Natalia blev frarøvet dansk statsborgerskab

Natalia blev født i 1997 i Svendborg og har en dansk far og en spansk mor. Efter fødslen blev hun indskrevet i faderens pas og fik senere hen sit eget pas, hvor der stod, at hun var dansk statsborger. I 1998 blev hun døbt i den danske folkekirke, og i 2002 flyttede familien til Spanien.

Natalias ønske er at uddanne sig til møbelsnedker for senere at blive møbeldesigner, og i august i år rejste hun til Danmark for at udleve drømmen. Først startede hun på VUC for at forbedre sine danskkundskaber, men allerede en måned efter ankomsten blev hun indkaldt på Borgerservice i Svendborg, da der var problemer med hendes SU-ansøgning. Intetanende troppede Natalia op på Borgerservice, hvor de inddrog hendes pas efter aftale med rigspolitiet, og fortalte hende, at hun ikke var og aldrig har været dansk statsborger. Natalia forlod Borgerservice i tårer og ringede til sin far Niels-Henrik Kristensen, som netop var taget tilbage til Spanien, hvor han bor.
”Jeg var fuldstændig rystet over det, Natalia fortalte mig. Hvordan kunne hun ikke være dansk statsborger, hun er jo født i Danmark og har haft hele tre danske pas.” siger Niels Henrik.

Således sidder Natalia nu fast i Danmark som illegal immigrant. Som det ser ud nu, kan hun godt fortsætte på sin uddannelse, men hun har ikke ret til SU. Hun kan få det, der hedder integrationsydelse, som består af 6010 kr. om måneden.
”Det var Natalias plan, at hun skulle have et fritidsjob ved siden af studierne, for at få økonomien til at løbe rundt. Tager hun et arbejde nu, skal indkomsten modregnes den månedlige ydelse, så det tjenerjob, der var stillet hende i vente i Danmark, måtte hun desværre takke nej til – hun er dermed nødt til at klare sig for 6010 kr. om måneden med en husleje på 3500 kr.”, siger hendes far, der bekræfter, at familien bliver nødt til at spæde til, for at Natalias hverdag i Danmark kan hænge sammen.

”Vi er endt i denne her situation, hvor alle forsøger at vaske hænder og sende os videre i systemet. De danske myndigheder siger, at Natalia skal søge spansk statsborgerskab, før hun kan få dansk statsborgerskab. Det virker ærlig talt som om, de bare vil tørre hende af på Spanien, og jeg forstår ikke, hvorfor hun først skal søge spansk statsborgerskab, før hun søger dansk statsborgerskab, som jo er det eneste, hun er interesseret i. Vi bliver kastet frem og tilbage, og selvom vi beder rigspolitiet sende os svar på mail, så vi har kommunikationen på skrift, har de indtil videre kun villet tale med os på telefonen, så vi ikke kan påvise det, vi har fået at vide af dem.” siger faderen.

Da Natalia ikke har noget pas, kan hun heller ikke rejse ud af Danmark – derfor er juleferien sløjfet, ligesom at Natalias plads på flyveren til Málaga i efterårsferien også stod tom. Skal hendes forældre se hende, er de altså nødt til at flyve til Danmark.
Ydermere er der problematikken omkring sundhedsydelser, som Natalia i øjeblikket ikke har fået nogen lovning på. Dette er hendes far, på tidspunktet før deadline for dette magasin, i færd med at få ordning på sammen med Udbetaling Danmark.
Faderen, som selvfølgelig er ked af Natalias situation, udtrykker bekymring for, at der er andre intetanende unge mennesker med dansk pas, der er statsløse uden at vide det selv.
”Det er mit indtryk efter at være blevet kastet rundt i systemet, og have talt med en masse instanser, at Natalias situation ikke er enestående. Denne systemfejl, som det vist kan kaldes, lader til at være gået ud over flere børn født før 1. februar 1999, hvor reglerne for statsborgerskab blev ændrede.”

Johanne Schmidt-Nielsen fra Enhedslisten er nu gået ind i sagen for at forsøge at sætte skub på behandlingen, idet der åbenlyst ser ud til at være begået en fejl fra systemets side. Lykkedes det at få hastebehandlet Natalias sag, vil den blive behandlet allerede til april i stedet for om 1 ½ år, som er den normale behandlingstid. Dog er der stadig et par måneder, hvor den administrative del skal ordnes, og om alt går vel, skulle Natalia kunne flyve på sommerferie til Spanien til juni næste år – med et rødbedefarvet pas i hånden. Om det lykkes, følger vi op på, når tiden er inde.

Indfødsretsloven fra 1997 giver dansk indfødsret til et ægtebarn, hvis fader eller moder er dansk, eller et barn udenfor ægteskab, hvis moderen er dansk. At Natalia har fået et dansk pas, er altså en fejl fra myndighedernes side, idet hendes forældre ikke var gift og moderen er spanier – hvilket de først blev opmærksomme på i det øjeblik, Natalia søgte SU-ydelse i Danmark.