Når det kommer til PISA-resultater og problemorienterede løsninger i skolesystemet, halter Spanien langt bagefter i de europæiske statistikker. Det vil den prisnominerede spanske lærer, César Bona, ændre på ved hjælp af innovativ undervisning i folkeskolen. Det er noget, de støtter op om på folkeskolen El Tejar i Fuengirola. Men det er bare svært at implementere i praksis, når budgettet halter, og de politiske linjer konstant bliver ændret.
César Bona er 42 år, og var som den eneste spanske skolelærer nomineret til den anerkendte ”Global Teacher Prize”, der er lærernes svar på en nobelpris. ”Udenadslære fra støvede bøger og retningslinjerne i folkeskolen begrænser elevernes kreative udvikling. For mig er det vigtigt, at undervisningen inddrager børnenes mening og tager udgangspunkt i den aktuelle samfundssituation samt teknologi, så eleverne bliver rustet til fremtidens arbejdsmarked og samtidig forstår virkelighedens problemer og dertilhørende løsninger,” forklarer César Bona til nyhedsmediet Heraldo.es. César Bona havnede i top 50 over verdens bedste lærere, men det var hans amerikanske lærerkollega Nancie Atwell, som løb med titlen for sit engagement i at uddanne børn fra underprivilegerede familier på den ikke-profitorienterede amerikanske skole, Center for Teaching and Learning, hun selv har stiftet.
Selvom César Bona ikke vandt prisen, er han stadig en rollemodel for det spanske samfund – en model, der er brug for i en tid, hvor arbejdsløsheden er over 20 procent.
”Han har fortjent at blive nomineret til Global Teacher Prize, fordi han er samfundskritisk, problemorienteret og kreativ i sin undervisningsform. Han får blandt andet eleverne til at lytte til flamenco samtidig med, de lærer om politik for at fange deres opmærksomhed. Og César har ret i, at det er helt essentielt at reformere undervisningen allerede fra folkeskolen. Når du bygger en katedral, skal fundamentet være i orden, ellers bliver den aldrig solid og modstandsdygtig,” forklarer Juanmi Muñoz (58), der i seks år var direktør for organisationen Espiral, der kæmper for større inddragelse af teknologi i klasseværelserne. Nu arbejder han som meddirektør på Observatoriet for Innovativ Teknologi og Pædagogik.
I Spanien begynder børnene i børnehaveklasse i fireårsalderen, hvor de tilbringer to år, indtil de starter i grundskolen (1.-6. klasse) og efterfølgende den sekundære skole (1.-4. klasse), hvor børnene normalvis bliver undervist fra kl. 8-14. Begge skoler er obligatoriske. Al undervisning er gratis indtil universitetsniveau, med undtagelse af bøger, materialer og transport.
Teknologi og innovation i folkeskolen
Lærer og skoleinspektør på folkeskolen El Tejar i Fuengirola, José Gil Florido, er åben over for César Bonas innovative ideer: ”Teknologi er vigtig i undervisningen, fordi det er fremtidens værktøj og giver eleverne en dybere forståelse for omverdenen. Det er bare ikke nemt at praktisere teknologisk innovation, når internettet kun virker halvdelen af tiden, og vi kun har 20 iPads til 680 elever,” siger José Gil Florido, og peger forklarende mod en ti år gammel stationær computer.
På skolen i Fuengirola prøver de at være innovative med de remedier, de har til rådighed. Et elektronisk nyhedsbrev skrevet af børnene, dramaundervisning og ”Día Intercultural”, hvor lokalretter fra skolens 22 forskellige nationaliteter bliver serveret, er nogle af de aktiviteter, skolen kan klare med et begrænset budget og frivillige kræfter. Skoleinspektøren påpeger, at Día Intercultural er særlig vigtig for skolen, fordi kravene til den obligatoriske katolske religionsundervisning er blevet skærpede ved den seneste skolereform, så der er mindre tid til at undervise i andre religioner. I den danske folkeskole er kristendomsundervisning for flere år siden skiftet ud med religionsundervisning.
Skoleinspektør i Fuengirola, José Gil Florido, forklarer, at det er til de kreative arrangementer, at eleverne er allermest ivrige efter at tilegne sig ny viden, men at budgettet begrænser antallet af arrangementer og innovative ideer. Juanmi Muñoz er enig i, at penge hjælper på innovationens muligheder, men understreger samtidig: ”Den sande nøgle til en innovativ folkeskole behøver ikke inkludere teknologi eller koste penge. Det er César Bona et godt eksempel på. Han underviser med hjertet – og det er ganske gratis,” siger Juanmi Muñoz.
Desværre er det de færreste lærere, som lægger samme energi og passion i skolearbejdet som César Bona, forklarer El Tejars skoleinspektør: ”Lærerne er generelt rigtig trætte. Trætte af at de skal arbejde hårdere og længere, og at den politiske agenda hele tiden ændrer sig. Resultatet bliver, at folkeskolelærerne mister overskuddet og dermed bliver mindre innovative og kreative i deres undervisning”.
I 2014 var den pædagogiske forsømmelse, såsom manglende interaktion med eleverne i undervisningen, i Spanien 21,9 procent, hvilket er næsten dobbelt så højt som EU-gennemsnittet på 11,1 procent og tre gange så højt som i Danmark.
Politikerne har et ansvar
”Det er i særdeleshed politikernes skyld, at der er så massive problemer i skolesystemet. Hver gang der er valgkamp, lover de guld og grønne skove til uddannelsessektoren. Men pengene kommer aldrig. Politikerne burde selv tage ud på skolerne og tale med lærerne, så de kan forstå, hvad begrebet kvalitet i undervisningen betyder,” forklarer Juanmi Muñoz. På skolen i Fuengirola er det svært at finde ud af, hvordan de skal prioritere de begrænsede ressourcer, fordi selve skolestrukturen og de politiske retningslinjer ofte bliver lavet om: ”Der er brug for en pagt på tværs af midten, så vi ved, hvordan vi skal planlægge vores projekter på den lange bane,” udtrykker José Gil Florido.
Den seneste skolereform blev implementeret i 2014, og her besluttede regeringspartiet Partido Popular enstemmigt, at der nu skal være flere standardiserede tests. Det politiske argumentet herfor er, at skolerene derved sparer penge, og det bliver lettere at bedømme elevernes faglige niveau – des bedre eleverne klarer sig, des flere penge indkasserer skolen. De standardiserede tests skal ruste eleverne til at få højere karakterer i PISA-undersøgelserne.
Engelsk og den lange sommerferie
Engelsk, som er et af de otte obligatoriske fag i folkeskolen, halter i særlig grad bagefter i faglighed. ”Mange af de engelsklærer vi har på skolen er ikke gode nok til at tale engelsk, derfor fokuserer de mest på skriftlig engelsk, og det smitter naturligvis af på elevernes sproglige evner,” forklarer José Gil Florido og understreger, at det ikke har været muligt for El Tejar at få fat i kvalificerede engelsklærere, selvom de har slået stillingen op, og Fuengirola vrimler med engelsksprogede. Det lave engelskniveau blandt spanske lærere skyldes blandt andet, at engelskundervisning først blev indført i midten af 80’erne, og at stort set alle udenlandske film og serier er synkroniseret til spansk.
Skoleinspektøren på El Tejar mener, at engelskundervisning med fordel kunne optræde som fast punkt på sommerskoleprogrammet, som børnene kan blive tilmeldt i løbet af deres 13 uger lange sommerferie fra slut-juni til midt-september – hvilket er dobbelt så lang ferie som fx de danske skolebørn. Argumentet for den lange sommerferie er, at det er for varmt i have undervisning i lokalerne, selvom mange skoler i dag har installeret aircondition. På El Tejar har de dog ikke klimaanlæg endnu. ”Det er blevet normen, at sommerskolerne er fri leg i stedet for fagligt udbytte. Sommerskolen ville ellers være en oplagt mulighed til at højne det folkeskolens niveau,” siger Juanmi Muñoz. Sommerskolen løber i både juli og august, og koster 100-150 euro om ugen per barn – en stor sum penge i forhold til de spanske lønninger.
Fremtidens folkeskole ligger forude, og med personer som Cásar Bona er innovation og udvikling kommet på skoleskemaet – men inden politikerne, niveauet og midlerne tillader det, må eleverne nøjes med halvoptimal engelskundervisning og en sommerferieskole uden faglighed.
