I denne serie skildrer La Danesa livet som ung i Spanien, når man har danske rødder. Hvad er de største forskelle på Danmark og Spanien? Hvordan er tilværelsen, når man får det bedste fra de to verdener? Og hvad kan landene lære af hinanden?
Det har ikke altid været lige nemt for Sofía Valle Olsen at have et multinationalt ophav. Særligt da hun var yngre, følte hun sig fremmed og meget anderledes end sine klassekammerater. I dag, som 28-årig, er hun dog lykkelig for det åbensind, det har givet hende.
“En eksplosion af forskellige kulturer”. Sådan beskriver 28-årige Sofía Valle Olsen sin opvækst i Benalmádena Pueblo med en dansk mor og en far, som er halvt mexicaner, halvt spanier. Fordi faderen altid har arbejdet meget, var det primært Sofías mor, der opdragede hende og hendes tre år ældre søster. Og derfor har den multinationale kirurg i dag et helt særligt forhold til Danmark, forklarer hun.
“Det er som om, jeg har kreeret et glansbillede af Danmark i mit hoved, og jeg har en enorm stor kærlighed til landet. Jeg er opvokset med, at min mor talte dansk, så derfor betyder lyden af sproget også noget helt særligt for mig. Jeg forbinder alle årets højdepunkter med Danmark, fordi jul, påske og fødselsdage altid er blevet fejret på dansk hjemme hos os. Så på en måde har jeg også en eller anden nostalgisk følelse omkring mit andet hjemland.”
Kampen for at føle sig hjemme
Da Sofía Valle Olsen fik muligheden for at komme i praktik på Rigshospitalet, greb hun den naturligvis. Hun glædede sig meget, men desværre var opholdet ikke ubetinget en positiv oplevelse. Stik imod sine forventninger følte hun sig nemlig ikke spor hjemme, da hun steg ud af flyet i Kastrup.
“Jeg har altid følt mig mest dansk, og spanierne betragter mig også som dansker, men da jeg så endelig kom til Danmark, følte jeg mig lige pludselig meget spansk. Danskerne opfattede mig nemlig ikke som en af deres egne, men som en fremmed. Det kan godt være hårdt sommetider på den måde at føle, at man ikke rigtigt hører til nogen steder. Særligt da jeg var yngre, gik det mig på, og hvis der begyndte en englænder eller inder på min skole, var jeg sådan helt; ‘Jubii, en fremmed mere. Vi skal være venner!’ Men i dag siger min far, at jeg er ‘a person of the world’, og det har jeg det rigtig godt med,” fortæller Sofía Valle Olsen grinende.
Hun har også ofte oplevet, at folk synes, hun er meget eksotisk. Og Sofía Valle Olsen morede sig gevaldigt over sin kæreste, når han skulle præsentere hende for venner og familie. “Han sagde altid: ‘Her er min kæreste. Hun er halvt dansker, kvart spanier og kvart mexicaner.’ Som om det var den vigtigste information om mig.”
Afslappet arbejdsmiljø i Danmark
I løbet af det år Sofía Valle Olsen studerede og arbejdede i København, oplevede hun de to landes kulturforskelle på tætteste hold. Særligt var arbejdsmiljøet på Rigshospitalet meget anderledes end det, hun havde oplevet på Málaga Universitetshospital. Hun var fra Spanien vant til et meget strengt hierarki, hvor det var tydeligt, hvem der bestemte. Men i Danmark var der intet skel mellem afdelingslederen, lægerne og sygplejerskerne.
“Det var et stort chok for mig. Jeg kunne slet ikke vænne mig til, at chefen bare sad sammen med os andre i pauserne og ikke kommanderede rundt med os, når vi arbejdede. Men det var virkelig fedt at blive vist al den tillid, at få lov at tænke selv og træffe selvstændige beslutninger. Mange spaniere bryder sig ikke om at tage ansvar, og de er ofte meget passive og handlingslammede. De har det bedst med, at der en tydeligt defineret leder, som uddelegerer arbejdet,” forklarer Sofía Valle Olsen.
Ned med de danske parader og ud med den spanske rejsefrygt
Generelt opfatter hun danskerne som meget selvstændige. Eksempelvis flytter de hjemmefra betydeligt tidligere end spanierne, hvis lyst og mod på at rejse ud i verden også kan ligge på et meget lille sted. Det gælder dog ikke for Sofía Valle Olsen. Fire gange har hun søgt om og fået et særligt stipendium ved det sundhedsvidenskabelige fakultet på Málaga Universitet, hvilket har bragt hende på studierejser til Holland, Brasilien, Indonesien og Mexico. Men hun bliver ofte mødt med spørgsmålet fra sine venner om, hvorfor hun overhovedet gider at rejse uden for Spanien.
“Jeg tror, at spanierne nærmest er bange for at færdes i udlandet, blandt andet fordi de færreste taler andet end spansk. Min far har boet i USA, så han har tvunget mig til at lære engelsk, og det er jeg virkelig taknemmelig for i dag. Jo flere sprog, desto flere muligheder. Og så har min rødder i både Mexico og Danmark nok bevirket, at jeg er meget open minded og har en naturlig interesse for verdenssamfundet.”
Åbensindet er ifølge Sofía Valle Olsen meget dansk, men paradoksalt nok finder hun også danskerne reserverede. Da Sofía boede i Danmark erfarede hun nemlig, at befolkningen var meget sammentømret, og danskerne kunne være svære at komme rigtig tæt ind på livet af.
“Danskerne er meget tilbageholdende med at indgå i nye, tætte relationer, hvorimod spanierne er meget sådan; ‘Jeg åbner mit hjerte, du åbner dit, og så ser vi, hvad der sker’. Til gengæld varer bekendtskaberne ofte ikke så længe her. I Danmark er man venner for livet. Men det kunne da være fedt, hvis danskerne var bedre til at smide paraderne. Det er ikke så farligt,” afslutter hun.
Af Runa Louise Ammitzbøll Flügge. Foto: Mugge Fischer