Det danske magasin i Spanien
shutterstock 241631041

Jeg anbefaler et kosttilskud til en kunde og siger, at produktet er en vigtig antioxidant. Kunden kigger lidt på mig og siger: “Vi hører om antioxidanter alle vegne, de er omtalt alle steder, det er efterhånden svært at vide, hvad man skal tro på. Én dag skrives og siges der én ting, en anden dag en anden ting. Gør de noget for os? Og hvad gør de?” Det er virkelig svært at forholde sig til alle de forskellige sundhedstips, der dukker op i hobetal hver eneste dag, men her er, hvad jeg svarede min kunde.
 
Frie radikaler
Antioxidanter er stoffer, der modvirker iltning og som beskytter os fra de frie iltradikalers skadelige virkning ved at neutralisere dem.
Frie radikaler er kemiske stoffer, der skaber den nedbrydende iltning, der finder sted overalt i vores krop og i naturen. Frie radikaler nedbryder langsomt dine celler. Selvom deres levetid er kort, kan de nå at forvolde rigtig meget skade. Det antages, at de angriber vores celler 100.000 gange pr sekund.
Frie radikaler er også vigtige for os i et vist omfang, idet der ikke kan foregå kemiske reaktioner i kroppen uden frie radikaler. De hjælper bl.a. mod virus og bakterieangreb.
Når de frie radikaler begynder at akkumulere, bliver de farlige. Så begynder de at nedbryde vores blodceller, vores hjerne, ja, hver eneste celle sågar vores DNA. Efterhånden som vi ældes, øges ødelæggelsen fra de frie radikaler, og eksperter mener, at 99% af vores ældningsproces skyldes frie radikaler.
De frie radikalers påvirkning fremmes bl.a. af rygning, også den passive, hvilket medvirker til en alt for tidlig aldring af huden. Cigaretrøg vrimler med frie radikaler. Rygere har ofte så rynket en hud, at det svarer til 10 år mere i forhold til ikke-rygere. Som ryger er du også ekstra udsat for lidelser i dine øjne f.eks. både grøn og grå stær, idet de frie radikaler nedbryder vævet i øjnene.
Andre påvirkninger fra frie radikaler er luftforurening, stress, junkfood, medicin, kemikalier m.m.
 
Antioxidanter
Antioxidanter er stoffer der, som ovenfor nævnt, modvirker iltning og skal tilføres kroppen enten gennem kosten eller en via af kosten kombineret med kosttilskud.
Nogle forskere mener, at mængden af antioxidanter i vores krop spiller en afgørende rolle for vores livslængde. Der er forskere, der har fundet ud af, at antioxidanter kan forynge et aldrende immunsystem. Efterhånden som vi ældes, svækkes immunsystemet og vi bliver sårbare overfor sygdomme.
Det er vigtigt, at vi får antioxidanter flere gange dagligt, mest fra grønsager og frugt, grøn te, hvidløg, gurkemeje m.m. men også gennem visse kosttilskud, Antioxidanterne skal tilføres over dagen, fordi antioxidanter også forsvinder hurtigt ud af kroppen igen, undtagen nogle af dem, der bliver længere tid.
Antioxidanter beskytter mod tungmetaller og andre giftstoffer og sygdomme. F.eks. yder antioxidanter en væsentlig beskyttelse mod udviklingen af leddegigt.
Det er nødvendigt med antioxidanter til at styre kolesterolniveauet – hvor meget LDL (det dårlige) man har i forhold til HDL (det gode).
 
Kosten
Sørg for at få så ren en mad som muligt. Økologisk mad indeholder færre giftstoffer og flere næringsstoffer.
Sørg for rigelig indtagelse af friske grønsager og frugter. Antioxidanter bør i første række komme fra kosten tilføjet gode kosttilskud.
Peberfrugter er rige på antioxidanter, der styrker din krop. Gulerødder har et højt indhold af betakaroten og er en god antioxidant. Du finder mange andre karotenoider i grønsager som broccoli, grønkål, spinat ligesom løg og hvidløg har en masse phytokemikalier, der fungerer som antioxidanter.
Appelsiner og andre citrusfrugter er fyldt med både C-vitaminer og kalium. De røde grapefrugter indeholder godt med lycopen. Rosiner, bær, især blåbær og aronia er fyldt med C- E – vitaminer og visse phytokemikalier, der er med til reducere de frie radikaler. Aronia regnes med sine næringsrige sorte bær for en af de stærkeste antioxidanter i verden.
Chaga er en af de nyere kendte meget stærke antioxidanter. Det er især de sidste 40 år, den er blevet tildelt opmærksomhed. Det er en svamp, der vokser på levende birketræer f.eks. i den nordlige del af Finland.
Chaga findes i mange forskellige kombinationer, f.eks. i pulverform, som ekstrakt eller ren m.m. Chaga er mest kendt som hjælp til cancer, HIV og svampelidelser. Den er også gavnlig overfor andre lidelser eller bare som forebyggelse. Den kan købes blandet med kaffe. Kaffen smager absolut vidunderligt. Du får kaffens opkvikkende virkning sammen med sundheden fra chaga. Den er blevet et must for mig, når jeg nyder min kaffe. Chaga indeholder en utrolig mængde fantastiske stoffer.
Sørg for at få gode fedtstoffer, men vær opmærksom på, at de bedst indtages med antioxidanter. Det er antioxidanterne, der holder fedtstofferne i fin form til deres specifikke virkninger. Fedtstoffer kan, uden antioxidanter, forvandles til giftig forharsket fedt.
Spis gode kvaliteter af nødder og gerne solsikkekerner, græskarkerner, hørfrø og sesamfrø.
Husk også de sunde krydderurter som oregano, dild, rosmarin og pebermynte. De rangerer højt på antioxidantlisten.
Af kød kan det være godt med hjerter fra ko, kyllingelever og fisk som laks, makrel og sardiner.
Drik en god kvalitet grøn te, der indeholder gode antioxidanter.
 
Kig ind til Anni’s Vitalshop i Fuengirola, Los Boliches, Nerja eller Elviria, hvor jeg og mit team af dygtige medarbejdere kan give dig tips til at få den rette mængde antioxidanter til at holde de frie radikaler fra døren.
Af Anni Dahms, Syge-& Sundhedsplejerske, Biopat og Ernæringsvejleder

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.