Tempelriddernes korstog i Spanien var første skridt mod en ny verdensorden

Tempelriddernes korstog i Spanien var første skridt mod en ny verdensorden

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email
shutterstock 212841490
I 2011 bragte La Danesa en artikel om tempelridderne og deres aktiviteter på Bornholm. Manden bag den historiske udredning var Erling Haagensen, KulturBornholms konsul i Almuñécar, som nu er udkommet med en ny bog om “Tempelriddernes hemmelige plan”. Denne gang går turen til Spanien, hvorfra Tempelridderne forsøger at skabe en ny verdensorden, der skal forene det essentielle fra de tre førende religioner i verden – kristendommen, islam og jødedommen.

 

Ordenens opståen og magt

I år 1118 i datidens Jerusalem opstår en ny religiøs orden, der kalder sig for tempelridderne, og gennem fortællinger og sagn er den blevet holdt i live helt frem til i dag. Det var en kristen orden, men alle stifterne stammede fra jødiske familier. Ni burgundiske adelsmænd grundlagde Ordenen, og det menes, at deres blodslinje fører helt tilbage til det gamle Israel – og til kong David. De var således kristne jøder, og tolerancen over for andre religioner forblev et væsentligt karaktertræk gennem hele Ordenens levetid.
Ordenen har fra begyndelsen af stærke bånd til pave Urban II, som tilhører de burgundiske adelsslægter. Også Aragoniens konge, Ramiro I, er forbundet med denne slægt, og i 1089 indgår de to en aftale om, at kongeriget Aragonien skal være en vasalstat underlagt paven. Tempelridder Ordenen opstår efterfølgende i 1118, og i 1127 får de pavens officielle anerkendelse. Omkring år 1130 deltager de militært stærke Tempelriddere i kampen for at generobre den Iberiske Halvø, der på daværende tidspunkt var på arabiske hænder under Córdoba Kalifatet – og de opnår en betydelig magt i de fleste spanske kongeriger i Nordspanien. I Aragonien er kong Ramiro I nu død, og hans søn Alfonso I, der har formået at forene kongerigerne Aragonien, Navarre og Castilien, sidder nu på troen. Blot fire år senere i 1134 ligger Alfonso I dog for døden, og da han ingen arvinger har, testamenterer han Aragonien til Tempelridder Ordenen, som således får legitim ret til dette kongerige. Det viser, ifølge Erling Haagensen, Tempelriddernes indflydelse i Spanien på det tidspunkt, hvilket havde stor betydning for Ordenen, der gik med hemmelige planer om, at det sydeuropæiske land skulle fungere som springbræt for at nå deres endelige mål – en ny verdensorden.
Testamentet bliver imidlertid afvist af adelsfamilierne i de tre kongeriger, og Ordenen må glemme at få herredømmet over området – for nu. Da Alfonso I ingen arvinger har, overgår kongeherredømmet således til hans bror, Raimiro II, som på daværende tidspunkt lever som munk. Han frigøres fra sit cølibatløfte, gifter sig og tre år efter, i 1137, kommer datteren Petronilla til verden. Raimiro vender tilbage til klosterlivet, og Petronilla bliver giftet bort i en alder af blot et år til greven af Barcelona, Ramon Berenguer, der er 24 år ældre end hende. Da Petronilla fylder 15 år fuldbyrdes ægteskabet i 1151, og sammen får de fem børn. Ægteparrets søn, Alfonso II, overtager regeringsmagten over både kongeriget Aragonien og grevskabet Barcelona, indtil han efterfølges af sin søn Peter (Pedro) II i 1196. Peter II gifter sig med Maria af Montpellier, der lige som ham, har forbindelser til Tempelridder Ordenen. Hun er nemlig efterkommer af de burgundiske hertuger, hvorfra de ni oprindelige stiftere af Ordenen også kommer. Parret får sønnen Jakob I, der senere skal vise sig at få stor betydning for Tempelridderne.
 
Erling
Erling Haagensen.
 
Den nye verdensorden
Tempelriddernes hemmelige plan er at skabe en altomfattende teokratisk stat med en Aksis Mundi, en verdensakse, der skal forbinde Europas helligsteder med det hellige Jerusalem. Denne stat skal styres ud fra guddommelige principper baseret på religionsfrihed, tolerance og en religiøs forening af de tre religioner med fødested i Jerusalem. Til det projekt mangler de dog en verdenskonge, som skal stå i spidsen for den nye verden, og det er her, Jakob I kommer ind i billedet. Jakob I bliver forældreløs i en alder af blot fem år, og inden dronning Maria dør, opretter hun et testamente, hvori hun skriver, at Tempelridderne skal stå for opdragelsen af Jakob, indtil han bliver myndig. Jakob er således den perfekte kandidat til jobbet som verdenskonge. Han er direkte slægtning til burgundiske hertuger, retmæssig konge og er så ung, at han kan opdrages efter Tempelriddernes idealer og overbevisninger. Da Jakob I bliver voksen, påbegynder han således en erobring af de spanske kongeriger, hvor han vil udbrede Ordenens verdenssyn. I 1229 får han kontrol over Mallorca, hvor de forskellige religiøse grupperinger får tildelt deres eget bykvarter og stor selvstændighed. Dernæst gælder det Valencia, hvor Jakob efter erobringen opretter et parlament og indfører civile love, som blandt andet giver borgerne ret til at afgøre stridigheder uden indblanding fra kongen. Og ifølge Erling Haagensen kan der ses mange ligheder mellem Jakob I’s idealer og dem, som vi bygger de vestlige samfund på i dag.
“Det var eksempelvis dem, der skabte handels- og banksystemet og derfor også købmændene og middelklassen,” fortæller han, da snakken falder på forbindelsen mellem Tempelridderne og de vestlige samfund med USA og uafhængighedserklæringen i spidsen. På flere punkter kan Tempelriddernes idealer sammenlignes med nutidens. Det drejer sig blandt andet om religionsfrihed, selvstændighed i de enkelte regioner, samlet under én regering, borgerrettigheder og domstolenes uafhængighed af statsmagten.
Tempelridder Ordenen opløses i 1312, efter den franske konge og paven dømmer dem for kætteri, arresterer og henretter alle medlemmerne. At tempelridderne ikke gjorde mere modstand, har siden hen undret flere eksperter på området. For Erling Haagensen er der kun én forklaring:
“Det vigtigste for dem var, at idéerne levede videre, ikke at de selv gjorde det.”
Levn fra Tempelridderne kan således opleves flere steder i verden, men det måske nok vigtigste, de har efterladt sig, er bevidstheden om en ny verdensorden, som stadig mærker de vestlige samfund, vi kender i dag.
 
Vil du læse mere om Tempelriddernes korstog i Spanien, kan bogen købes for 349 kr. på: https://www.saxo.com/dk/896-aar_erling-haagensen_indbundet_9788792500403
 
Læs også La Danesas artikel om Tempelridderne på Bornholm her: http://www.ladanesa.com/temaadebat/3603-bedraget-pa-bornholm
Af Christine Petersen, christine@norrbom.com

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

DANESA

PLUS+

SPAR 20%

00
Dage
00
Timer
00
Minutter
00
Sekunder

Spar 20% på dit første år med DanesaPlus+

Brug koden:

plus2021

Søg på La Danesa