Vi er en flittig flok på Norrbom Marketing, som blandt andet udgiver magasinerne La Danesa, En Sueco og Det Norske Magasinet. Men vi driver også websider, facebook-sider og nyhedsbreve for alle vores magasiner, og dertil kommer alle de opgaver, vi varetager for vores kunder. Kontoret Centro Idea i Mijas og udgør en stadigt voksende gruppe af journalister, grafikere, annoncekonsulenter, webdesignere og meget mere. Her får du en præsentation af nogle af dem, du kan møde bag skrivebordet eller ude i felten:
Lina Blanco
– leverer friske magasiner og tager den administrative tørn Lina har været i Norrbom Marketing 18 år og hun kender virksomheden ud og ind. Det er Lina, der distribuerer magasiner i Fuengirola-området, men det er også hende, der tager sig af fakturering og regnskab og ”alt det der kan opstå i en virksomhed som vores,” som hun selv siger.
Tre spørgsmål til Lina:
Hvis du skulle ændre dit fornavn, hvad ville du så hedde i stedet? Det skulle være ”Paz” på grund af den smukke betydning – fred. Hvis du kun måtte spise én ting resten af livet, hvad skulle det så være? Frugten chirimoya – det er nemlig en, man ikke kan spise hurtigt på grund af alle kernerne. Man er nødt til at nyde den. Hvad var dit første job? Jeg husker tydeligt mit første job. Det var måske kun én time, og jeg var omkring otte år. Jeg hjalp med at hælde korn i nogle sække, og manden, som betalte mig, rakte mig fem pesetas med ordene: ”Dette vil du altid huske som din første løn.”
Martin Norrbom
– sætter knivskarpe magasiner og varetager den daglige ledelse Martin lægger navn til virksomheden som ejer og daglig leder. Han er desuden redaktør for La Danesa og det er ham, der står for det grafiske udtryk, magasinet har. I år har Martin drevet Norrbom Marketing i 30 år.
Tre spørgsmål til Martin:
Hvad er det mærkeligste kompliment, du nogensinde har fået? Mindes ikke at jeg nogensinde har fået et 🙂 Selvfølgelig har jeg det, men kan ikke lige erindre et mærkeligt et af slagsen. Jeg synes generelt, vi alle skal blive bedre til at komplimentere hinanden. Det skaber en meget bedre stemning og højner humøret hos både giver og modtager. Hvilken by i verden vil du slet ikke leve i? Jo ældre jeg bliver, søger jeg mere fred og ro. Har besøgt New York et par gange, og har dejlige minder med derfra. Men at bo der kunne jeg ikke tænke mig. Hvilken barnlig ting nyder du stadig at gøre? Jeg er generelt en barnlig sjæl og elsker små familiære drillerier. Mine børn elsker det.
Simon Goltermann
– producerer video og web for NM og vores kunder Simon er vores interne videomand, der også rykker ud med kamera og klaptræ, når virksomheder skal have lavet præsentationsvideoer eller marketingmateriale. Det er også Simon, du skal tale med, hvis din hjemmeside skal finpudses eller simpelthen skabes fra bunden – Simon kan det hele.
Tre spørgsmål til Simon:
Hvad kan du blive uretmæssigt irriteret over? Jeg forsøger faktisk ikke at lade mig irritere over småting. Det er spild af energi. Meeen bilister, der kører skidt, kan være irriterende. Jeg blev heldigvis mere eller mindre immun efter at have boet i Marokko. Hvilken evne ville du gerne mestre til perfektion? Det er imponerende at se sportsfolk udøve deres sportsgren til perfektion. Så en sportsgren – fodbold måske. Hvilken huslig pligt afskyr du allermest? At tørre støv af, dermed ikke sagt at jeg bor i en støvbunke.
Sara Laine
– leverer spændende historier og skrap journalistik Sara har som redaktør på En Sueco, der er vores svenske magasin, styr på alt, hvad der rør sig på Costa del Sol. Det er Sara, du møder ude i felten, når hun ræser af sted til et interview, skal lave reportage om Málaga-specialiteter til Sabor a Málaga-serien eller har fået en idé og vil sprede information omkring, hvordan ting og sager fungerer.
Tre spørgsmål til Sara:
Hvis du kunne blive medlem af en tv-familie, hvilken skulle det så være? På stående fod ville jeg sige Venner. Da jeg, som mange andre, har forældre, søskende og slægtninge i andre lande og på andre kontinenter, så bliver ens nærmeste venner som en familie. Det ville også være spændende at bo i New York en stund. Hvad er den mærkeligste gave, du nogensinde har modtaget? Jeg har nok aldrig fået en mærkelig gave, men jeg har fået gaver, som har givet tårer i øjnene og stor glæde. Blandt andet en slagboremaskine, en kniv, et ur og en bil. Slagboret fik jeg, da jeg flyttede ind i min første lejlighed alene. Kniven og uret er kære minder og bilen gør det muligt at begive sig ud på eventyr.
Hvad er det bedste fund, du nogensinde har gjort? Uden tvivl huset jeg bor i og alt i det. At min kæreste og jeg købte det til en meget god pris er en sag, men den sande lykke ligger i, at huset indgik i et af vore opstillede mål i livet. Jeg er lykkelig, hver gang jeg træder ind i mit hjem.
Louise Mercedes Frank
– skriver om alt mellem himmel og jord og producerer marketingmateriale Louise er hende, der tager ud i felten, når der er et spøjst koncept, der skal prøves af, en interessant person, der skal interviewes eller en ny restaurant, der skal afprøves, og generelt er hun med til alt, hvad der kan give jord under neglene og farve i kinderne. Desuden er Louise med til at producere tekstdelen af det marketingmateriale, NM producerer internt og for vores kunder.
Tre spørgsmål til Louise:
Hvad er din yndlingsoverspringshandling? Det er noget så kedeligt som oprydning. På min tidligere arbejdsplads var der sådan et ’roderum’, og hvis jeg sad fast med et eller andet emne, kunne jeg godt gå ud og rydde lidt op og så faldt tingene ligesom på plads inde i hovedet af sig selv. Hvis du kunne lære at spille ét instrument virtuost på et øjeblik, hvilket ville du da vælge? Uden tvivl violin – verdens mest usexede instrument. Jeg er vild med de kiksede bevægelser, violinister gør, når de spiller. Jeg spiller dog en ganske habil luftviolin 😉 Hvilket produkt ville du hamstre, hvis du fandt ud af, de ikke solgte det mere? Pariserlinser eller operalinser, som de også kaldes – mintpastiller overtrukket med mørk kvalitetschokolade og derudover sukkerglasur. Min svigerinde tager dem altid med fra Danmark, og der er ikke længere nogen i familien, der forventer, at jeg deler dem.
Henrik Andersen
– holder trit med nyhederne og den spanske politiske scene Henrik finder man oftest med snuden i avisernes overskrifter, da det er ham, der vurderer, hvad der skal formidles videre til vores læsere af det, der sker i spansk politik og hvad der ellers måtte findes af relevante nyheder nationalt men også i nærområderne.
Tre spørgsmål til Henrik:
Hvilken fiktiv person minder du mest om? Mister Proper (Don Limpio). Hvis du kunne opfinde én ting, hvad skulle det så være? Et apparat, der hænger dit vasketøj op. Og efterfølgende tager tøjet ned og lægger det sammen. Hvad er det dummeste koncept fra vores samtid? ”All inclusive” og ”spis hvad du kan for X euro”. Det er smagløst og uden stil.
Mugge Fischer
– designer annoncer og er vores in-house kameramand Mugge er ham, der får tre ord håndskrevne ord på bagsiden af en serviet til at blive en lækker annonce i magasinet. Han omsætter ideer på et papir til reklameskilte, streamers på biler, logoer til forretninger og meget mere. Endvidere er han vores dedikerede husfotograf, der vil gøre alt for, at få det bedste frem i dem, der lægger vejen forbi NM’s fotostudie.
Tre spørgsmål til Mugge:
Hvor ville du ikke have noget imod at tilbringe to timers ventetid? På en bænk foran Rockefeller Centrets skøjtebane i december måned. Med et glas rødvinstoddy. Hvad er din største fiasko i et køkken? Varm ananassuppe. Fik opskriften af restauranten, med formåede ikke at skabe det rette resultat. Den var simpelthen uspiselig – og blev sendt til destruktion på Cheminova. Hvis du fik fem millioner euro til at åbne et museum, hvad skulle det så udstille? Det skulle udstille malerier og skulpturer af den spanske kunstner Ose del Sol, farverig Pop-Art samt en afdeling med kunst der viser, at virkeligheden ikke altid er “What a wonderful World”, som Louis Armstrong synger.
Linda Wigant
– tager på virksomhedsbesøg og holder hånd i hanke med nye markeder Linda har sin daglige gang, eller kørsel, langs hele kysten. Det er Linda, der tropper op, når interesserede annoncører beder om at få besøg. Smart i en fart og altid stilet drøner hun af sted med friske magasiner under armen.
Tre spørgsmål til Linda:
Hvad er du virkelig dårlig til? Rydde op i mit klædeskab – hold nu op et rod! Hvad er dit mest åndssvage fejlkøb nogensinde? Min sidste bil, som konstant skulle til mekanikeren – det blev SÅ dyrt. Hvad interesserer dig, som de fleste mennesker sikkert er ligeglad med? Den nyeste viden indenfor kost, ernæring og sundhed. Og at vinde over min mand i Wordfeud 🙂
Tom Halvorsen
– vores helt egen natur- og dyrespecialist fra Norge Tom er redaktør på Det Norske Magasinet og har en kæmpe viden og forkærlighed for alt, hvad der har med natur og dyr at gøre. Derudover er Tom ekstremt berejst – han har besøgt 104 lande og udvider konstant sin ’samling’.
Tre spørgsmål til Tom:
Hvad er det mest værdiløse talent, du har? Uden at prøve og helt automatisk husker jeg det videnskabelige navn på flere tusind arter fisk, reptiler, fugle og andre dyr. Foruden at glæde mig over, at jeg sikkert har en god hukommelse, har jeg ikke kunnet bruge dette til noget fornuftigt. Hvad kan få dig til at forlade en biografforestilling? Det er endnu ikke sket! Jeg elsker film, i alle genre. Hvad er den ældste ting, du ejer? Jeg begyndte at samle på bøger og blade, da jeg var ung, og har flere fra 70’erne. Mange af dem er lige så aktuelle i dag.
Carlos Muñoz
– distribuerer friske magasiner langs hele kysten fra Nerja til Estepona Det er Carlos, du møder, når magasinerne netop er udkommet d. 1. og 15. hver måned og de skal ud til trofaste læsere og læselystne annoncører. Vores magasiner distribueres langs hele kysten og Carlos er derfor en travl mand i disse perioder, da hele Costa del Sol skal forsynes med læsestof – gerne inden for samme dag.
Tre spørgsmål til Carlos:
Hvilken by ville du helst tilbringe en uge i? Det skulle være London for at kunne øve mit engelsk og se monumenter og museer. Hvilken tilsyneladende ligegyldig ting kan gøre dig rigtig glad? Det gør mig glad at gå ud med min familie og spise og derefter gå en afslappet tur. Hvilken koncert ville du allerhelst opleve? Selvom det ikke er muligt, ville jeg rigtig gerne opleve en koncert med Queen.
Theis Ydegaard
– assisterer som elev med grafisk design og gode ideer Theis bidrager som grafisk design-elev med annoncedesign, kreative input og et friskt pust. Fra Techcollege i Aalborg har Theis taget vejen til Mijas for at være elev i NM og lære mere om trykte og digitale medier.
Tre spørgsmål til Theis:
Hvis du havde hele verdens opmærksomhed i 15 minutter, hvad ville du så tale om? Jeg ville bruge tiden på at tale om, hvordan du kan opnå alt, du vil her i livet, så længe du giver 100 % og aldrig giver op. “It ain’t about how hard you hit. It’s about how hard you can get hit and keep moving forward.” – Rocky Balboa Hvad er din værste vane? At sætningen “okay sidste omgang” bliver sagt mere end én gang. Hvad betyder mest for dig i et venskab? Tillid, så man altid kan regne med personen og eventyrlyst, så der altid sker noget nyt og spændende.
Kasper Olsen
– hjælper til med webdesign og –opdatering Kasper Olsen er ligeledes grafisk design-elev fra mediegrafikerlinjen på Techcollege. Det er evnerne som mediegrafiker, Kasper implementerer, når han assisterer med design af web og nyhedsbreve med mere – alt sammen med fokus på digital kommunikation og markedsføring.
Tre spørgsmål til Kasper:
Hvilken berømthed ville helst bytte plads med en dag? Direktøren for Amazon Jeff Bezos – og så ville jeg donere halvdelen af “min” formue til velgørenhed. Hvordan starter du bedst dagen? Med et varmt bad efterfulgt af en varm kop kaffe. Hvilken hobby ville du ønske, du havde? Tegning eller læsning.
Af Louise Mercedes Frank, louise-mercedes@norrbom.com
Louise Mercedes Frank, louise-mercedes@norrbom.com
Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com. Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.
We use cookies on our website to give you the most relevant experience by remembering your preferences and repeat visits. By clicking “Accept All”, you consent to the use of ALL the cookies. However, you may visit "Cookie Settings" to provide a controlled consent.
This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may affect your browsing experience.
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.