Mørke skyer over økonomien

Til trods for mediernes reportager om, at de større økonomier er på vej ud af recession, mangler vi stadig at se stærke beviser fra den virkelige verden, der kan understøtte mere optimistiske forventninger om en holdbar global vækst.

Den primære drivkraft bag økonomisk vækst er forbruget, der igen typisk afhænger af indkomstniveauet. Her er arbejdsløn forbrugernes væsentligste indtægtskilde. I USA er den overordnede ledighed p.t. lige under 10%. Men under dette tal gemmer sig flere undergrupper af ledige, der ikke falder ind under den gældende definition (ledig og aktivt jobsøgende i de seneste fire uger), og som derfor ikke tæller med i den overordnede ledighed. Inklusive disse undergrupper estimeres den samlede ledige arbejdskraftressource til 17%, hvilket er et foruroligende højt niveau.

Intet arbejde, intet forbrug
Selv de amerikanske forbrugere, der fortsat er i arbejde, har ikke det store incitament til at øge forbruget. Bankerne er knap så villige til at låne penge ud (og det begrænser i høj grad de små virksomheders muligheder for at ansætte flere medarbejdere), Federal Reserve har offentliggjort planer for tilbagetrækning af støtten til boliglånemarkedet, og da mange virksomheder skærer ned på medarbejderstaben, er jobsikkerhed noget, der hører fortiden til. Den cocktail lover ikke godt for det amerikanske forbrug.

På den anden side af Atlanten er flere lande i Europa i en farefuld økonomisk situation, der kan blive yderligere forværret, hvis der ikke snart tages skridt til at løse problemerne. Bliver det nødvendigt med redningsaktioner for at redde den græske eller andre vildfarne økonomier i EU, vil disse lande formentlig blive pålagt økonomiske stramninger, der uundgåeligt vil svække forbruget i hvert fald på kort til mellemlang sigt. Ledigheden stiger i Tyskland og Frankrig, de to største økonomier i EU, samt i Storbritannien, der er det af de store EU-lande, der har været hårdest ramt af effekten af den finansielle krise.

Det forjættede land i øst
Mens der er lidt at glæde sig over i USA og Europa, baserer optimisterne deres vækstforhåbninger på Emerging Markets’ evne til at understøtte et globalt økonomisk opsving. Især Kina har overtaget rollen som vækstlokomotiv fra det trængte USA. Men i Kina har den stærke vækst, kraftige kreditstigning og boligpriser på himmelflugt gjort myndighederne bekymrede for inflationsudviklingen. I et tydeligt forsøg på at mindske det opadgående pres på forbruger- og aktivpriserne annoncerede centralbanken for nylig tiltag, der vil øge reservekravet til bankerne og begrænse udlånet (nogle analytikere mener også, at en renteforhøjelse kan være nært forestående). Ud over dæmpede vækstforventninger i Kina er der frygt for, at faldende låneudstedelse i sidste ende vil lægge pres på forbrugernes og industriens efterspørgsel, og at det kan medføre et fald i priserne på ”hårde” råvarer, herunder metaller, som Kina hidtil har været storforbruger af. Det vil igen ramme økonomien i de lande, der eksporterer disse råvarer.

Uagtet disse regionale bekymringer er den afgørende faktor for et holdbart opsving, hvornår centralbankerne/regeringerne igen begynder at stramme deres meget lempelige penge- og finanspolitik. I nogle Emerging Markets-lande er væksten formentlig allerede nu høj nok til, at denne proces kan sættes i gang (og ligesom i Kina forhindre inflationspres på længere sigt). I de større vestlige økonomier er situationen imidlertid mindre gunstig. Hvis skatterne og/eller renterne stiger for hurtigt i disse lande, er der en klar risiko for, at det begyndende globale opsving kvæles og i stedet udvikler sig til en ny recession. Men indtil videre er et basalt set skrøbeligt opsving i gang.

Offentliggjort i samarbejde med Nordea Bank S.A. www.nordea.lu.