Det danske magasin i Spanien
Krig mod plusvalia-beskatning

Krig mod plusvalia-beskatning

Ny dommerkendelse modsiger retten til, at kommunen opkræver sælger Plusvalia-skat ved salg af ejendomme, som sælges med tab.

 
Plusvalia beskatter den værdistigning, som grunden har haft i den periode, sælger har ejet ejendommen. Dog beskattes værdistigningen max. 20 år tilbage.
 
Når man køber, arver eller på anden måde erhverver en ejendom, og efterfølgende sælger denne, ville man normalt sælge ejendommen til en højere pris og derved opnå en fortjeneste ved salget, og afregne Plusvalia-skat til kommunen. Men efter den spanske boligboble eksploderede, er situationen ofte den omvendte. Mange købte ejendommen til daværende markedspris, men når de forsøger at sælge igen, er ejendommens markedesværdi faldet og den sælges derfor med tab.
Trods det at ejendommen sælges med tab, er sælger stadig forpligtet til at afregne Plusvalia-skat til den spanske kommune. Dette giver ikke mening, men lovgivningen (Ley de Haciendas Locales) giver kommunen mulighed for at opkræve Plusvalia-skatten alligevel.
Ifølge Ejendomskonsulentbureauet Tinsa kan der være ca. 550.000 personer i Spanien, som er berørt af ovenstående situation, hvoraf ca. 35.000 er berørt ved salg i Málaga-området.
 
I årenes løb har der ved domstolene været mange anklager og modsigende dommerkendelser om denne beskatning.
Den 16. februar 2017 kom der dog en afgørende dommerkendelse fra Tribunal Constitucional (spansk forfatningsdomstol), som erklærede flere af artiklerne i Norma Foral de Guipúzcoa for værende forfatningsstridige ved opkrævning af denne skat. Dommerkendelsen er afsagt mod et baskisk administrationskontor, men berørte i andre områder, heriblandt Málaga, har taget dommerkendelsen til sig, da det forventes, at den danner retsprocedens i resten af Spanien.
 
Med andre ord; hvis det klart kan bevises, at ejendommen ikke har haft en værdistigning, f.eks. hvis der i købs- og salgsskødet fremgår et tab ved salget, eller hvis kommunen i perioden har reduceret deres vurdering (valor catastral), anses det, at kommunen ikke er berettiget til at opkræve Plusvalia-skat ved salget.
 
Denne dommerkendelse åbner op for muligheden af, at såvel virksomheder som privatpersoner kan ansøge om at få betalt Plusvalia-skat ved salg refunderet af kommunen. Vær dog opmærksom på at denne nye dommerkendelse ikke betyder, at kommunerne automatisk accepterer at tilbagebetale Plusvalia-skat, men giver mulighed for at køre en sag på denne uberettigede indbetaling af Plusvalia-skat.
Sælgere der har solgt med tab foretaget indenfor de seneste fire år, hvori der er indbetalt Plusvalia-skat skal altså være opmærksomme på denne dommerkendelse, der som nævnt åbner op for muligheden for at reklamere Plusvalia-skatten refunderet.
 
At reklamere Plusvalia-skatten refunderet har dog også sagsomkostninger. Det kan derfor kun betale sig at reklamere tilbagebetaling af Plusvalia-skatten hvis det indbetalte beløb er af en vis størrelse.
 
For yderligere information er i velkomne til at kontakte Lena Grøn og Heidi S. Andersen fra Grøn & Andersen Konsulentbureau på info@gron-andersen.es eller 951910649 eller 647911302.
Artiklen er skrevet i samarbejde med advokat og dansk konsul Marisa Moreno Castillo.
 

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.