’Varm og vedkommende menneskemusik’. Sådan betegner Kristian Lilholt den musik, han sammen med sit band har tænkt sig at spille, når de giver koncert i Margrethekirken på Costa del Sol d. 20. januar.
”Hvordan er vejret nede hos jer,” spørger Kristian forventningsfuldt som noget af det første, da jeg taler med ham i telefonen forud for hans koncert i Margrethekirken. Det er ingen hemmelighed, at både Kristian og band glæder sig til at give koncert under varmere himmelstrøg for det, der de sidste tre gange i hvert fald har vist sig at være et fantastisk publikum. ”Vi danskere nyder at starte sæsonen nede hos jer. Vi får øvet nogle nye ting ind, endda ofte ude på terrassen i lys og forholdsvis fin varme. Til januar er det 4. gang, og det virker til at være et godt match,” siger Kristian, der håber, at traditionen vil fortsætte. Og denne gang er de fem musikere af sted. ”Jeg begyndte med at have to musikere med, næste år én mere og sidste år var vi fem. Derfor har vi hver gang leveret ’lidt mere’ end sidst, og næste gang bliver ingen undtagelse,” siger Kristian, hvis ensemble af medspillere spænder vidt i alderen. De er 26, 30, 51 og 58 år gamle. Det er Rikke Johnsen (vokal), Frede Panduro (guitar), Lasse Jørgensen (bas, slagtøj), og Kristians søster Tine Lilholt på fløjte, harpe mm. De glæder sig alle til at optræde i Margrethekirken og vil bl.a. synge og spille ny instrumentalmusik, samt nogle af Kristians gamle kendinge fra det righoldige bagkatalog, naturligvis.
Kristian har nemlig – siden sidst han gav koncert i Margrethekirken – rundet de 6 årtier. Det har han fejret med at udgive et dobbeltalbum nedfældet i en lækkert illustreret 40 siders bog, hvor al musikken er illustreret og kommenteret. Der er 10 nye sange og 11 instrumentale numre. Dobbeltudgivelsen med de tilhørende illustrationer er Kristians forsøg på at vække en gammel oplevelse til live hos lytteren: ”Jeg husker, jeg som ung sad og lyttede til vinylplader på drengeværelset sammen med mine venner. Alt – tekster, cover, billeder og øvrig information blev studeret indgående. Det er dét, jeg har forsøgt at genskabe med dobbeltalbummet,” fortæller han.
Et musikalsk talent ud over det sædvanlige
Foruden de 12 albums, Kristian har udgivet, har han også skabt en række tværkunstneriske projekter for ekstraordinære musikalske oplevelser med fokus på stemningsbilleder. Det er bl.a. blevet til ’LAND’ og ’Stille flyder livet’. ’LAND’ var både en fysisk udgivelse og en liveoplevelse, hvor Kristian, med udgangspunkt i malerier med motiver af det danske landskab af billedkunstner Carsten Frank, skabte nogle originale sange og musikalske forløb, der førte publikum gennem årstidernes danske landskaber. ’Stille flyder livet’ portrætterer en bys historie fra istid til nutid med musik, sange, dansere, animationsfilm og projektorkunst. Kristian har også lanceret konceptet ’Kur uden ord – badet i lyd’, hvor han spiller sin kendte og elskede instrumentalmusik live for et publikum, der ligger i behagelige liggestole i det, der i dag hedder kunstcenter, men som i gamle dage var kurcenter i Silkeborg. Her har man tid og rum til at lade musikken føre tanker og følelser derhen, hvor de nu vil hen – dette gælder både for lytterne og for musikerne. Kristian performer under mottoet: Kommunikation i øjenhøjde, musik med højt til loftet, hvorfor hans musik efter eget udsagn egner sig fænomenalt til koncerter i kirker. ”Der er altid en særlig stemning, en åndelig bonus om man vil, til kirkekoncerter, og det kan vi i bandet rigtig godt lide,” fortæller Kristian, som glæder sig enormt meget til at kunne udfolde sig for fjerde gang i Margrethekirken på Costa del Sol.
Koncerten finder sted d. 20. januar kl. 18 i Margrethekirken
Billetter kan købes i selve kirken, hos Vitamina i Centro Idea eller hos kasserer Jørgen Kobstrup via tlf.: 661 714 508 eller mail the.kobstrups@get2net.dk
Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com. Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.
We use cookies on our website to give you the most relevant experience by remembering your preferences and repeat visits. By clicking “Accept All”, you consent to the use of ALL the cookies. However, you may visit "Cookie Settings" to provide a controlled consent.
This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may affect your browsing experience.
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.