Stadig hjemvé til Spanien

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email
jeanett-christensen
 
Valget er ikke altid let. Skal man prioritere privatliv og personlig trivsel eller arbejdsmæssige udfordringer og karriere? Ofte hænger faktorerne bare uløseligt sammen, og den ene del ikke kan fungere uden den anden; arbejde bliver synonymt med trivsel.
I Jeanett Christensens tilfælde er det sådan. Hendes livskvalitet afhænger af hendes muligheder for at udfolde sig inden for sit fag.
I 2000 flyttede hun til Fuengirola, hvor hun ifølge planen skulle opholde sig i tre måneder.
”Det var den daværende forpagter af restauranten Casa Danesa, der ringede for at spørge, om jeg var interesseret i at arbejde der som tjener i nogle måneder.”
 
Det blev til otte år.
Hun er uddannet blomsterdekoratør, og størstedelen af tiden drev hun sin egen virksomhed inden for det område, som var og er hendes store lidenskab: Blomster. Det er nok også sådan, de fleste danskere i Spanien vil huske hende; hoppende, som hun selv udtrykker det, i bybilledet på vej til et arrangement eller et firmas domicil med favnen fuld af blomster, og fra den tid, da hun drev en blomsterforretning i Fuengirola.
Det var nogle virkelig gode, men udfordrende år for hende.
 
Oplevelser og udfordringer
”Det var som et otte år langt eventyr med mange fantastiske venskaber og oplevelser samt berigende livssyn og værdier, som jeg aldrig har villet være for uden. De første seks år havde jeg en spansk kæreste, hvilket gjorde, at jeg var meget integreret i det spanske samfund. Jeg tænkte og drømte på spansk, og jeg opførte mig spansk. De sidste to år arbejdede jeg med og omgik mest andre danskere.”
Hvori lå de største udfordringer?
”Det var med mit arbejde. Det var svært at tjene mere end lige til huslejen. Mest af alt savnede jeg nok de faglige udfordringer og muligheder for at videreudvikle mig. Jeg lærte skam meget, men jeg ville gerne videre, jeg ville gerne være blandt de bedste inden for mit fag. Jeg ville mere, end hvad der var kultur og grobund for i Sydspanien.”
 
Til Danmark i modvind
Hvordan oplevede du beslutningsprocessen?
”Beslutningen om at vende tilbage kom stille og roligt snigende.
Krisen var i 2008 rigtig styg, og jeg følte vejen i mål med mine blomster var for lang og sløret, samtidig med at mange af mine nære danske venner og veninder rejste tilbage til Danmark.
Så da jeg endelig blev moden nok til at se mig selv i spejlet og turde sige: ’Jeg gør det også’, gik der ikke mere end halvanden måned, så stod jeg med alle mine ejendele på dansk jord og skulle til at være dansk igen. Jeg skulle stable et nyt liv på benene.
Og det var en kæmpe omvæltning. Fra at være inkarneret spanier, som jeg var, til pludselig at være en kold nordbo – det var enormt svært.”
 
Ingen smil i Netto
Vil du forklare, hvorfor du mener, at danskere i Danmark er så kolde?
”Her kommer man ikke hinanden ved, man taler ikke til en fremmed i køen i Netto. Det er heller ikke normalt at hilse på sine naboer eller på andre mennesker, man ser ofte.
Det forekommer mig stadig unaturligt, og jeg vil ikke adoptere den form for afstumpethed.  Hvis du har lyst til at være sammen med veninderne eller et vennepar, skal det bookes i god tid, for alle har så travlt. Det passede ikke ind i min spontane og impulsive væremåde, og det gør det stadig ikke.
Jeg vil sige, at min samhørighed med spanierne har været meget stor, og som udlandsdanskere var vi alle mere eller mindre i samme båd. Her i Danmark derimod har de fleste nok i ‘sit eget og i sig selv’.”
 
Hvori ligger disse mentalitetsforskelle?
”Det har jeg tit tænkt på. Måske er det klimaet; det er jo ikke som i Spanien. Det savner jeg også. Man taler ikke så meget med hinanden, i hvert fald ikke her i København. Der er måske anderledes i provinsbyerne.”
 
Har du efterhånden vænnet dig til den danske levemåde?
”Det tog mig lidt over et år at falde til, men jeg bliver aldrig 100 procent dansk igen, ligesom jeg aldrig var 100 procent spansk i Spanien. Jeg tror, at når man først har været ude at opleve verden og har haft en hverdag der, så vil man automatisk gemme på det bedste fra begge steder. Det fylder meget.”
 
Jeanett Christensen driver nu sin egen virksomhed, Estilo Blomsterdesign.
 
Hvordan fungerer det?
”Jeg arrangerer bl.a. bryllupper, jeg har faste kunder så som virksomheder, som jeg leverer blomster til, og så underviser jeg og har workshops for professionelle. Det går rigtig godt. Arbejdsmæssigt er jeg på rette hylde her. Her er kultur for det, jeg udbyder, og en vis værdsættelse. Jeg er ret sikker på, jeg ikke nogensinde var kommet så langt fagligt i Spanien. På dette område har hjemflytningen været det rigtige for mig.”
 
Spansk kropssprog
Udover det arbejdsmæssige og manglende smil, hvordan trives du så?
”Hverdagen er meget anderledes og mere stressende her end i Spanien, så der er ikke mange vaner, jeg har kunnet føre videre i mit danske liv. Men jeg forsøger så vidt muligt at være impulsiv og udnytte min frihed til at gøre ting i min fritid, som jeg har lyst til netop i det øjeblik.”
 
Har du ellers taget nogle spanske skikke med hjem?
”Impulsiviteten stammer nok derfra. Og min nuværende kæreste siger, at jeg har taget noget af mentaliteten med mig. Når jeg taler spansk, ændrer jeg mig. Jeg bliver meget glad, jeg taler højere og bruger meget kropssprog ved at fægte med arme og ben. Han mener også, at jeg flirter – ikke på den krukkede måde og både med mænd og kvinder. Jeg finder det nu ikke flirtende, sådan taler og agerer man jo bare.”
 
Alt savnes
Skal du tilbage til Spanien?
”Jeg flytter ikke tilbage. Men jeg har haft en drøm at tage dertil hver fjerde eller femte måned for at arbejde. Måske i form af at arrangere bryllupper eller andre større begivenheder med blomsterudsmykninger, men jeg har ikke gjort noget ved det. Så det er kun blevet til nogle småferier i ny og næ, men slet ikke i nærheden af, hvad jeg gerne vil.
Havde jeg kunnet forene mine blomsterdrømme med mit liv i Spanien, var jeg nok aldrig taget retur til Danmark, og jeg har et ønske om en dag at kunne investere i en bolig dernede, så det kan blive mit andet hjem. At kunne rejse frem og tilbage og have det bedste ved begge steder vil i min optik være et drømmescenarie.”
 
Hvad er det, du savner?
”Jeg savner alt ved Spanien. Det er klimaet og den mere afslappede livsstil, det er madkulturen og den åbne mentalitet. Mine otte år i Spanien har stadig en kæmpe plads i mit hjerte. Jeg har aldrig af-forelsket mig i landet. Jeg får hjemvé, bare jeg taler med folk om Spanien og min fantastiske og udfordrende tid der.”
 
Vil du give et godt råd til andre danskere, der overvejer at flytte hjem?
”Man skal overveje det godt og grundigt, for det er ikke det gamle liv, man vender hjem til. Den vennekreds, der var der, da man rejste ud, har muligvis fundet andre venner, og det vil aldrig blive det samme igen.
Alt efter hvor længe man er væk, forandrer man sig, og det kan være lidt svært at komme hjem og forsøge at passe ind i det gamle puslespil. Billedet har ændret sig i alle perspektiver, og det har brikkerne også.”
Af Jette Christiansen

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

Søg på La Danesa