Vin - og din mad: Præstens Kylling med Sennep & Citron

Springfyldt med energi åbner den danske præst på Costa del Sol, Iben Snell, døren til sin lejlighed. I denne måned har Iben, vores præst fra Margrethekirken, forberedt en lækker kylling til os.

 

Jeg ved ikke, hvad I tænker, når I hører ordet præst, men mine tanker går tilbage til konfirmationstiden, hvor vi i timevis skulle sidde stille og høre præsten fortælle om Gud og hans budskab. Dengang syntes vi, han var lidt kedelig, og at det var mere en pligt end en fornøjelse. Jeg er ikke selv kirkegænger, men efter at jeg har lært Iben at kende, er jeg overbevist om, at de som er, ikke kommer til at kede sig. Snakken gik ivrigt hele aftenen.

Iben er en utrolig vidende og interessant person og samtaleemnerne fik ingen ende.

 

Vores præst er født i Vanløse, men opvokset i Kerteminde hvor hendes far var apoteker. Diverse flasker fra den tid står på Ibens fyldte bogreol som dekoration, mellem diverse ikoner og rosenkranse. Iben har rejst meget. Hun har været på college i USA, arbejdet i Kina, Tyskland, Shanghai og Hong Kong inden hun i 2013 lander her i Spanien, hvor hun er så heldig at blive udvalgt til præstestillingen i Magrethekirken. Det, tror jeg, vi kan være glade for. Hun virker som en igangsætter, der vil kunne få flere til at interessere sig for kirken. Det kunne jo være dejligt, hvis kirken kunne trække det lidt yngre publikum til, siger Iben. Mit indtryk er, at Iben er helt anderledes end de præster, som jeg har været i kontakt med. Hun siger, at vi sagtens kan gå i kirken, uden at det skal være for at høre en gudstjeneste. Iben og Margrethekirkens venner sørger for, at der er andre aktiviteter som for eksempel koncerter, arrangementer, foredrag, sammenkomster m.m., der kan trække andre til og som samtidigt kan hjælpe kirkens økonomi og vedligeholdelse. At kirken kan blive en del af det danske samfund på kysten, uanset alder og interesse for gud. Et par gange i løbet af aftenen sagde Iben “Ha gud på ryggen og ikke på nakken”, og det tror jeg helt bestemt, hun har ret i. Tak for en lærerig og dejlig aften.

 

Kogebogen ligger klar på køkkenbordet og denne måneds opskrift er oprindeligt fra kogebogen Almanak, skrevet af Claus Meyer, men Iben har lavet en del om på den originale opskrift, og lavet hendes egen version.

1 hel majskylling (ca. 1,2 -1,5 kg.)
1 til 2 spsk. sennep – brug den fine dijon og ikke den grove. Den bliver for mørk, siger Iben.
2 spsk. olivenolie, gerne økologisk
Fintrevet skal og saft af 1 usprøjtet citron
3 kviste rosmarin, hakket
havsalt og friskkværnet peber

 

Flæk kyllingen ved rygbenet, og bred den ud, så den bliver helt “flad”.
Rør sennep, olie, revet citronskal og citronsaft og hakket rosmarin sammen, og indsmør kyllingen på begge sider med marinaden. Lad kyllingen ligge og trække et par timer i køleskabet.
I originalopskriften bliver kyllingen lavet på grillen, men den kan altså også laves, som Iben har gjort, i ovnen. Vælger I grillen, skal den grilles mellem 15-20 min. på hver side, og vælger I at lave den i ovnen skal den ind ved 180-200º i en lille time, med en smule grill til sidst. Salt og peber drysses på lige inden servering.
Den kommer til at se lidt brændt ud, men det er helt normalt, da det er senneppen, som giver det indtryk. Det går ikke ud over smagen.

Rucola salat
rød, gul og grøn peber
fetaost
melon eller vandmelon
granatæblekerner
brombær

 

Jeg blev sat til at lave salaten. Iben havde lagt alt frem, så jeg gik i gang med at vaske og skære alt ud i små stykker. Jeg må nok indrømme, at jeg først syntes, det var en meget mærkelig blanding af ingredienser, men resultatet var super godt, friskt og smagsfyldt. Iben gav mig det indtryk, at hun normalt laver salaten med det, hun har i køleskabet, så I kan lægge til og trække fra efter smag og behag. En af de ingredienser, som vakte min interesse, var granatæblekernerne. Den friske og lidt sprøde del i salaten var en dejlig fornemmelse.

 

Dertil fik vi et lækkert grovbrød, som Mugge specielt godt kunne lide. Jeg glemte at spørge, hvor det var købt.

 

 

Og som altid, så skulle vi prøve os igennem nogle flasker vin til vores mad.

 

Jeg var lidt bekymret for, om senneppen ville dominere smagsmæssigt, for så havde jeg ikke mange muligheder, men det viste sig at senneppen faktisk var en smagsmæssig parentes, så jeg kunne bruge alle de vine, jeg havde med. Jeg kom med en god kraftig rosé og to røde vine. Kyllingekødet havde fået smag af urterne, let citrus og sennep, så selv om det er lyst kød, hvor jeg normalt ville vælge en mindre dominerende vin, så passede rosévinen og rødvinen lavet på graciano-druen, vældig godt, mens vinen lavet på Maturana druen nok var lidt for kraftig.
Det mest logiske er nok at vælge en hvidvin eller rosé, men hvis du elsker rødvin, kan det sagtens lade sig gøre at vælge denne type vin til kylling. Blot den ikke er for kraftig, hverken på alkoholfronten eller med hensyn til garvesyreindholdet. Og Mugge ville helst have rødvin, så det blev det til.

Vinhuset ligger i nærheden af den romerske by Acinipo (det romerske udtryk for vinens land.) Det var herfra, romerne lavede vin og sendte den hjem til Rom. Årgang 2016, som vi drak, er lavet på Syrah-druen, som trives bedst i de varmere områder. Der er kun lavet 2100 flasker af denne vin. Farvemæssigt er den intens og ligner slet ikke de lette rosevine, som lige nu er på mode. Her er tale om en rose med krop, domineret af mørke bær, intens i smagen og som faktisk gjorde sig godt, mens vi lavede maden, men også sammen med den. Den har “bid” og kunne sagtens klare både citrus, sennep og frugter. Den kan også bruges som en substitut for en rødvin på en varm sommerdag. Prisen er 8,95€

 

Vinhuset Barón de Ley producerer i dag en bred vifte af spændende vine udover de klassiske røde reserva og gran reserva, og der arbejdes hele tiden for at forbedre kvalitet og tilfredsstille forbrugerne med nye og interessante vine. På det seneste har de udviklet fire enkeltdruevine på henholdsvis sorterne Tempranillo, Graciano, Garnacha og Maturana. Jeg valgte at tage to af dem med til Ibens kylling, bare for en sikkerheds skyld.

Graciano er en af Spaniens store druer, som næsten kun bruges i Rioja og Navarra og som modnes meget sent. Den bidrager med finesse og tanniner, som er uundværlige i vine, der skal kunne gemmes i mange år. Den bevarer sin frugtige smag selv efter mange års lagring. Vinen har en attraktiv kirsebærrød farve, er meget ungdommelig at se på, selv om den har lagret 12 md. på amerikanske fade. Aromaen er fyldt med røde frugter som solbær, jordbær og et let strejf af vanilje og krydderier fra fadet, den har lagret på. Det er en vin, som er let at drikke, og den kan sagtens bruges som en aperitif sammen med et par tapas. Den er frisk og levende i munden, med meget velintegrerede tanniner. Den passede fint til kylling, uden at overdøve. En let og interessant vin til kun 9,50€

De fleste har aldrig hørt om Maturana-druen, som er en historisk riojansk drue. Historisk set er det en af de første druer, som er nævnt i litteratur fra 1600 tallet. Det er en drue, der har lagringspotentiale, højt sukker- og syreindhold og små drueklaser med begrænset produktion. Mange troede, at Maturana-druen var blevet udryddet, og meget få vinhuse har disse stokke tilbage på deres vinmarker. Barón de Ley har lagret vinen i 12 måneder på franske fade. En fantastisk mørk vin, næsten lilla i farven, flot i glasset. Duften af solbær, kaffe, chokolade og tobak springer op i næsen. Smagen er dyb med stor frugt – alle skovens sorte bær er til stede i denne vin. Smagfuld med lang eftersmag. Dejlige runde tanniner, som sammen med frugten gør den lettere at drikke. Vi blev enige om, at den smagte fantastisk, men at den nok havde passet bedre til en god bøf. Kan købes for kun 9,50€

 

Nu er vinene blevet præsenteret for præsten, som så ud til at kunne lide dem alle.
Mon en af dem bliver til nadvervin?? Man har da lyst til at håbe.

Af Jeanett Lorentzen