Ikke mere bank og gummi
Bodil ville afsted – og Børge ville med. “Jeg var jo nyforelsket og eventyrlysten,” husker han. “Og så havde vi en drøm om at starte noget for os selv. Vi vidste ikke hvad, men vi syntes vilkårene var svære i Danmark på den tid,” følger Bodil op.
Med en frygtløs “vi prøver lykken”-attitude opsagde Bodil sit job som bankbestyrer, mens Børge solgte sin gummifabrik, og i 1980 tog parret på en af datidens klassiske besigtelsesture til Costa del Sol. Pludselig stod de på en gammel spillebar i Fuengirola, der hed Monte Carlo.
“Den så forfærdelig ud, og ingen turde kaste sig ud i det projekt,” husker Bodil & Børge. Iværksætterparret troede dog på stedets gode beliggenhed midt på strandpromenaden og kunne ikke undgå at bemærke, at det begyndte at vælte ned med danske turister fra Spies og Tjæreborg.
“Vi havde intet begreb om at drive restauration,” indrømmer Bodil i dag. “Men du var forbandet god til at lave mad,” indskyder Børge hurtigt. Dagens middag og smørrebrødplatten med øl og snaps for 285 af de gamle pesetas blev hurtigt fast inventar i hverdagen for de mange turister. “Det var dengang, man spiste dansk og var bange for at gå på spansk fiskerestaurant,” fortæller Bodil & Børge. Helt frem til 1998 var Monte Carlo altid velbesøgt af både turister og fastboende danskere.
En hjælpende hånd
Det begyndte i slutningen af 90’erne med en håndsrækning til julefesten på et plejehjem. Med årene har det så udviklet sig til en større og større indsats for de svage i samfundet. Specielt efter parret gik på pension.
“Vi er altid blevet godt modtaget her i Spanien. Nu er det tid til at give lidt igen,” siger Bodil & Børge i munden på hinanden. Parret er aktive i Odd Fellow og blandt Frimurerne. De finder sponsorer i deres netværk, køber mad ind og leverer det ud til nødlidende i lokalområdet. På samme måde indsamler de tøj. “Behovet er blevet større de sidste år. Men det er en glæde at hjælpe andre,” siger Bodil & Børge, som aldrig er bange for at give et bidrag. “Specielt op til jul lægger vi turen forbi flere plejehjem med gløgg og æbleskiver,” fortæller Bodil. “Og det er imponerende, så mange de gamle og svage kan spise, når først æbleskiverne er hjemmelavede,” tilføjer Børge med et smil.
I fin form
Bodil & Børge får dog også tid til sig selv. “Det er vigtigt at holde sig igang i vores alder. Både fysisk og mentalt,” mener Børge. Derfor går de lange ture i baglandet – hver dag! De svømmer også – næsten – hele året rundt. Tilsvarende bruger de aktivt de udendørs fitness maskiner, der er opstillet flere steder langs strandene. “Jeg led af en knæskade og var skrevet op til en operation, men en læge gav mig nogle øvelser, så jeg nu har kunnet træne skaden væk,” fortæller Bodil.
Børge lægger også mange kilometer bag sig i naturen, for lidenskaben for jagten er intakt. “I Sevillla og Córdoba er der nogle fantastiske jagtområder, og jeg elsker jagtrejser rundt i Europa,” fortæller han, mens Bodil tilføjer: “Han har rejst så meget på det sidste, at han har brugt sine lommepenge for de næste syv år. Jagt og frimærker er Børges store fritidsinteresser,” fortæller Bodil og forklarer livligt, hvordan det næsten ikke er til at komme rundt på deres øverste etage grundet Børges massive frimærkesamling. Børge har næsten hele samlingen af danske, islandske og grønlandske frimærker helt tilbage fra 1800-tallet. Imponerende!
Bodil & Børge takker af for idag. De virker glade og taknemmelige for alt, hvad livet har givet dem.
Bodil drømte om Frankrig og endte på Monte Carlo – i Spanien. Sammen drømte de om eventyr og hinanden – og fik det. Bodil & Børge.
Ti skæve til Bodil & Børge:
Hvad, synes i, er den største forskel på spanieren og danskeren anno 2015?
Begge: Spanierne er langt mere varmhjertede. Og så har de ikke lært Janteloven.
Hvad er det bedste fra det danske og spanske køkken?
Bodil: Spansk fisk og skaldyr er unikt. Det er altid friskt og godt tilberedt.
Børge: Fra det danske køkken er jeg til svinekotelet og kyllingesteg. Det er godt og gammeldags.
Er det danske køkken ved at uddø?
Begge: Nej – det gennemgår blot en udvikling.
Bodil: Men det er bestemt ikke fremtiden for danske restauranter i Danmark at begynde at sælge tapas. Det er forkert, fordi de ikke gør det godt. Hvert land bør have sin mad, kultur og charme.
Hvad er det underligste, i har spist?
Bodil: Frølår. Jeg kan ikke lide krybdyr
Børge: Jeg spiser det meste, men holder mig fra roquefort. Vi er meget madglade og elsker god rødvin.
Jeres mærkeligste vane eller ritual?
Børge: Jeg bryder mig ikke om, at en sort kat der krydser vejen. Sker det, så får Bodil lov til at køre bilen.
Hvornår har I været mest bange i jeres liv?
Bodil: Det blev jeg, dengang Børge og en veninde fik mig i rutchebanen i Tivoli.
Det er jeg stadig hunderæd for!
Begge: Lidt mere “alvorligt” bange blev vi, da Børge for nogle år siden fik konstateret kræft i tarmen. Heldigvis er han i dag helbredt.
Hvad er den vildeste oplevelse, I har haft på en rejse?
Børge: Jeg ved ikke, om det var vildt, men det var i alt fald fantastisk at opleve Israel.
Bodil: Togturen i Nordspanien med et gammelt luksustog var også fantastisk. Det var ikke vildt. Det var nærmere godt.
Er i romantikere eller realister?
Bodil om Børge: Han er realist
Børge om Bodil: Hun er mere romantiker end jeg.
Hvad er jeres stærkeste side?
Bodil om Børge: Han lyver aldrig. Og så er et ja, et ja.
Børge om Bodil: Hun står ved sit ord. Og så er hun særdeles hjælpsom.
Hvad bør ethvert menneske opleve før døden?
Bodil: Næstekærlighed fra familie og venner. Den kan ikke beskrives.
Børge: Så svarer jeg Venedig. Det er en fantastisk by.
