Når lænden gør ondt

Langt de fleste vil på et eller andet tidspunkt opleve at få ondt i ryggen. Heldigvis er rygsmerterne oftest helt ufarlige og desværre ganske almindelige, omend meget ubehagelige. Hold i ryggen, lumbago, hekseskud, iskias – der er mange navne for de akutte smerter i lænden, og de fleste klarer selv behandlingen af deres ryg via effektiv førstehjælp i form af øvelser. Det vigtigste er, at du holder dig i bevægelse på en skånsom måde, også selvom du har ondt.

Lænderygsmerterne opstår ofte på grund af en pludselig og forkert bevægelse eller efter længere tids belastning, hvor du kommer til at overbelaste ryggen i uhensigtsmæssige stillinger. Dette får indflydelse på kropsholdningen og vores holdning har indflydelse på strukturerne i og omkring rygsøjlen. I den stående stilling har strukturerne i lænden det bedre end for eksempel i siddende eller foroverbøjet stilling.

Smerter i lænden viser sig ofte som en murrende, bidende smerte tværs over lænden eller blot i den ene side. Samtidig med lændesmerterne kan der opstå symptomer ned i det ene ben og dette kan være en snurrende, sovende eller brændende fornemmelse eller en direkte smerte ned i ballen, i benet til knæniveau eller helt ned i foden.

Lændens opbygning

Lænden består af mange forskellige strukturer. Fem lændehvirvler, led der forbinder disse hvirvler, bruskskiver mellem hvirvlerne, ledbånd og muskler. Den nederste lændehvirvel ”står” ovenpå korsbenet, som er en del af bækkenet. Det er oftest diskosskiverne mellem hvirvlerne, der er årsag til smerter i lænden, ballen, benet og helt ud i foden. Diskosskiverne er opbygget af en hård skal med en blød kerne i midten, som bevæger sig i forhold til rygsøjlens stilling. Opbygningen af diskosskiverne bevirker, at de er meget påvirkelige for tryk, da den bløde kerne i midten hele tiden og let kan forskyde sig. Ryggen bliver derfor fleksibel og diskos giver ryggen en stødabsorberende funktion. Samtidig er dette også grunden til, at skaderne i ryggen opstår og oftest i lænden eller nakken, da det er i disse regioner, ryggen er mest bevægelig.

Den bløde kerne kan presses i alle retninger, men oftest bagud eller skråt bagud, og bliver diskosskiverne påvirket i en bestemt stilling gennem længere tid, så sker skaden. Lændesmerterne opstår, fordi den bløde kerne presses tilstrækkelig langt fra midten.

Denne påvirkning sker bl.a., når vi sidder med runding i lænden over længere tid f.eks. siddende foran computeren, i sofaen eller i bilen, mange gange i en hængende holdning. Det kan også ske ved uhensigtsmæssigt foroverbøjede stillinger, som gentages mange gange i løbet af dagen. Smerterne kan også stamme fra ømme muskler og sener omkring rygsøjlen.

Hvorfor lider så mange af dårlig ryg?
Kun ved 20-30% af alle tilfælde af rygsmerter kan man give den helt præcise årsag såsom f.eks. diskosprolaps, knogleskørhed eller brud på knoglen. I de sidste tilfælde kan der ikke altid peges på en bestemt årsag til smerterne og det kan ofte være meget frustrerende. Slidgigtsforandringer i ryggen ses, jo ældre man bliver og det er et naturligt tegn på at blive ældre, som ikke nødvendigvis giver smerter.

De akutte lænderygsmerter er et tegn på, at ryggen er i dårlig form og ikke kan klare de krav, du stiller til den. En af grundene til dette er helt klart, at vi generelt bevæger os for lidt, sidder, står og bevæger os på belastende måder, hvor muskler, led, sener og andre strukturer tager skade. Ensformigt arbejde og tunge løft udløser også ofte skader i ryggen, der kunne have været undgået via træning, den rette instruktion i løft og generel bevægelse af ryggen.

Typisk er rygproblemer et sammenspil mellem fysiske og psykiske faktorer, arvelige faktorer, nedsat udholdenhed af ryg- og mavemuskulaturen. Livsstilen spiller selvfølgelig en vigtig rolle, fysisk eller psykisk stress, depression og rygning er også blandt de faktorer, der er med til at øge risikoen for rygproblemer.

Undgå rygproblemer
Ret ryggen: din kropsholdning påvirker din ryg og omvendt – og din kropsholdning betyder alt for din rygs ve og vel. Ryggens krumning skal udgøre en svag s-form, og denne krumning skal opretholdes i alle stillinger – når du sidder, står, sover, løfter osv. Ofte har vi fjernet os fra denne korrekte kropsholdning, og mange har en tendens til at hænge i ryggen, hvilket udretter lændesvajet, når vi sidder på en stol, i bilen eller i sofaen. ”Hænger” vi i rygsøjlens strukturer, er vi ikke parate til at reagere overfor udefrakommende påvirkninger og dette øger risikoen for skader.

Prøv at tænke over hvordan du sidder, sikkert ofte uden lændesvajet og med rund ryg.

Det er vigtigt, at du ”retter” dig op – gør dig lang i rygsøjlen vha. det muskulære system. Aktivering af den dybe ryg- og mavemuskulatur nedsætter risikoen for skader, så derfor prøv så at rette dig op, så du få det lille svaj i lænden og ryggen. S-formen vil derved forplante sig hele vejen op gennem rygsøjlen til nakken og toppen af hovedet. I denne stilling belaster du ikke muskler, knogler og andre strukturer uhensigtsmæssigt og musklerne får samtidig det bedste udgangspunkt for at arbejde.

Motion for ryggen
Mange års forskning har vist, at fysisk aktivitet er ekstrem vigtig, hvis du have en sund og stærk ryg og her er det din egen indstilling, der er meget afgørende.

Det ligger derfor helt fast, at motion gavner din ryg, så det gælder bare om at komme i gang. Vælg en motionsform du kan lide, start stille og roligt og kom i god fysisk form. Samtidig føler du dig hurtigt godt tilpas og opnår en række andre sundhedsmæssige gevinster. Du skal have bygget dit eget muskelkorset og her er bl.a. Pilates en yderst effektiv træningsform, der genopretter muskelbalancen i kroppen. Pilates træner de dybe ryg- og mavemuskler, der ligger tæt inde ved rygsøjlen og det er vigtigt for ryggens stabilitet. Når du aktiverer disse muskler, snører du dit eget muskelkorset, så ryggen bliver stabil og beskyttes, når du sidder, står og bevæger dig.

VIGTIGT: Lige meget hvad du vælger, gælder det om, at du får en grundig instruktion, så din ryg får den bedste start på et større velvære.

Held og lykke med træningen – og har du nogle spørgsmål er du selvfølgelig meget velkommen til at kontakte mig på tlf. 666 150 448.