Tabarnia eksisterer ikke, men vil blive i Spanien

 

Frihed for Tabarnia. Catalonien plyndrer Tabarnia. Catalonien har aldrig gjort noget godt for Tabarnia. De catalanske politikeres korruption har ført til elendighed i Tabarnia. Derfor har indbyggerne i Tabarnia ret til at bestemme over deres egen fremtid. Tabarnias indbyggere ønsker bare at stemme. Tabarnia er ikke for uafhængighed, Tabarnia er for demokrati.
Ordene kommer fra modstanderne af separatistbevægelsen. De er samlet under paraplyorganisationen Gente de Tabarnia (folk fra Tabarnia). Hvis man i ovenstående linjer erstatter Tabarnia med Catalonien og Catalonien med Spanien, har man de selvsamme argumenter, som tilhængere af Cataloniens uafhængighed bruger for en løsrivelse fra Spanien. Det er ordene på en kontrareaktion, hvori de catalanske separatisters argumenter slås hjem på egen banehalvdel.

 

Tabarnia som en hypotetisk region er undfanget som et ironisk modsvar til de catalanske separatister. Det startede som sådan, hvilket var tilbage i 2015 og i første omgang kun digitalt på www.bcnisnotcat.es. Det navn kommer af ’Barcelona is not Catalonia’, en parodi af ’Catalonia is not Spain’, hvis engelske udtryk var skabt af separatisterne for at gøre udlændinge det forståeligt, at man bestemt ikke mente, at Catalonien skulle være en del af Spanien.
Men efterhånden som uafhængighedsbevægelsen tog sine skridt hen imod sidste års afstemning og efterfølgende uafhængighedserklæring, er www.bcnisnotcat.es blevet en bevægelse med navnet Tabarnia. Ingen ved, hvem som fandt på det. Men det fælles krav er der ingen tvivl om, og det er, at skulle Catalonien blive uafhængig, skal Tabernia løsrives fra det øvrige Catalonien og i stedet blive en del af Spanien.
Navnet er en sammensmeltning af provinserne Tarragona og Barcelona, nemlig TABAR-nia. Det omfatter ikke kun storbyerne, men også længere mod nord til Selva Española og ned til Baix Camp samt en god bid ind i landet. I grove træk middelalderens grevskab Barcelona.
Man har et flag. Det er skabt af Barcelonas og Tarragonas flag, og våbenskjoldet forestiller Sant Jordi (Georg), der slås med separatismens drage.

 

Tabarnia er Cataloniens tættest befolkede område med godt 6 mio. indbyggere, mens de resterende ca. 1,5 mio. bor i de mere sparsomt befolkede provinser, Girona og Lleida. Det er her, man overvejende stemmer på separatistpartierne.
En af de største kim til utilfredshed i Tabernia er, at valgsystemet er usolidarisk. Et mandat i det catalanske parlament, Generalitat de Catalunya, kræver i Barcelona-provinsen 48.521 stemmer, i Tarragona 31.317, mens det i Girona rækker med 30.048 stemmer og i Lleida ikke flere end 20.925. Altså 2,3 gange flere stemmer i Barcelona end i Lleida.
Det er grunden til, at separatisterne ved valget i december 2017 fik flertallet af mandater, på trods af at de fik mindre end 48 procent af stemmerne. Ved valget i december 2017 vandt de pro spanske partier, Ciudadanos, PSC og PP, majoriteten i Barcelona og Tarragona.
I Tabarnia mener man, at denne gamle lov ikke er ændret, fordi majoriteten af indbyggerne i Lleida og Girona altid har stemt på separatisterne, hvilket har beholdt dem ved magten.
Et andet uligt aspekt er økonomien. Tabarnia har mere industri og mere turisme og mere meget andet, mens det øvrige Catalonien hænger økonomisk sammen takket være tilskud. Altså betaler Tabarnia.

 

Tabarnia-tilhængerne mener desuden, at korruption blandt de catalanske politikere har været omfattende, ligesom offentlige midler på ulovlig vis er brugt på at føre separatisternes sag.
Før og efter Carles Puigdemonts uafhængighedserklæring i oktober 2017 er flere tusinde virksomheder flygtet fra regionen, hvilket i sagens natur skaber øget arbejdsløshed og forringet livskvalitet.
Den nuværende model for selvstyre giver alle spaniere ret og pligt til at bruge spansk, mens borgerne i syv regioner frit kan tilvælge det regionale sprog. Men i Catalonien er undertrykkelse af det spanske sprog i undervisning, i offentlig administration og i visse virksomheder ikke ukendt.
Uafhængighedsbevægelsen er dermed for mange kommet til at stå for ufred, diskrimination og økonomisk ruin.

 

I februar fik Tabarnia en præsident. Det er komikeren og forfatteren Albert Boadella. Han blev taget i ed via en videokonference, eftersom han opholdt sig i eksil i Madrid og ikke turde krydse grænsen til Tabarnia eller Catalonien af frygt for at blive arresteret. Ligheden med Carles Puigdemonts situation er ikke til at overse.
Albert Boadella, mener, at demokratiet er forsvundet i Catalonien, og at artikel 155 i den spanske grundlov skal forsætte med at gælde, indtil der er genorettet demokratiske tilstande. Han frygter baskiske forhold med en ETA-lignende bevægelse, og han mener, at den catalanske nationalisme er en virus, der kommer fra en overlegenhed over for andre spaniere.
Under sit sidste besøg i Barcelona måtte han bede om politibeskyttelse for at turde underskrive eksempler af sin seneste bog, ¡Viva Tabernia!. Han tager det tungt, at han skal beskyttes i sin hjemegn. Det har foreløbig været beskyttelse mod graffiti på hans bolig og et værn mod skraldesække i haven.
Der arbejdes på at gøre Tabarnia til en politisk enhed. Tanken er for nuværende ikke et egentligt parti, men en tværgående koalition af parter, som vil tilslutte sig fronten imod separatismen. Man har også indsamlet underskrifter. Foreløbig har næsten 300.000 personer på change.org skrevet under på, at man ønsker den spanske regerings tilladelse til at stemme om til at gøre Tabarnia til Spaniens 18. region. Altså ikke kun en løsrivelse, hvis Catalonien løsriver sig. Man ønsker en afstemning blandt tabarnerne i oktober 2019.
Tabarnia er en trussel imod hele uafhængighedsbevægelsen, der nok har undervurderet de kræfter, der ikke går ind for løsrivelse. Under en demonstration i marts i Barcelona var kun 15.000 deltagere iflg. lokalpolitiet på gaderne, mens Tabarnia-folket anslår, at omkring 200.000 deltog.
På skiltene stod der: ”Det er slut med vittigheden. Leve Tabarnia!”.

 

La Danesa har talt med en talsmand for Gente de Tabarnia, der ønsker at være anonym. Vedkommende giver os her et stemningsbillede fra Catalonien samt sin holdning til fremtidens Tabarnia:

”Situationen i Catalonien kan synes fredelig, men i realiteten er det ikke tilfældet. Separatisterne lader til at være faldet til ro, men det er, fordi de har set faren. Nogle af deres folk er i fængsel, andre er i eksil, mens andre igen er sagsøgte og formodentlig også kommer i fængsel. Man kan sige, at de afventer en ny chance. Vi må være på vagt.
Vi har skabt Gente de Tabarnia for at tage det store skridt fra social aktivisme til politisk aktion. Vi vil tilbyde en ny, selvstyrende region i Spanien.
Det går os godt. Vi har flere tilhængere end Sociedad Civil Catalana (SCC), som repræsenterer PP, Cs og PSC. Folk stoler mere på Tabarnia til bekæmpelse af catalansk separatisme end på de gamle institutioner. Tabarnerne ser, at vi kan rejse os og slå separatisterne demokratisk. Mens vi før var tyste og gemte os, er vi nu millioner, som går på gaderne i massedemonstrationer. Gaderne er ikke længere deres.”

Fremtrædende medlemmer af Ciudadanos, nu Cataloniens største parti, har givet Tabarnia følgende skulderklap:

”Hvis nationalisterne kræver en ikkeeksisterende ret til separation, kan enhver gøre det. Jeg foretrækker mangfoldighed og sammenhold,” Albert Rivera, formand for Ciudadanos.

”Nationalisterne går ind for et homogent Catalonien og falder nemt over deres egne selvmodsigelser,” Inés Arrimadas, leder af Ciudadanos i Catalonien.

”Tabarnia er et ubarmhjertigt spejl for nationalisterne. Det reflekterer deres manglende solidaritet og klodsethed,” Juan Carlos Girauta, talsmand for Ciudadanos i kongressen.