omkring 800 f.Kr. og fik navnet Malaka, som betyder: stedet hvor der saltes fisk. Det var produktionen af fiskesovsen ”garum” som gjorde byen kendt, for denne sovs var efterspurgt både blandt fønikerne og senere blandt romerne. Romerne sad jo på magten i Spanien i 6 århundreder, og deres fodaftryk i Málaga er ganske stort.

Da floden jo ligger lige midt i byen, parkerede vi på Parking Marina, som ligger i den vestlige ende af Muelle uno. Nede i P-kælderen kan man se ruiner af Málagas gamle havnefront fra romertiden. Da gik vandet højere op end i dag. Når man kommer op fra P- kælderen ad trappen bagest i kælderen går man blot hen ad Alameda i vestlig retning, indtil man kommer til floden, som ligger lige inden man kommer til El Corte Inglés.

Vi bliver på den østlige side af floden og vil først lige kigge på nogle interessante antikke ruiner. Derfor begynder vi vores vandring langs med Guadalmedina med at se på nogle imponerede rester af den gamle romerske bymur lige ned til floden. Disse rester ligger i dag i kælderen under det fem stjernede Hotel Vincci Selección Posada del Patio, som ligger på adressen Pasillo de Santa Isabel 7, på højre hånd, når man går op langs med floden i nordlig retning.

Alle kan frit gå ind i hotellets reception og styre lige mod trappen, der fører ned i kælderen. Ingen spørger, hvad man skal her, så jeg går ud fra, at hotelkæden fik lov til at bygge ovenpå ruinerne af bymuren mod at alle frit kunne gå ind og se den.

Nede i kælderen kan man gå langs med den gamle bymur ca. 100 m. og tilmed dreje om et hjørne og se mere mur. Rummet er fint belyst og er et spændende, uventet møde med flere lag af byens historie, så et besøg her bør ikke forsømmes.

Da vi atter står ude på gaden, fortsætter vi opad på fortovet, der løber langs med floden og undrer os over, hvor den nye sti bliver af. Men efter broen Puente de Armiñán forkynder et stort skilt, at vi er ved den nye sti. Der er anlagt 3 km. sti på flodens venstre side og 1,8 km. sti på den højre side, idet en flods sider bestemmes ved, at man står med ryggen til udspringet. Dermed er venstre side den østlige. Stien er angiveligt bygget for at give ´los malagueños´ en stærkt tiltrængt mulighed for at dyrke motion i form af vandring og løb på disse nye 4,8 km.

Stien er grusbelagt og er dejlig at gå på, og her kan vi nu se byen fra en helt ny vinkel. Flodlejet er flankeret af bydele, hvor folk bor. Her er ingen turister eller fine butikker, men masser af både nyere og ældre boligblokke. Ret forude ser vi to kæmpestore højhuse, som er så nye, at kun ganske få af dem er beboet. Der er tale om 2 højhuse med 30 etager hver og i alt 450 boliger. Husenes grundplan er som et Y, hvilket skulle give ekstra muligheder for, at alle lejligheder kan have flotte udsigter. De er nok ikke billige, så det forklarer måske, hvorfor de fleste så ud til at stå tomme.

Vi strækker godt ud, og inden længe står vi overfor Malagas fodboldstadium La Rosaleda, som vi ofte har hørt om men aldrig set på tæt hold. Der er en vældig kommen og gåen ind til stadium, og det viser sig, at på denne søndag spiller Malaga FC kamp mod Huelvas hold: Recreativo de Huelva. Idet vi går forbi skal kampen til at begynde, og der er hujen og tilråb inde fra stadion. Festligt ser det ud til at gå for sig.

Vi fortsætter mod nord forbi Ciudad Jardin, som vi har set skilte til fra motorvejen, men aldrig set tæt på. Der er anlagt fine haveanlæg langs med floden, så det ser sympatisk ud. Inden længe passerer vi kvarteret med navnet La Sagrada Familia, men det er blot et boligkvarter, så vi skal ikke forvente at se nogen overdådig kirke her.

Vi nærmer os nu motorvejen, og nu kan vi se enden på vores sti. Stien går under motorvejen og helt hen til foden af vandreservoiret El Limonero, som har opdæmmet Guadalmedina siden 1983. Det blev primært bygget for at forhindre de mange oversvømmelser, som byen var plaget af efter regn. Sagen var nemlig den, at man i 1800 tallet fældede en masse træer til byggeri, og dermed blev siderne i los Montes de Malaga helt bare og kunne ikke absorbere regnvandet. Dette fik katastrofale følger både med tab af menneskeliv og afgrøder, så vandreservoiret var hårdt tiltrængt. Lige ved siden af El Limonero ligger byens fine, historiske botaniske have med navnet La Concepcíon.

Vi krydser floden på den sidste bro, og går nu tilbage mod havet på den modsatte side. Vi nyder turen i fulde drag og er glade for at have fået et nyt indblik i byens geografi og flodens løb. Tilbage ved broen Puente de Armiñán drejer vi ind i byen, for nu er vi sultne og har besluttet at spise frokost på den supergode vegetar / veganer restaurant Alcazabilla, som ligger på en sidegade lige ovenfor det romerske teater. Det giver os anledning til at krydse bymidten fra vest til øst, og dermed oplever vi et myldrende folkeliv i byens centrum. I Alcazabilla tager et ældre ægtepar sig kærlig af gæsterne, og Mor står ved gryderne, så det bliver bare ikke bedre.

Men man skal huske at gemme desserten til senere, så den kan indtages i det uovertrufne ”ishus” på hjørnet af Alameda og Calle Córdoba kaldet Luccianos. Her har jeg fået mit livs bedste is, især ispinden Doble chocolate, så der er ingen undskyldning for ikke at fylde kalorier på, nu hvor vi har gået 10 km. i byen og langs med Guadalmedina.

PS: Det skal lige nævnes, at det omtalte Hotel Vincci Selección Posada del Patio, udover at være bygget ovenpå den arabiske / romerske bymur også delvist er bygget ovenpå det sjove og fine museum ”El Museo de Artes y Costumbres Populares de Málaga”. Dette museum blev indviet i 1976 og er indrettet inde i den gamle Mesón de la Victoria, en kro fra 1600 tallet, der dengang lå i byens udkant. Det er en charmerende bygning, som i dag huser en masse sjove genstande der hørte dagliglivet til i gamle dage. Bygningen emmer af good vibes og er bare hyggelig at besøge. Det koster 4 € at komme ind (2 € for pensionister) og museet er åbent fra mandag til fredag fra 10 til 17, og lørdag fra 10 til 14. Søndag lukket. Adressen er: Calle Pasillo de Santa Isabel 10, Málaga.

Tag forskud på besøget her:

https://www.andalucia.org/es/malaga-visitas-museo-de-artes-y-costumbres-populares-de-malaga