Plastik-diæt – del 2

Efter vi bragte artiklen ”Mikroplast – Vi fylder naturen med plastik – det er os selv, der betaler prisen” i martsudgaven af La Danesa, har vi modtaget adskillige henvendelser fra læsere, som søger gode råd om, hvordan vi kan begrænse brugen af plastik i dagligdagen. Det fulgte vi op på
i septemberudgaven af La Danesa, hvor I kunne læse om, hvordan man reducerede plastikken i køkkenet og på indkøbsturen. Denne gang kigger vi på badeværelset og børneværelset.

Sammenlignet med køkkenet, kan det at fjerne plastik i badeværelset opfattes som en større udfordring. Bodyshampoo, bodyscrub, hårshampoo, balsam, tandpasta, tandbørste og badesvampe m.m. køber man næsten udelukkende i plastikemballage. Men der er heller ikke mange, der vil have andet materiale som f.eks. glas i badeværelset. Men fat mod og giv ikke op selvom, at det kan være en omfattende tilpasning. Vi begynder der, hvor vi kan. Et skridt ad gangen. Hellere lidt end intet.

 

Vi begynder med det, som anvendes hver morgen og aften og som udskiftes regelmæssigt – tandbørsten. Den almindelige tandbørste i plastik kan erstattes af én i træ med naturlige og steriliserede hår. Den kan fås både til voksne og børn, og kan købes i velassorterede, økologiske butikker eller på nettet. Prøv f.eks. at google ”cepillo de dientes de madera,” så får du adskillige hits på hjemmesider, som sælger forskellige modeller. I begyndelsen kan det være lidt underligt at bruge trætandbørsten, men som med så meget andet er det en tilvænningssag. Og dét at bytte tandbørsten ud er en god idé, da en person skønnes at anvende ikke færre end 300 tandbørster gennem sit liv – det bliver til meget plastik.

 

Selv hårbørster og kamme findes i fine træalternativer som f.eks. børster med egetræshåndtag, svinebørster eller træpigge.

 

Og vi forsætter: Vi kigger i badet og bytter badesvampen ud med en natursvamp, en træskrubbebørste eller naturbørste. I produktbeskrivelsen skrives der ofte, at børsten er beregnet til tørskrub (f.eks. mod appelsinhud), så det er udmærket at anvende den i badet. Bare husk at opbevare den på et sted, så den kan tørre ordentligt. Disse alternativer til plastik findes i de fleste velassorterede supermarkeder, eller i El Corte Inglés, men husk først at erstatte dem, når det er tid til, at de skal byttes ud. Vi kan lige så godt anvende det, vi har lige nu og spare på pengene. Dermed vil processen virke mere overkommelig og budgetvenlig.

 

Det bliver lidt sværere, når det handler om sæbe og shampoo osv. Besøg en butik med fokus på bæredygtighed og overvej at bruge Alepposæbe, som er en fast sæbe, der bliver fremstillet af olivenolie og laurbærolie (kan skifte farve mellem brun og grøn). Denne sæbe kan anvendes til både krop og ansigt, og Alepposæbe er, takket være sine plejende egenskaber, specielt god til følsom hud. Den kan ovenikøbet bruges som barberskum – så du kan ligeså godt smide din barbergel/-skum ud, som du køber i plastikemballage.
En voksende trend er også, at miljøbevidste butikker sælger flydende sæbe, shampoo, vaske- og rengøringsmiddel (hvis man ikke anvender sæbe i fast form) i løsvægt. Det fungerer på den måde, at man kan tage sin egen flaske med og fylde den op. Hvis du vil have produkter i glas- eller porcelænsflasker, kan det anbefales at anvende en flaske med pumpe, da det er meget lettere at få indholdet ud og man slipper for at løfte glas med våde, glatte hænder. Løsvægtsystemet er stadigvæk et sjældent syn, så finder du det ikke i en butik nær dig, er refill-emballage et skridt i den rigtige retning.

 

Vil du derimod gå hele vejen og slippe for alt, som har med plastik at gøre og desuden undgå diverse tilsætningsstoffer, findes der en metode som hedder ”no ’poo”. Læs mere om denne på: www.nopoo.se eller www.nopoomethod.com. På disse sider kan du læse om, hvordan man anvender kokosolie-deodorant, vineddikeskyl i stedet for balsam, hjemmelavet tandpasta, rengøring med miljøvenlige alternativer f.eks. bikarbonat, brun sæbe, eddike og citron og meget mere.

 

Det er også godt at skifte sæbekoppen i plastik til en i f.eks. træ eller porcelæn og ligeså med tandbørsteholderen, de små kurve og holdere i rummet og alt andet, som kan findes i plastik på badeværelset.

To af produkterne, som står for en stor del af plastikforbruget, findes i enhver kvindes hjem. Det handler om menstruation. Ved hver menstruationsperiode anvender en kvinde flere bind (læs plastik) og tamponer (læs klorbleget bomuld), ofte hvor de er pakket ind i plastik, og det er kun få, der kender til det miljøvenlige og økonomiske alternativ, som kaldes en menstruationskop.
En god menstruationskop er lavet i medicinsk silikone. Den kan købes i velassorterede helsekostforretninger eller apoteker (har de ikke, så spørg!) ellers kan den købes online. Den koster cirka 30 euro og det kan diskuteres, om det kan kaldes dyrt sammenlignet med en pakke tamponer. Du kan nemlig

anvende menstruationskoppen i op til 10 år, hvis du behandler den korrekt, så der er mange penge at spare.

 

Børneværelset oversvømmes ofte af plastiklegetøj. Man kunne tænke sig frem til, at man bare skal kaste alt plastiklegetøj ud og erstatte det med træ, men faktum er, at meget legetøj i træ kan være malet med giftige farver. Så hvad gør man? Jo, begynd med at kigge på, hvad plastiklegetøjet er lavet af. Alt legetøj, som er mærket med PVC bør smides ud. Disse indeholder nemlig blødgørende ftalater, som lækkes ud i luften, samler blandt andet støv og ikke mindst er de hormonforstyrrende. Undgå bløde plastdele som oftest indeholder giftige stoffer. Tænk på, om det er blødere end LEGO (anses af mange som godkendt plastik), lugter plastikken, er den klæbrig eller glat? = så er det en god idé at smide den ud!

Smid også alt det væk, som ikke er CE-mærket (denne markering viser, at produktet stemmer overens med EU-direktiver) og som er fremstillet før 2007 (det var det år, hvor de farligste ftalaterne blev forbudt i legetøj, som er fremstillet i EU). Man burde også være forsigtig med legetøj fremstillet i f.eks. Kina, da de ikke har samme strenge regler (gælder også plastiksko fra Kina).

Stol heller ikke på, at produkter med markeringer, som siger ftalat- eller BPAfri er sikre. Dette betyder ofte, at stoffet kan være erstattet med noget andet, hvis effekter kan være ukendte og endnu ikke testede.

 

     

Af Sara Laine, sara@norrbom.com