Det går voldsomt for sig, når taxachauffører strejker. Gader barrikaderes, fanerne findes frem, slagråbene luftes og enkelte er sågar ikke bange for at slå på tæven – om nødvendigt. Chaufførerne kæmper for deres arbejdspladser. Respekt for det. Men gør vi andre ikke også det – kæmper for vores arbejdsplads?
Sagen er den, at chaufførerne ikke bare kæmper for deres arbejdspladser. De kæmper også for at bevare deres monopol. Men de kæmper håbløst forkert.
Monopolerne hører fortiden til. Det gælder for alle – også taxachaufførerne. Både lovgivningen i EU og Spanien forbyder direkte monopoldannelse.
Det gør de blandt andet for at beskytte os forbrugere mod kunstigt høje priser. Tak for det, siger jeg, for hvad ville en taxa til lufthavnen ikke koste i fremtiden? For præcis 15 år siden betalte jeg 12 euro for at komme fra Málaga centrum til lufthavnen. I dag koster turen 30 euro. For 10-15 år siden kostede tilsvarende ture fra Fuengirola og Marbella også det halve af hvad de gør i dag. Helt godnat bliver det, hvis man skal fra lufthavnen til Estepona: 100 euro!! – for en serviceydelse der varer tre kvarter.
Jeg ved godt, man næppe bliver rig af at køre hyrevogn, men hvilke andre erhverv har kunnet tillade sig at fordoble sine priser på så kort tid? Næppe mange.
Blandt andet derfor er der i dag plads til nye spillere på markedet. De nye Uber og Cabify, som officielt tilbyder billeje med chauffør, stormer frem i Málaga og det øvrige Spanien. De vinder på både pris og service og ser knap skyggen af konkurrence fra de ellers så aktive taxachauffører, som bruger al deres energi på strejker og en naiv kamp på at få de nye konkurrenter forbudt.
Dertil kommer, at Uber og Cabify forstår begreberne image og markedsføring. Mens taxachaufførerne i medierne konstant fremstår med sure miner, armene over kors og en “det er for dårligt”-attitude, lancerer Uber en storstilede kampagn med smilende chauffører, der siger: “Velkommen til. Din første tur hos os er gratis”. Snakker vi image og marketing, er det mesterligt godt gået.
Det burde være stof til eftertanke for taxachaufførerne. Men ak… Brancheorganisationen har valgt (igen) at sagsøge deres konkurrent. Denne gang for konkurrenceforvridende markedsføring.
På den anden side, så må der da være nogle kvikke hoveder blandt taxachauffører, der forstår begrebet omstilling.
De har haft et forspring på flere årtier til at forberede sig på nye tider og tilsvarende set, hvordan begrebet deleøkonomi har spredt sig ud i landets husholdninger. Et af de mest succesrige “systemer” i dag er blablacar.com, hvor to eller flere personer deler udgifterne til en køretur. Skal du som privat bilist fra f.eks. Marbella til Málaga, offentliggør du din tur på blablacar.com med dag, klokkeslæt og prisen for at komme med. Tilsvarende går private uden bil ind på sitet for at finde en tur, hvor de kan “hoppe” med. Hundredtusindvis er i dag koblet på systemet, som med et smart site og en app fungerer bedre og bedre. Naturligvis skal man være lidt fleksibel med rejsetidspunkterne, men ellers er det let, hurtigt, billigt og 100 procent legalt. Hvorfor i alverden opretter taxachaufførerne ikke blablataxa.com eller noget tilsvarende? Det kunne måske få konverteret de mange, som i dag går en stor bue udenom de dyre taxaer, til nye taxakunder. – eller få folk til at tage en taxa noget oftere. Det var blot én idé blandt flere.
Hidtil er der ikke sket noget kreativt, og desværre tvivler jeg på, det kommer.
For i stedet for at tænke kreativt og tage konkurrencen op, har taxaerne netop varslet nye strejker i julemåneden og prisstigninger fra nytår.
Hjælp!, tænker jeg. Strejker er dyrt for alle – ikke mindst for chaufførerne selv.
Og mens omsætningen falder, sætter man prisen op for de tilbageværende kunder. Det er planøkonomisk tankegang uden fremtid. Men taxachaufførerne ter sig fortsat som konger. Konger på deres kuglelejer.
Af Henrik Andersen, henrik@norrbom.com
