Papirstop

Et af regeringernes vigtigste tiltag sidste år i forbindelse med finanskrisen var at nedsætte renterne så meget som overhovedet muligt for at tilføre billig og rigelig likviditet. Et andet vigtigt initiativ var indførelsen af kvantitative lempelser, dvs. der sættes gang i seddelpressen for at købe aktiver fra likviditetssvage institutioner og selskaber. Ud over debatten om, hvorvidt kvantitative lempelser har den ønskede effekt, har tiltagene skabt en uholdbar likviditetsboble. På et tidspunkt begynder centralbankerne at trække disse faciliteter tilbage (nogle er allerede så småt begyndt), i takt med at de iværksætter deres ”exit-strategier”.

Markedsaktørerne er p.t. ret uenige om timingen af exit-strategierne, og forventningerne skifter hver gang, der offentliggøres nye nøgletal. Desuden har nogle lande klaret sig bedre gennem krisen end andre, så en fælles udfasning af de kvantitative lempelser virker ikke sandsynlig. Før eller siden stiger renterne dog uundgåeligt. I forventning herom har regeringer og låntagere i erhvervslivet haft travlt med at udstede nye obligationer, mens renteniveauet endnu er lavt. I de første ti dage af januar i år blev der udstedt nye gældsinstrumenter for ca. USD 75 mia. på globalt plan. Størstedelen fra kapitalhungrende finansielle institutioner, som ønsker at styrke deres stadig skrøbelige balancer, og der ventes flere udstedelser, efterhånden som renteforhøjelserne nærmer sig.

Brandvarm, men ikke giftig
Virksomhedsobligationer har været uhørt populære på det seneste, især blandt institutionelle investorer. Under de nuværende markedsforhold ser mange dem som en mere sikker investering end aktier (og endda visse statsobligationer i lyset af nogle landes statsgældsproblemer). Sidste år blev der i Europa udstedt virksomhedsobligationer for ca. USD 1.340 mia. – en stigning på 55% i forhold til 2008. Og da investorernes interesse for disse værdipapirer ikke synes at aftage, er det ikke sært, at selskaberne har travlt med at fylde pengekassen, så længe likviditetsfesten varer ved.

Opgangen på kreditmarkedet forventes at slutte, når renterne begynder at stige og dermed også presser obligationsrenterne i vejret. Nogle obligationsinvestorer er allerede ved at omlægge porteføljerne fra investment grade-værdipapirer af høj kvalitet (hvor rentespændet til statsobligationer er indsnævret betragteligt) til speculative grade-værdipapirer (hvor afkastet fortsat er attraktivt nok for investorer, der er villige til at løbe risikoen for misligholdelse). I anden uge af januar blev der rejst et rekordstort beløb på USD 11,7 mia. på markedet for high yield-obligationer alene. Men investment grade-obligationer vil formentlig fortsat være populære, ikke mindst fordi de vil udgøre en mindre procentdel af det samlede obligationsmarked i år grundet den kommende enorme mængde udstedelser af statsobligationer.

Offentliggjort i samarbejde med Nordea Bank S.A. www.nordea.lu.