Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email
fernando olsen
Tidligere professionel fodboldspiller – i dag erhvervsmand, fodboldanalytiker og samfundsdebattør. Fernando Olsen er flyttet til Costa del Sol, og han har ikke ladet sine holdninger blive tilbage i Danmark.
La Danesa har mødt Fernando Olsen – den tidligere professionelle fodboldspiller, som i løbet af sin karriere har spillet for B 1903, Vanløse, Fremad Amager, Brønshøj og KB og som spillede seks landskampe for U/17-landsholdet, i dag er han kendt i erhvervskredse og ikke mindst for sit engagement i sportsverdenen, hvor han bl.a. var bærende kraft i fodbolddebat-programmerne på TV3 – Fodbold Uden Filter og Over Stregen. Den karismatiske personlighed med de mange holdninger er netop flyttet til Costa del Sol, og vi har mødt Fernando til en snak om værdier samt pligten til og prisen for at holde på dem.

Vender tilbage til de spanske rødder og bygger egen ranch

Det spanske ’Fernando’ har han fået fra sin mor, som er fra Sevilla og som flyttede til Danmark sammen med Fernandos far, der gav ham det typisk danske efternavn. Faderen ønskede, at deres hjem skulle være et dansktalende, hvorfor fokus var på at lære moderen landets sprog, så hun hurtigt kunne socialisere. Fernando føler sig derfor ikke særligt spansk, men han genkender det spanske temperament i sig selv, når han færdes blandt spaniere.
Fernando har kun været bosat kort tid på Costa del Sol, men har allerede givet sig i kast med flere boligprojekter; han har netop solgt et moderne hus, som han har re-designet og istandsat fra top til tå, og er nu ved at bygge en ranch.
”Det bliver en contemporary ranch hvor jeg kombinerer den moderne nordiske byggestil med spanske arkitekttradition og det moderne menneskes levestil med samspillet mellem dyr, natur og afgrøder. Målet med ranchen er at være selvforsynende og miljøvenlig.
”Bæredygtighed skal tænkes ind i bygningen. Det betyder meget for mig, at vi efterlader et ordentligt sted til vores efterkommere, og ranchen skal bl.a. forsynes med solceller.”

Valget faldt på Spanien

Udflyttertrang bragte Fernando til Spanien, men før den endelige destination blev besluttet, kom mange andre lande i betragtning – men valget faldt altså på Costa del Sol.
”En af årsagerne var, at jeg skulle have noget at foretage mig. Jeg sidder som fungerende bestyrelsesmedlem i flere af mine virksomheder, men det er ikke tilstrækkeligt for at stimulere min virkeløst og skabe nyt. Jeg har kastet mig over ejendomsprojekter, fordi jeg synes, det er enormt sjovt og udfordrende at skabe nye boligkoncepter. Med lidt held får Spanien en regering med bare en smule forstand, som går ind og laver nogle boligreformer, ligesom vi så det i Danmark for nogle år siden, så Spanierne også kan komme på boligmarkedet – og så bliver det rigtig interessant”, siger Fernando om det boligmarked, han med tiden gerne vil beskæftige sig med på et større plan.
Og det med at have fingeren på pulsen er noget, der altid er faldet Fernando nemt.
”Måske skulle jeg have været antropolog, jeg har i hvert fald altid haft en evne til at forstå markederne, og mine holdninger og min personlighed lader sig let påvirke af den kollektive bevidsthed. Sådan har det altid været. Derfor er jeg ofte nogle skridt foran markederne og ved, hvad der rører sig og hvor tingene bevæger sig hen.”

Dansk politik er fortsat en personlig agenda

Foragten overfor hensynsløsheden har især været det, Fernando har givet udtryk for på sin Facebook-profil, for han har ikke meget tilovers for dagspressen, det politiske system og politikerne.
”Det er vores borgerpligt at rejse os op og give vores mening til kende, når der er noget, vi er utilfredse med, og der er meget, jeg er utilfreds med ved den danske regering i øjeblikket. Danmark og Europa befinder sig i en situation, hvor det jeg kalder den kreative venstreorienterede klasse tramper på arbejderklassen. Vi modtager i øjeblikket rigtig mange flygtninge og udlændinge, og den kreative klasse har så travlt med at omfavne disse ’multikulturer’ med deres åbenhed og imødekommenhed, men det har konsekvenser for arbejderklassen og folk, der ønsker at efterlade et anstændigt og tåleligt land og kontinent til vores efterkommere,” siger Fernando om den hensynsløshed, han mener, at den kreative klasse udviser overfor resten af samfundet.
”Jeg siger ikke, at vi ikke skal hjælpe de skæbner, der kommer til Danmark – men de skal hjælpes på en måde, der ikke nedbryder vores kultur og værdier, og som giver dem en tryg ramme, hvor de kan føle sig velkomne og værdsat. Ingen nye i vores samfund har brug for at blive bosat i ghettoer og parkeret i intetheden med kontanthjælp.” siger Fernando om det, der efterhånden er blevet en af hans personlige kæpheste.
Fernando bryder sig heller ikke om, at danskerne efterhånden har fået berøringsangst for deres egen kultur, som han udtrykker det.
”Det irriterer mig, når halvdelen af Danmarks befolkning bliver provokerede af, at folketingets formand hænger Dannebrog op i folketinget – vi er jo danskere, dette er vores kultur. Multikultur er fedt, men for at der kan eksistere en egentlig multikultur, er der nødt til at være en grundkultur, som danner rammen.”

Ytringsfrihed, ja – og ytringspligt

Har det haft sin pris at komme med sådan nogle udtalelser?
”Selvfølgelig har det en pris at give sin mening til kende på den måde, som jeg gør. Men i Danmark har vi ikke alene ytringsfrihed, vi har også, efter min mening, ytringspligt. Jeg har et godt netværk i det politiske system, men det har da i et par tilfælde betydet, at jeg er blevet udelukket af visse politikeres Facebook-profiler, efter at jeg har hudflettet logikken i deres handlinger og holdninger. Ja, vi er jo alle en trussen mod idioti og central magtsyge.”
Noget af det, der gør, at Fernandos udtalelser indprenter sig hos læsere og lyttere, er, at han ikke er bange for at anvende udtryk, der stikker lidt ud. F.eks. taler han om, at der i dansk politik er alt for meget feminisme:
”Der mangler maskulinitet i dansk politik, ikke mindst hos mændene. Nogen der tør og kan se kernen i problemet og handle hurtigt derefter. Vi lever i en tid, hvor vores politikere er ordkløvere og trænede retorikere mere end ledere. Alt for mange kommer direkte fra studierne, og tror de ved, hvordan man leder et land og en befolkning. Det er jo i sig selv galimatias. Det handler om at snakke hinanden i sænk, alt imens vi som borgere ser måbende til. Det er kompromis på kompromis, og som oftest ender det med den laveste fællesnævner.”
Vi får at se, om Fernandos forudsigelser om Spaniens boligmarked bærer frugt og den nye regering får slået i bordet og sørget for, at boligmarkedet rykker sig i den retning, hvor det bliver lettere for spanierne at købe fast ejendom. Foreløbig er der Fernandos egens ranch, som gerne skal stå klar til foråret – og efter plantegningerne at dømme bliver det et storslået projekt.
En ting er dog sikker – Fernando er en meningernes mand, og han har ikke tænkt sig at skrue ned for volumen, blot fordi telefonnummeret har skiftet landekode.
Af Louise Mercedes Frank

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

Søg på La Danesa