Den skæve Vinkel - Laila Jøhnk

Der snakkes og sludres livligt, når Pigeklubben mødes. Men én stemme trænger særligt igennem. Det er Lailas. Men efter 36 år på Costa del Sol har hun naturligvis også en masse at fortælle.

Tulle og delikatesserne
I Lailas verden er god mad lig med livsglæde. Ikke bare at spise maden, men også at tilberede den.
”Jeg havde aldrig lavet mad til andre end familie og venner, da jeg lod mig overtale til at blive kok på en af tidens danske restaurationer,” fortæller hun. Men Lailas retter og varme væsen blev hurtigt så populært, at hun blev tilbudt forpagtningen af restauranten i Dansk Spansk Samvirke, da foreningen åbnede for præcis 35 år siden.
”Jeg husker en fantastisk pionerånd omkring klubben. Alt var nyt og spændende,” fortæller Laila, som ikke kan undgå at blive lidt nostalgisk. Men ti år senere skulle der ske noget nyt. Delikatesseforretningen ”Tulle” i Los Boliches huskes stadig blandt danske Costa del Sol-veteraner.
”Min datter, Tine, ville ikke længere kaldes Tulle. Det, syntes vi andre, var en skam, så vi gav butikken navnet i stedet,” fortæller Laila. Og ”Tulle” solgte fint. Den hjemmelavede ribbensteg, rullepølse, oksebryst, kogt tunge og alt det andet gode fra Lailas køkken fløj let i danskernes indkøbskurve.
”Men så blev jeg lun på at åbne en ”Tulle 2” i Centro Idea, som stod nyt og lækkert. Og så fik jeg smæk,” husker Laila. Den nye butik gav nemlig ikke flere kunder. Kundegruppen blev blot spredt over to butikker, mens Laila fik fordoblet sine udgifter. ”Og krisen i starten af 90’erne var benhård, for Spanien devaluerede to gange og det gjorde vores importvarer ubetalelige,” husker Laila, som måtte smide håndklædet i ringet. Men arbejdshandskerne lagde hun ikke fra sig. ”Familien skulle passes og jeg havde en gæld, der skulle betales. Men alle fik sit. Og modgang er med til at gøre dig stærk. Er det ikke sådan man siger?”

Kystens revy-dronning
Modgang har hun derimod aldrig haft på byens teatre. Fra Dansk Spansk Samvirkes første revy i 1982 til den sidste i 2012 har hun taget publikum med storm – i roller fra sexkillingen Lola til Lars Løkke.
”Der har været et utal af sjove stunder, men det har også været hårdt. Skiftende instruktører, knas mellem skuespillerne og to til tre måneder med endeløse prøver. Men det var blot med til at gøre glæden større, så snart tæppet gik på premiereaftenen,” beretter Laila, som husker hvert et enkelt af de mange numre, hun medvirkede i.
18 gange var hun på revyplakaten. Laila var kystens ukronede revydronning.

Ingen strikkeklub, tak
Lailas aktivitetsniveau var ikke blot livligt op til årets revy. Et utal af udvalg, klubber og foreninger har hun stået i spidsen for. Men Pigeklubben holder hun fast i.
”Her føler jeg mig hjemme og har rigtig tætte venskaber. Vi mødes kun én gang om måneden. Til gengæld bliver det altid sent,” fortæller Laila med et smil og fortsætter: ”Vi snakker om alt, og jeg mener ALT, men det bedste er, at alt som bliver sagt, bliver i klubben,” bebuder Laila med en tone som slår fast, at Pigeklubben bestemt ikke er strikkeklub. Det sidste ville bestemt heller ikke ligge til Laila, som er festlig og farverig som andalusierne selv. ”Jeg elsker livet her. Siden jeg den 8. december 1979 kl. 12.25 for første gang satte mine ben på spansk jord, har jeg følt mig velkommen.”

Ti skæve til Laila

Fortæl en ting som (næsten) ingen ved om dig.
Uha, jeg har altid været åben som en bog og skjuler ikke noget om mig selv. Men i dag er det kun de færreste, der ved, at jeg er blevet halvdoven på mine ældre dage. Jeg elsker en dag for mig selv med bøger, film og krydsord.

Hvad er din mærkeligste vane?
Jeg har ikke nogen. Jeg har kun en dårlig vane: Jeg ryger for meget.

Hvad er den vildeste oplevelse, du har haft i Spanien?
Det var 125-års jubilæet for den periode hvor H.C. Andersen boede i Málaga.
Det var i ’86. Han blev modtaget med hornorkester i Málagas havn og kørt gennem byen i karret. Alle os fra Revy-holdet fulgte efter udklædt som hans eventyrfigurer. En folkeskole og park blev indviet og opkaldt efter ham. Det er historiens vingesus. Det var en kæmpe oplevelse at være med til.

Hvis jeg vandt en million euro ville jeg…
Komme på en stor menneskelig prøve, for jeg har aldrig været rig… på penge.
Men jeg ville sørge for, at mine børn og bedste venner ikke kom til at mangle noget.

Hvad synes du, er den største forskel på dagens andalusiere og danskere?
Andalusierne tager stadig et stort familiehensyn. Mine to børn er pæredanske, men de har taget skikken til sig. Derfor er jeg ikke bange for at bliver gammel her.

Tror du på gud?
Jeg betragter mig som et kristent menneske og lever efter de kristne værdier. Men jeg tvivler på, om der findes en gud, for hvis der gjorde, ville han ikke tolerere al den krig, vi har i dag.

Har du nogensinde røget en fed?
Nej, men jeg vil prøve det, inden jeg dør, for jeg vil ikke dø nysgerrig.

Hvem, tror du bliver spansk statsminister?
Jeg må indrømme, jeg aldrig har lært sproget godt nok til at kunne følge med i spansk politik. Måske derfor går jeg mere op i dansk politik. Men jeg er borgerlig og håber derfor, vi får en ny regering anført af Partido Popular.

Jeg har aldrig forstået at …
Folk snakker dårligt om hinanden. Jeg forstår ikke, hvilken glæde folk opnår ved det.

Hvem er din favorit (revy)skuespiller?
Lisbeth Dahl er mit store forbillede. En publikummer kaldte mig engang for kystens Lisbeth Dahl. Måske var det for sjov, men jeg tog det som et stort kompliment.