Deleøkonomi - Tillid er den nye valuta

Det er dyrt at være til. Derfor tager flere nu smutvejen udenom forbrugsmøllen, og endnu flere må forholde sig til den nye forbrugskultur i progressiv udvikling. Idéer og alternativer til deleøkonomi synes ustoppelige.

Helt konkret handler det om at udveksle tjenester. Man lejer, deler og låner, og på den måde hjælper man hinanden. De fleste kender det sikkert fra Airbnb, hvor personer verden over lejer eller udlejer boliger. Og inden for kørsel er det den app-baserede taxa-tjeneste Uber, der hitter.

– Deleøkonomi er noget, vi har brugt hele livet med familie, venner og kolleger. Fx når vi i weekenden tager på hiking og alle kører i den samme bil, eller når jeg låner 100 euro til en kammerat og får dem tilbage i næste uge, eller når mine nevøer og niecer overtager mine børns aflagte tøj. Alle disse er jo eksempler på deleøkonomi, der alle dage har eksisteret på den lille skala. Nu, takket været teknologien og sociale medier, har det nået en helt ny dimension på skalaen, der førhen var utænkelig, siger Albert Cañigueral, ekspert i deleøkonomi. 

I Deleøkonomi er der tale om udbud og efterspørgsel. Folk bruger det mest til at enten at tjene penge eller få ting billigere.  

Deleøkonomi er det nye sort

Globaliseringen har været med til, at verdens lande er kommet tættere på hinanden, hvad angår økonomi, politik og kultur, og vi handler i stigende grad mere med hinanden end tidligere. Samtidig er det blevet nemt at kommunikere på tværs af lande, hvilket også giver deleøkonomien frit spil til at vokse sig større.

I lande som England, Frankrig, USA og Australien spredes det som en steppebrand. Og selv i et land som Danmark – hvor man betaler høj skat og har et solidt velfærdssamfund – er deleøkonomien ved at gøre væsen af sig.

I Spanien er det sociale sikkerhedsnet ikke så stærkt som det danske, og deleøkonomien vokser eksplosivt. Her er tendensen virkelig modnet, og der er sket et drastisk boom de seneste par år. 

– Deleøkonomi er vigtig overalt i verden, ikke kun i Spanien. Men i Spanien vokser det meget i øjeblikket. Man behøver tre ingredienser: Teknologi (fx smartphones), internet og motivation, som kommer sammen med krisen. Folk vil gerne tjene mere, siger Albert Cañigueral.

Takket være deleøkonomi, kan det umulige, eller i hvert fald svære, nu gøres muligt.

– Krisen har tvunget folk til at kigge efter alternativer. Ikke kun for at spare, men for at tjene penge. Det er en kombination med eksplosionen inden for de sociale medier, hvor man hver dag har mulighed for at dele. Jo mere du giver, desto mere får du, siger Albert Cañigueral. 

Deleøkonomiens mange tangenter

Men deleøkonomi er ikke kun unikke boliger til unikke priser. Også GoMore, der i Danmark tilbyder samkørsel og privat biludlejning i hele landet, bliver flittigt brugt. Her tilbyder private bilejere lift for et beskedent beløb, og vupti så er man uden om DSB-priser, samtidig med at bilisten sparer benzinpenge og eventuel broafgift.

Spaniens pendant til den danske portal GoMore er BlaBlaCar, som spanierne ligeledes benytter flittigt. En af dem er María Sol Maldonado Gonzáles fra Málaga.

– Det er klart, at jeg vil hurtigt hjem til min familie i weekenderne og udenom den offentlige transport. Men den primære årsag er besparelsen, siger 19-årige María Sol, der studerer i Granada, mens familien bor i Málaga.

– Det koster otte euro fra Málaga til Granada i bus, og folk fra BlaBlaCar tager seks euro. I det store hele er det jo en del penge, man sparer, siger María Sol og fortsætter:   

– Det samme gør sig gældende for turen til Antequera, hvor jeg har boet og har mange venner. Så når jeg skal dertil fra Málaga, bruger jeg også BlaBlaCar. Det koster omkring tre euro, afhængigt af personen og er altid billigere end de fem euro, det koster med bus. 

BlaBlaCar og lignende skal ikke ses som en trussel, men som et supplement til den eksisterende infrastruktur.

– BlaBlaCar tilføjer mere kapacitet, og man kan komme steder hen, der ikke var transport til førhen. Da jeg var på ski i Andorra, var vejret ikke godt, og jeg ville hjem, men kunne ikke komme med en bus. Jeg brugte derfor BlaBlaCar, som hentede mig og satte mig af foran mit hjem i Barcelona, siger Albert Cañigueral. 

Ud over BlaBlaCar har Spanien også portalen Amovens. Her inviterer man ikke kun folk med ind i sin bil for at gøre køreturen billigere, man lejer i nogle tilfælde også sin bil ud. 

Bytte, bytte tid

Et andet og helt tredje alternativ til deleøkonomi er second-hand. Butikker, markeder og sågar sider på Facebook boomer med disse. Genbrugsbutikker og loppemarkeder har eksisteret i årtier, og er som sådan ikke noget nyt fænomen. Men second-hand er dyrere og har fået sin helt egen betydning på de sociale medier, hvor personer, unge som ældre, flokkes om brugte mærkevarer til fornuftige priser.

I Spanien er segunda mano, second-hand, stort. Og en måde at tjene penge på ting, man ikke ønsker længere i stedet for at smide ud eller give væk gratis. Samtidig kan folk finde det, de søger til en acceptabel pris.

– Vi har Wallapop, hvor man lejer eller sælger brugte ting i sit nærområde online. Det kan være alt fra tøj til køkkengrej, siger María Sol, der også nævner Vibbo og Milanuncios som lignende portaler. 

Alternative hjælpemetoder

Et fjerde og helt andet alternativ til deleøkonomi i Spanien er ’banco del tiempo’, på dansk ’tidsbanken’. Her er mottoet ”I denne bank vil vi ikke have dine penge, men din tid.”

Banco del tiempo er et system, hvor man udveksler tidstjenester. Det vil sige, at det eneste, man bytter, er tiden. Har man to timer i overskud og gerne vil hjælpe én, der er i tidsnød, tilbyder man sin hjælp til at løse behov i hverdagen, såsom indkøb, rengøring, luftning af hund etc. Og her har alle tjenester samme værdi.

– Tiempo del banco er godt. Der er flere end 100 i Spanien på naboniveau. Nogle er gode, andre ikke så gode, og det kommer helt an på, hvem der er organisatoren bag. Det stammer oprindeligt fra England og er forholdsvis nyt i Spanien. Det er en god måde at forstå, at man kan hjælpe og dele sin kunnen uden at blive rig af det.

Med udveksling af tid udbydes muligheden for at lære hinanden at kende og stole på hinanden, og for at vi sammen kan løse specifikke opgaver. Der er så at sige ingen grænser for, hvad deleøkonomi har at byde på.

– Deleøkonomi er godt, fordi det er nemt og billigt og nogle gange gratis. Man hjælper andre mennesker og er fælles om at hjælpe hinanden, siger María Sol og fortsætter:

– Godt nok hjælper man ikke til samfundet i form af at betale til, at økonomien skal blive bedre, fordi det jo er sorte penge. Man hjælper ikke til, at der skal ske noget progressivt i økonomien, som i forvejen er dårlig i Spanien. Men samfundet hjælper heller ikke personerne her, så det er bedre at hjælpe hinanden på den måde og stå sammen, når man ikke har så mange penge.

– Det, der sker, er, at de aktiviteter, der er i systemet, ikke kommer ind og ud, fordi brugerne endnu ikke er oprettet som firma eller freelancer. Det vil sige, at pengene går udenom skattesystemet og ikke ind i det, forklarer Albert Cañigueral. 

Som María Sol udtrykker, handler det om at hjælpe hinanden der, hvor staten ikke gør. Man kan sige det sådan, at det kollektive forbrug, det forbrug vi har sammen, er ved at blive et vigtigere tema end ejerskab.

– Ved at flere og flere folk forstår, hvad det kollektive forbrug muliggør, kan der blive tale om et helt nyt samfund, hvor ejerskab ikke længere er det vigtigste, og hvor tillid er den vigtigste valuta, siger Albert Cañigueral.

– Det er med til at ændre vores værdier. Fx inden for fast ejendom. Folk er ved at indse fordelene ved den kollektive model, hvor mellemhandlere elimineres og der skabes et fællesskab, hvor man sparer og eller tjener ekstra penge. Uden tillid eksisterer deleøkonomien ikke. Den er brændstoffet til interaktionen.

Selvom deleøkonomi så småt begynder at blive normaliseret samtidig med, at politikerne diskuterer, hvordan de kan sikre disse nye brugere det bedste sikkerhedsnet, handler det også om almen accept af deleøkonomi.  

– Jeg vil gerne se, at folk holder op med at tale om det som noget unormalt, men at man får det indført som en almindelighed, så det simpelthen bliver en ekstra mulighed på markedet, afslutter Albert Cañigueral.