Der er masser af John’er og Peter’er i verden. Men der er kun én John Peter – i flere kredse kaldet JP.
Han er en hyggelig, mangfoldig og snakkesaglig sjæl. Altid god for en god historie. Men han har også temperament som en spanier – tag ikke fejl af det.
Det ligner en sushibar, men den japanske ejer serverer kun dansk smørrebrød – selvom vi er i Japan. På væggen bag skranken hænger et stort korssting broderi af Danmark og rundt om broderiet står en række dukker i glasskabe. Dukkerne er iført de danske nationaldragter, og en snor markerer tydeligt hvilken landsdel, de kommer fra. På begge sider hænger et foto. På den ene side et af John Peter. På den anden side et af John Peters farmor. Bag ligger naturligvis en usædvanlig historie og et forrygende eksempel på JP’s forunderlige liv i restaurationsbranchen.
Så er der serveret
John Peter fik til opgave at hjælpe den japanske kok på vej. ”Han var vild med Danmark – specielt H.C. Andersen og smørrebrød. Pludselig dukkede han bare op. Lidt på en misforståelse fik han job på SAS Royal hotel, og så måtte vi jo tage os af ham. Han kunne intet engelsk. Til gengæld var han rar, entusiastisk og lærenem. Så han blev rigtig god til det med smørrebrød. Og jeg fik lært så godt japansk, at vi faktisk kunne snakke og skrive lidt sammen,” fortæller John Peter, som tilsyneladende har mange skjulte talenter. Talent for, og lyst til, restaurationsbranchen har han i al fald altid haft. ”Som helt ung fik jeg at vide, det var slid og slæb for små penge. Men jeg har altid elsket det og klaret mig fint,” forsikrer han. John Peter blev kok, inden han blev tjener, og har efterfølgende både været overtjener, inspektør og hoteldirektør, inden han droslede ned på den velkendte frokostrestaurant Holger Danske i Fuengirola. ”Jeg har en lejlighed i byen og ville gerne give et nap med. Men jeg blev hurtigt glad for både stedet, gæsterne og kokken,” fortæller JP med et smil. Kort inden jul kom forretningen på andre hænder. ”Det giver nu plads til en masse ting, og jeg kommer ikke til at kede mig,” forsikrer John Peter, som netop har rundet den spanske pensionsalder på 67.
I det stive puds
John Peter er nemlig stærk engageret i to loger. Og det er ikke som kammertjener. ”Det har fulgt mig hele livet. Jeg har været med siden ’77 og altid været glad for sammenholdet. Der har altid været spændende mennesker omkring mig, som bidrager med et godt input til livet. Det er et sundt åndehul,” mener John Peter, som ikke er bange for at tage fat på det organisatoriske arbejde, der ligger bag logerne. Tilsvarende holder han sig ikke tilbage med at viderebringe sine logers klare budskab. ”Alle er velkomne. En fremmed er en ven, du aldrig har mødt, mener vi. Nogle hæfter sig meget ved vores hemmelighedsklammeri, men det er udelukkende vore optagelsesritualer, vi holder hemmeligt, alene af den grund, at det ville ødelægge oplevelsen for enhver, hvis ritualet blev offentligt kendt. Mere ligger der ikke i det,” slutter John Peter, som ikke er i tvivl om, at gode mænd bliver til bedre mænd i en god loge.
Urtehave og hus på landet
Mere mand er JP også blevet på sin HD. Med kørefællesskabet Masonic Bikers køres der om sommeren i Danmark og nordeuropa. Om vinteren er Andalusien blevet kørt tynd. ”Jeg har altid været fascineret af Harley Davidson-motorcyklerne. Desværre kører vi knap så meget mere, men en overgang kørte vi hver søndag. Til gengæld får jeg så set fodbold hver weekend nu,” fortæller John Peter, som nu stiller op til bestyrelsen i fodboldfanklubben La Peña de Dinamarca. ”Jeg giver gerne en hånd med. Det gælder også på byens restaurationer. Har de travlt, kan de bare ringe. Bare det ikke bliver for ofte,” kommer det ordfast fra JP, som elsker at bruge god tid på sin egen madlavning. Og finde et godt glas dertil. Måske skal han også til at bruge tid på at lede efter hus. John Peter drømmer nemlig om et lille hus på landet – med urtehave. Han drømmer også om en tur til Japan. Og det så bliver for at spise sushi eller smørrebrød hos sin japanske ven, må tiden vise. Uanset hvad kommer han hjem med en god historie.
Ti Skæve til John Peter
1. Har du et hemmeligt talent?
Jeg er overraskende god i et køkken.
2. Hvilke superkræfter ville du ønske, du havde?
Jeg ville ønske, jeg at kunne kurere folk for cancer eller, i det mindste, kunne kurere den sorg, der rammer de pårørende, når deres nære rammes af sygdommen.
3. Din dårligste vane?
At ryge – men jeg elsker det. Specielt en god pibe. Eller en god, stærk cigar.
4. En ting, du gerne ville gøre om i livet?
Jeg ville ikke gøre noget om. Til gengæld har jeg reflekteret over mine fejl.
5. Hvad gør dig nervøs?
Mennesker, der ikke holder deres løfter.
6. Det viseste råd, du nogensinde har fået?
Det fik jeg i 1986 af direktøren for Ingeniørsammenslutningen.
Han sagde ordret: ”Hvis du vil være aktiv i dansk erhvervsliv om ti år, så skal du nok sætte dig ind i det der EDB-noget”. Det gjorde jeg så.
7. Hvem ville du gerne drikke en øl med?
Peter ”Opera” Erenreich Rasmussen og de andre fra ”Morgensangerne i Hellerup”. Vi mødtes hver lørdag kl. 8.30, sang en morgensang i haven, tog en øl i kælderen, og kørte mod frokostbordet på Sct. Peder. Desværre er flere af ”sangerne” gået.
8. Har du et hjertebarn?
Jeg har to. Julemærkefonden i Danmark, som hjælper børn, der har det svært. Og så Debra i Marbella, som hjælper sommerfuglebørn og deres familier.
(sommerfuglebørn er børn med en livstruende børnesygdom, red.)
9. Har du et godt ritual?
”I dag bliver en god dag”, siger jeg til mig selv hver morgen.
Så må vi se om det holder.
10. Hvad er din livret?
Jeg er glad for al mad, af gode råvarer, tilberedt med kærlighed.
Af Henrik Andersen, henrik@norrbom.com
