Bogudgivelse: Ancelotti skabte harmoni i Real Madrid

Real Madrid havde været igennem nogle turbulente år med den kontroversielle Jose Mourinho som træner, da klubben valgte Carlo Ancelotti som hans afløser. Den rolige italiener kom til Real Madrid i 2013 og fik skabt ro i klubben og harmoni i omklædningsrummet. I Ancelottis første sæson vandt Real Madrid La Décima, klubbens tiende Champions League-trofæ.
”I begyndelsen gik det hele fint, men senere blev vi nødt til at beslutte, hvor vi skulle koncentrere vores kræfter. Skulle vi fokusere på Champions League eller La Liga? Vi styrede det effektivt, vandt Champions League og gjorde klubbens besættelse til virkelighed. Men allerede der begynder presset op til næste sæson. En klub som Real Madrid står aldrig stille,” fortæller Carlo Ancelotti i sin selvbiografi.
”Vi vil selvfølgelig vinde Champions League igen, men vi kan ikke tillade, at Barcelona og Atlético Madrid slutter foran os igen i La Liga. Jeg bliver ofte spurgt, om jeg betragter den anden sæson som en fiasko, fordi vi ikke vandt nogen trofæer, og jeg blev fyret. Jeg svarer, ’Nej. Det gik godt. Vi havde vundet 22 kampe i træk, men så opstod der to problemer.’”

Det første problem var statistik, der viste, at Real Madrid trænede for lidt i forhold til konkurrenterne. Det andet problem var, at stjernespilleren Gareth Bale var utilfreds med den position, han spillede. Klubbens præsident Florentino Pérez spurgte Ancelotti, hvad han ville gøre ved det?
”’Ingenting,’ svarede jeg. Det var umuligt at ændre hans position på det tidspunkt i sæsonen, for så ville jeg blive nødt til at ændre hele systemet og flytte rundt på mange af de andre spillere. Jeg sagde også til præsidenten, at jeg var overrasket over, at spilleren ikke var kommet direkte til mig og havde talt med mig om det. Jeg forventer, at en spiller selv taler med mig, for jeg gider ikke tale med agenter. Jeg forsøgte at få Bale til at forstå, hvad hans største styrker var, så han kunne udfylde sit potentiale, og at jeg desuden var bedre kvalificeret end hans agent eller præsidenten til at hjælpe ham med det.”
Konflikterne og de manglende trofæer endte med at koste Ancelotti jobbet som træner i Real Madrid i 2015. Men han smækkede ikke med døren. Han efterlod en klub i balance til sin assistent Zinedine Zidane, der har videreført Ancelottis rolige stil som cheftræner og vundet Champions League to år i træk.

Ancelottis rolige ledelsesstil er en kontrast til mange andre fodboldtrænere, som er langt mere udfarende og højlydte.
”En rolig tilgang til ledelse lyder måske blødt eller endda ligefrem svagt for nogen, men det gør det ikke for mig, og det gør det helt sikkert ikke for nogen af dem, der har spillet med mig eller for mig. Den form for ro, jeg taler om, er en styrke. Der er kraft og autoritet i at være rolig og afmålt, i at opbygge tillid og træffe kølige beslutninger, i at bruge indflydelse og overtalelse og i at være professionel i din tilgang til tingene. Når du ser Vito Corleone i Godfather, ser du så en svag, usikker person, eller ser du en rolig, magtfuld mand, der har kontrol over situationen? Min tilgang er skabt ud fra en overbevisning om, at ledere ikke behøver råbe eller regere med jernhånd, men at deres magt bør være underforstået. Det skal være krystalklart, hvem der bestemmer, og deres autoritet bør komme ud af respekt og tillid frem for frygt.”

Stjernespillere som Cristiano Ronaldo og Zlatan Ibrahimovic fortæller i bogen om deres tætte forhold til Ancelotti. Zlatan havde Ancelotti som træner i Paris Saint-Germain, og her blev han offer for et af Ancelottis sjældne vredesudbrud.
”Vi spillede på udebane mod Evian, og det var koldt. Banen var elendig, og vi spillede ikke godt. I pausen ved man altid, hvis han er på vej til at gå amok, fordi hans ene øjenbryn hæver sig. Carlo skældte os ud. Der stod en kasse foran ham, og pludselig sparkede han til den, så den fløj gennem luften og ramte mig i hovedet,” fortæller Zlatan Ibrahimovic i Carlo Ancelottis bog.

På trods af episoden er Zlatan ikke i tvivl om, hvordan han rangerer Ancelotti i forhold til andre af sine trænere som Pep Guardiola og Jose Mourinho.
”Jeg siger, Carlo er den bedste, og jeg har arbejdet sammen med de bedste. Jeg skrev min selvbiografi Jeg er Zlatan, inden jeg mødte Carlo, så han er ikke nævnt i bogen. Hvis jeg skulle skrive den igen, ville der være et helt kapitel om ham, og hvordan jeg, efter at have spillet under så mange forskellige typer trænere, alle sammen forskellige personligheder, endelig mødte den bedste træner nogensinde.”

 

 

 

 

 

 

Af Michael Jepsen