Det kan næppe være gået nogens næse forbi, at den berømte vandrersti el Caminito del Rey i bjergene nord for Málaga er genåbnet efter at have været lukket i en årrække. Der er imidlertid mange læsere, der har efterspurgt nogle guidelines til en tur på stien, og dem bringer vi her. Men først tager vi jer med ind til centrum af Málaga, hvor der samme dag som el Caminito del Reys genåbning, fejredes et helt andet initiativ, nemlig åbningen af et kunstprojekt i verdensklasse på Muelle Uno i Málaga. Allerede i februar 2008 mødtes Málagas borgmester Francisco de la Torre med Frankrigs daværende ambassadør i Spanien, Bruno Delaye, til en fodboldkamp på La Rosaleda og idéen om at få det franske museum Pompidou til Málaga tog sin begyndelse. Resultatet af dette uofficielle møde kan nu opleves i bygningen el Cubo på havnen i Málaga på den fornemme adresse Muelle Uno.
Franske Pompidou er et af de mest interessante kulturelle centre i Europa med en kombination af moderne og visuelle kunstværker og berømte malerier af fx Pablo Picasso. Kunsten her kan også opleves i børnehøjde, da mange af de interaktive værker er rettet mod de små størrelser, som eksempelvis en række af håndspejle, udstyret med forskellige detaljer, som skæg, øjenbryn etc., der giver børnene mulighed for at “skifte” ansigt. Flere steder sidder der noget, som minder om en dukke, i loftet, og ved hjælp af en lysprojektion af kunstnerens ansigt samt videoklip taler denne til de besøgende. Planen er, at Pompidou Málaga de næste fem år skal have hjemsted på havnen i Costa del Sols kulturby nr. ét, hvorefter aftalen skal genforhandles. Indtil da har Málaga eneret i Spanien til at promovere sig med navnet Pompidou. Efter aftalen om museet i Málaga har de franske arrangører fået blod på tanden til at åbne flere lokale Pompidou-centre rundt om i verden, hvor Mexico nævnes som én af mulige destinationer for det populære museum.
Pompidou i Málaga er i to plan foruden den store glasskulptur på toppen med farvet glas, og tæller til sammen 6.300 m2. Heraf er 2000 m2 afsat til traditionelle kunstværker, 1.665 m2 er reserveret til den permanente samling, som består af tre afdelinger samt en central plads på etage 0. Derudover har de midlertidige kunstværker fået tildelt 365 m2 i underetagen, og her findes også et auditorium med plads til 128 personer, et undervisningslokale samt et cafeteria og den obligatoriske souvenirbutik. Málaga Kommune har afsat hele 4,2 millioner euro årligt til projektet, der kommer fra la Agencia Pública, som for nyligt blev etableret. Heraf går 2,07 millioner euro til Centro Pompidou, en million euro betales for lån af kunstværker og for at kunne promovere sig med navnet, og 1,07 millioner euro går til udgifter forbundet med transport, forsikringer og teknisk personale. Byggeriet har i sig selv kostet 6,7 millioner euro, hvilket er 50 procent mere end det budgetterede beløb. Til at dække de mange udgifter forventer kommunen at indtjene 990.000 euro årligt på entrébilletter fra de godt 250.000 estimerede besøgende i el Cubo på havnen. Desuden har man meddelt, at en håndfuld sponsorer vil bidrage med tre millioner euro i løbet af de fem år, og forskellen mellem indtægterne og udgifterne løber således op i godt 2,5 millioner euro. Om Pompidou, sammen med de andre store museer i byen, vil formå at få sat Málaga på det kulturelle verdenskort og skabe vækst i byen, må fremtiden vise. De næste fem år kan byen i hvert fald bryste sig af at være hjemsted for et af Europas mest interessante museer.
Åbningstider: 9.30 – 20.00 onsdag til mandag med undtagelse af 15. juni og 15. september, hvor museet er åbent fra 11.00 – 22.00.
Priser: Indgangsbillet (den permanente udstilling plus den midlertidige): 9 euro – og 5,5 euro hvis man er over 65 eller studerende og under 26.
Permanent udstilling: 7 euro – og 4 euro hvis man er over 65 eller studerende og under 26.
Midlertidig udstilling: 4 euro – og 2,50 hvis man er over 65 eller studerende og under 26.
El Caminito del Rey Interessen for genåbningen af Caminito del Rey har været enorm – godt hjulpet af Lonely Planet’s rejsebog, som tildeler stien en plads blandt verdens mest attraktive turistattraktioner. Man kan bestille adgangsbillet til stien på internettet, og de første måneder siden åbningen d. 28. marts har længe været udsolgt. Mere end 35. 000 mennesker havde således bestilt billet til den spektakulære tur i april og maj. Hele 5,5 mio. euro er investeret i at gøre Caminito del Rey (som fik sit navn efter Kong Alfonso XIII’s besøg i 1921) sikker nok til at kunne give 250.000 gæster om året et risikofrit 2,7 km langt adrenalin-kick. Hele gåturen er på små otte km, og der er mulighed for at blive fragtet tilbage til udgangspunktet i bus.
Billetter: 600 personer (børn skal være min. otte år) får adgang til El Caminito hver dag, og man skal bestille billetten på www.caminitodelrey.info. Der er gratis adgang – indtil videre. Det er påkrævet at bære hjelm (en sådan kan lånes på stedet).
Sådan kom er du frem: Fra Málaga tager du A-357 til Ardales og fortsætter videre på MA-444 til El Chorro og El Caminito del Rey – ca. 50 min. Man kan tage toget fra Málaga (ca. 45 minutter) til El Chorro. Fra togstationen er der godt 2 km til El Caminito.
Åbningstider: I sommerhalvåret (1. april til 1. nov.) er stien åben mellem kl. 10 og 17, resten af året mellem kl. 10 og 14. Stien er åben fra tirsdag til søndag undtagen d. 24., 25. og 31. december og 1. januar.
Af Christine Petersen, christine@norrbom.com (Fotos: Christine Petersen og Málaga turistråd)
Christine Petersen, christine@norrbom.com (Fotos: Christine Petersen og Málaga turistråd)
Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com. Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.
We use cookies on our website to give you the most relevant experience by remembering your preferences and repeat visits. By clicking “Accept All”, you consent to the use of ALL the cookies. However, you may visit "Cookie Settings" to provide a controlled consent.
This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may affect your browsing experience.
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.