Det er ikke ufarligt at adoptere en hund i Spanien

Det er fuldt ud lovligt at importere hunde fra andre EU-lande til Spanien. De sidste år har der været en stigning i antallet af hunde, der kommer til Spanien, hvilket desværre har medført flere tilfælde af sygdomme som Parvovirus og hvalpesyge. En stor del af de importerede hundehvalpe sælges i spanske dyreforretninger som ”Født i Spanien”. Hvis man køber en af disse hunde, skal man sørge for at få den grundigt undersøgt af en dyrlæge, da den kan have sygdomme, som normalt ikke findes i Spanien. Det gælder også, hvis man overvejer at tage hunden uden for Spaniens grænser. Hvis hunden er af spansk oprindelse, kan den nemlig have sygdomme som Leishmaniasis, Erlishiosis, Babesiosis og hjerteorm, der spredes af insekter. Andre almindelige sygdomme kan være forskellige tarmparasitter som coccidios og giardia.

Hunde til adoption er mere udsatte
Den eneste måde man kan undgå og forebygge mod ovennævnte sygdomme, der stammer fra insekter, er ved regelmæssigt at behandle sin hund med præparater, der kan komme insekterne til livs. Hvis man passer godt på sin hund og sørger for at behandle den med forebyggende midler, er risikoen for, at den bliver syg, meget lille. En hund, man har adopteret, kan dog have en baggrund, man ikke kender til. Hunden kan have levet på gaden under kummerlige forhold, og vil i de fleste tilfælde bære forskellige farlige sygdomme.

Leishmaniasis
Leishmaniasis er en farlig parasitsygdom, der spredes af sandfluen. Hvis sygdommen ikke behandles, vil hunden dø.

Når hunden bides af den smittebærende sandflue, overføres der parasitter til hundens krop. Disse parasitter påvirker hundens immunforsvar. Der kan dog gå fra 6-12 måneder, før hunden faktisk viser sygdomstegn. Hvis hunden ikke behandles, vil infektionen blive kronisk. De første symptomer vil være en ændring i hundens hud. I starten vil der kun være tale om huden på læber og øjenlåg. Pelsen vil begynde at falde af rundt om øjnene, og det vil se ud som om, hunden bærer briller. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, begynder hunden at vise flere sygdomstegn. Den ser afmagret ud, får periodiske feberanfald, hævede lymfekirtler, kronisk diarre, den begynder at halte og har en stiv gang. I værste tilfælde begynder hunden t vise tegn på urinforgiftning og nyresvigt. Diagnosen stilles ved at finde antistoffer i blodet, det lymfatiske væv eller benmarv. Man kan beskytte sin hund mod smitte ved at anvende flueafskrækkende midler. Såfremt sygdommen ikke er for langt fremskreden, kan den i det fleste tilfælde behandles.

Hjerteorm
Hjerteorm spredes af myg. Sygdommen er ikke almindelig i Spanien, men kan forekomme. Det er svært at behandle hjerteorm, og derfor er det en god ide at passe godt på sin hund ved hjælp af forebyggende midler, hvis man bor i et område, hvor hjerteormen kan forekomme.

Babesiosis
Babesiosis er en sygdom, der forekommer i hele Europa. I Skandinavien er den dog meget sjælden. Hunden smittes med sygdommen, hvis den bliver bidt af den store brune tæge. Tægen trives bedst indendørs, hvor den nemt formerer sig. Når en hund bliver inficeret med babesia- organismen, spreder den sig i hundens blodomløb, hvor den søger de røde blodlegemer, hvor den lever godt. Når den er groet tilstrækkeligt, deler den sig. Det røde blodlegeme sprænges og babesia-organismen spreder sig i blodomløbet. Den nye babesia-organisme søger som før mod nye blodlegemer. I løbet af bare et par måneder kan den oprindelige babesia-organisme have formeret sig, så hundens blødomløb er fyldt med dem. Det er på det stadie, at hunden begynder at vise sygdomstegn. Symptomerne er normalt stor træthed, feber, nedsat appetit, smerter i kroppen og blodmangel, der i værste tilfælde kan være livsfarlig.

Erlishios
Erlishios er også en parasitsygdom, der overføres fra tæger og flåter. Sygdommen minder i stor grad om Babesiosis, men i stedet for at gå efter de røde blodlegemer, går parasitterne efter de hvide blodlegemer. Sygdomssymptomerne minder meget om symptomerne ved en Babesiosis-infektion, men er mindre alvorlige. Der kan gå lang tid fra hunden smittes, til den viser egentlige sygdomstegn. Parasitten kan nemlig leve flere år i hundens krop uden, at hunden viser sygdomssymptomer. Det eneste tegn på sygdommen kan være, at den ikke har det så godt helbredsmæssig som før. Under alle omstændigheder kan diagnosen stilles ved at tage en blodprøve.

Borrelios
Borrelios er en af de med almindelige sygdomme, der opstår ved smitte fra tæger eller flåter, og den forekommer i hele Europa. Sygdommen skyldes en bakterie og blandt symptomerne er feber, smerter, og halten på først det ene ben og derefter skiftevis på de andre ben. Den form for Borrelios, som smitter mennesker og viser sig som hjernehindebetændelse (TBE ) er heldigvis meget sjælden hos hunde, men den kan forekomme.

Parvovirusinfektion
Denne infektion er meget smitsom og spredes ved direkte kontakt med afføring, der indeholder den smittefarlige virus. Både hunde og mennesker kan blive smittet, men det er kun hunde, der bliver syge. Mennesker overfører bare smitten. Hvalpe, der ikke er vaccinerede, bliver meget hårdt ramt af infektionen og kan dø kun få timer efter de første symptomer er indtruffet. Inkubationstiden, dvs. fra hunden bliver smittet til den viser de første symptomer, er normalt en uge.

Hvalpesyge
Hvalpesyge er en af de mest livstruende sygdomme, en hundehvalp kan smittes med. Hvalpesyge er en virus, der begynder med sløvhed. Smittede hunde oplever også en sviende smerte i øjnene, og når de tisser. Andre symptomer, der viser sig med det samme, er opkastning, diarre og snue. Sygdommen er meget almindelig i Spanien, men forekommer næsten ikke i Skandinavien. Inkubationstiden for hvalpesyge er omkring en uge.

Hvordan undgår man ovennævnte sygdomme?
Sygdomme, der skyldes smitte fra insekter, er almindeligvis svære at undgå. Dog kan sygdommene behandles, så mængden af parasitter i kroppen begrænses og derefter holdes på et minimalt niveau. Men det betyder også, at hunden kan opleve tilbagefald, hvor det vil være nødvendigt at genoptage behandlingen.

Hvalpesyge og Parvovirus forebygges ved vaccination. Men en hvalp, der er yngre end 12 uger, har ikke opbygget et immunforsvar, der kan beskytte mod virussygdommene, selvom de bliver vaccineret.

Hvis du ønsker at vide mere, så kontakt din dyrlæge.

Susanne Kamu, Skandinavisk Smådyrsklinik
Autoriseret dyrlæge, D.V.M
contact@petvetkamu.com
www.petvetkamu.com
Tlf. 952 667 333