Den skæve Vinkel: Poul Erik Petersen

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Poul Erik Skæv vinkel LD J copy”Jeg har skam måtte kæmpe for at overleve – men det er kun sundt.”

– Citat: Poul Erik Petersen

Billedet hænger fortsat på væggen i entréen. Fotografiet af kjolen, tikronesedlen, som var aflønning, og teksten ”første syjob”. Det var Poul Eriks frisør, der skulle have en selskabskjole. Og det blev en flot kjole. Det var først i 70’erne og skulle 20 år senere vise sig at blive starten på Costa del Sols ”Skandinavisk Systue”.

Vel fik han lidt undervisning, men det var talentet og lysten, der drev værket. Tilsvarende har det været lysten og tilfældigheder, der har markeret vejen i Poul Erik Petersens liv. Han er udlært ekspedient indenfor herretøjsbranchen, men lysten til at overtage faderes butik med brugte bøger var så stor, at han fik gjort én butik til 18 butikker fordelt i Jylland og på Fyn. Tilfældighederne fik ham i midten af 80’erne til Fuengirola. Butikkerne blev forpagtet ud, så Poul Erik kunne blive under de varmere himmelstrøg. ”Men jeg ville jo gerne være aktiv, så jeg fandt symaskinen frem,” fortæller Poul Erik Petersen med et grin på læben. Opstarten var nemlig lidt kaotisk.

Høflig betjening
”Gardinerne blev opmålt på gulvet i lejligheden i Torreblanca. Det er vanvittigt at tænke tilbage på, men pladsen var jo beskeden,” husker Poul Erik. Mere plads fik han, da han rykkede ind i Centro Idea som en af de første lejere. Og endnu mere plads fik han, da han flyttede systuen til Los Boliches.
”Det var gode tider – på alle fronter,” fortæller den mandlige syerske. Nær hans systue drev et norsk par en populær restaurant. De fik lavet nye gardiner hos Poul Erik og igen spillede tilfældigheden et pus i hans liv.
”De manglede en tjener, og da jeg havde været igennem et brud på privatfronten, passede det mig fint med et sceneskifte,” fortæller Poul Erik Petersen og fortsætter: ”Jeg blev hurtigt bidt af faget og har kun gode minder fra mine år på Casa Kontiki, Ellingtons og Restaurant Lucía.

Vil aldrig pensioneres
Faget har så godt fat i Poul Erik, at han netop har besluttet atter at gøre noget ved det. Og det i en alder af 72!
”Jeg savner faget. Og alt det sociale der ligger bag. Dertil hører, at det ganske simpelt er for kedeligt at være pensionist. Man bliver let doven, begynder at se for meget tv og andre ligegyldige ting.”
Derfor starter Poul Erik nu som privat selskabstjener. Kontakterne og omgangskredsen er så stor, at han sikkert hurtigt får gang i projektet.
”Det er rigtigt, jeg kender mange mennesker og deriblandt har jeg rigtig tætte venskaber. Jeg er mere til gode venskaber end dårlige ægteskaber,” fortæller Poul Erik, som har været turen rundt i livets karrusel. I dag kalder han sig glad ungkarl, som lever et dejligt ukompliceret liv. Og livet leves i Fuengirola.
”Her begyndte anden del af mit liv – og her slutter det også,” fortæller Poul Erik med et fast blik i ansigtet. ”Min sidste tur til Danmark for små tre år siden betegner jeg som min afskedstur. Jeg er enebarn, har ingen børn, og min omgangskreds er med årene svundet voldsomt ind. Så det er begrænset, hvad jeg har at komme efter dér,” slutter han. I Fuengirola har han derimod en masse.

Ti ”skæve” til Poul Erik

1. Du ved det nok ikke, men jeg er ret god til…
At lave stegt lammekølle med æblemos og peberrod.

2. Lige nu går jeg og overvejer…
At tilmelde mig et pc-kursus. På det punkt har jeg masser at lære.

3. Jeg er ret imponeret af…
Udviklingen i Fuengirola fra da jeg kom i ’86 og frem til i dag.
Vi er gået fra næsten ingenting til et rigtigt attraktivt sted at leve.

4. Jeg har en stor svaghed for…
Mørk chokolade med nødder. Og tøjbutikker.

5. Det er vigtigt for mig…
At have gode mennesker omkring mig. Og at alle omkring mig har det godt.

6. Jeg er lidt flov over…
At jeg ikke taler bedre spansk. Mens ellers flover jeg mig ikke.

7. Kunne jeg trylle mig til et andet årti, skulle det være…
Som de fleste andre ville jeg gerne være ti år yngre. Men jeg er glad for tiden, der er gået – og ser frem mod tiden, der kommer.

8. Jeg kunne aldrig finde på…
At tale dårligt om andre.

9. Det var et stort øjeblik i mit liv, da…
Jeg blev single for 25 år siden og fandt ud af, jeg kunne klare mig selv.

10.Det værste ved spanske mænd er…
At de råber så højt! – det samme gælder kvinderne.

Af Henrik Andersen, henrik@norrbom.com Foto Mugge Fischer

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

Søg på La Danesa