Lille af fysik men stor på succes. Spaniens mægtigste mand i den finansielle sektor døde i sidste måned. Kun et hjertestop kunne tage livet af Banco Santanders ejer og direktør, Emilio Botín. Hans konkurrenter havde for længst givet op.
Danmark havde Mærsk. Og Spanien havde Botín. Der er store lighedstræk mellem de to succesrige erhversfolk. Mærsk Mc-Kinney Møller overtog det lille rederi, Rederiet Svendborg, efter sin far og gjorde det til et af verdens største. På samme vis overtog Emilio Botín den lille upåagtede provinsbank, Banco Santander, efter sin far og gjorde den til Europas og en af verdens største banker. Store ambitioner, hårdt arbejde og rettidig omhu, har været de tre vigtigste elementer bag succeshistorien Banco Santander.
Revolutionede bankverdenen
Det var en ambitiøs og målrettet Emilio Botín, der i 1986 satte sig for bordenden til Banco Santanders bestyrelsesmøde. Igennem næsten 30 år havde han siddet med ved bordet, men i en meget stille og tilbageholdende rolle, som knægten der ikke havde for vane at sige bestyrelsesformanden, som var farmand, imod. Stille og tilbageholdende er også en meget passende beskrivelse af Banco Santanders daværende rolle i den spanske finansverden. Det var en lille provinsbank, som var milevidt fra at kunne spise kirsebær med de store banker i Madrid og Barcelona. Men Botín led ikke af mindreværdskomplekser. Han udnyttede et hul i skatteloven og lancerede nye typer konti, som gav kunderne nogle attraktive skattefradrag. Han introducerede også nye typer hypotekslån og nogle nye højrentekonti, som for alvor gav banken nye kunder – og masser af kapital, som skulle investeres. Botín havde nemlig en klar plan for, hvordan han ville ekspandere og revolutionere bankverdenen.
Bankkrisen i Spanien i starten af 90’erne fik konkurrenten Banesto på glat is. Det havde Botín luret, og han var klar med et købstilbud. Få år efter fusionerede han med Banco Central Hispano fra Madrid, og så var den lille provinsbank fra Santander pludselig blevet til en af de helt store drenge i den spanske finansverden. Emilio Botín forstod at købe rigtigt, og billigt, med opkøbet af Banesto. Og tilsvarende forstod han at fusionere med den rigtige bank på det rigtige tidspunkt. Han var ekspert i at effektivisere sin bank og få én plus én til at blive tre. Nogle mente han var lidt for smart, men både konkurrenternes og skattevæsenets anklager mod ham, om at sælge ulovlige investeringsprodukter og give ulovlige skattefradrag blev i retten fejet af bordet. Tilsvarende fik han hurtigt hevet kastanjerne ud af ilden, da det kom frem, at han, sammen med sin bror, havde en hemmelig konto i Schweiz med 2.000 mio. euro. Botín kunne nemlig, i modsætning til andre fremtrædende personer i samme situation, overbevise pressen og folket om, at det var en familiearv, og at han gladeligt havde betalt ti procent i skat for at få amnesti.
Ud i den store verden
Samtidig med at Banco Santander voksede i Spanien, blev de første frø sået i det store udland. Banken indgik strategiske alliancer og opkøbte aktier i udenlandske banker som Banco San Paolo (Italien), Royal Bank of Scotland, First Union og Abbey National. Ved Banco Santanders indtræden i disse banker, steg værdien af aktierne hurtigt så markant, at Botín & Co. havde likviditet til at fortsætte den store ekspansion. Derfor kunne Banco Santander allerede i 90’erne også satse stort på Sydamerika, hvor banken specielt i Brasilien, Chile, Venezuela og Mexico hører til blandt de allerstørste. Emilio Botín forstod at alliere sig og opkøbe aktier i de rigtige banker, i de rigtige lande på det rigtige tidspunkt. Der blev skabt vækst og arbejdspladser, og Emilio Botín lavede sig en af Spaniens største, private formuer. Ved sine opkøb, fusioner og strategiske alliancer revolutionede han Banco Santander og den finansielle verden. For inden han kom til i ’86 var disse elementer fuldstændig uhørte i den spanske bankverden.
Botín så rødt
På en trist, halvtåget efterårsdag i ’86 gik den nyudnævnte bankdirektør en tur langs havnefronten i sin nordspanske hjemby, Santander. Botín måtte spørge en forbipasserende om vej, og denne brugte en rød butiksfacade som referencepunkt, for at Botín kunne finde sin destination. Den røde facade sås tydeligt, også selvom det var halvtåget. Ved årsskiftet, få måneder efter, fik samtlige Banco Santanders filialer nye facader. Og alt med bankens navn og logo blev udskiftet. For Emilio Botíns bank skulle ses. Tydeligt – og overalt. Den lysegrønne farve, som indtil da var bankens farve, duede ikke længere. Nu skulle alt være knaldrødt. Og det gjaldt også påklædningen. Alle fremtrædende medarbejdere bærer rødt slips, og Botín selv, som ikke var så meget til bælter, bar røde seler. “Det gør jo ikke noget, man kan ses. Specielt når man har noget godt at byde på,” udtalte Botín humoristisk for et par år siden, da han iført rød blazerjakke præsenterede årsresultatet for aktionærerne.
Tilsvarende passer det røde logo unægtelig godt sammen med Ferraris røde Formel 1-biler. Emilio Botín har investeret skyhøje summer i at få den spanske Formel 1-kører Fernando Alonso til Ferrari. Og på at få Banco Santander logo’et på de hurtige biler. Og det har været alle pengene værd, for kendskabet til Banco Santander blev på verdensplan næsten femdoblet efter at samarbejdet startede. Specielt i Sydamerika, England og Asien er kendskabet til banken steget. Emilio Botín har altid investeret kraftigt i sport. Men har kun villet handle med de allerbedste. Således var Banco Santander sponsor for golfspilleren Seve Ballesteros, som i øvrigt også var hans svigersøn, under dennes storhedstid. Det samme gjaldt, da Banesto i 90’erne lagde navn til cykelholdet med Miguel Indurain. I dag bruges krudtet så på Fernando Alonso.
Kvinde ved roret
Emilio Botíns bisættelse var præget af et massivt opbud af ledende politikere, erhversfolk, verdenspressen samt hans store familie. Deriblandt den ældste af hans seks børn, Ana Patricia Botín, som nu er klar til at tage over efter sin far. Hun er 54 år, og siden sit 21. år har hun været beskæftiget i den finansielle sektor. Hun er historiens første kvindelige bankdirektør i Spanien, og kun tiden kan vise, hvordan hun vil klare sig i en fortsat temmelig mandsdomineret verden. Noget tyder dog på, hun er gjort at samme stof som sin far, og bestemt ikke lider af komplekser. “I skal nok komme til at høre fra mig. Jeg er ikke bange for at gå mine egne, nye veje,” er hendes hidtil eneste ord til til pressen.
Fra sit kontor i Santander kan hun se over til det nye teater og multikulturcenter, Centro Botín, som flot pryder kystlinien i den nordspanske by. Det blev den sidste gave fra Emilio Botín til sin by. Præcis som Operaen på Københavns havnefront blev Mærks Mc-Kinney Mølles sidste gave til sin by.
Også farvel til Mr. El Corte Inglés
I september tog spansk erhvervsliv også afsked med direktøren og frontfiguren i varehuskæden El Corte Inglés. Isidoro Álvarez blev, som Emilio Botín, 79 år og døde som følge af luftvejsproblemer. Han var en langt mere diskret personlighed end Botín, men mindst lige så anerkendt og accepteret i spansk og europæisk erhvervsliv. Isidoro Álvarez dedikerede sit liv til El Corte Inglés, hvor han startede helt fra bunden som bare 18-årig. Derfra arbejdede han sig op i hierarkiet, inden han i 1989 blev direktør. Med Isidoro Álvarez i spidsen blev El Corte Inglés for alvor en stor og landskendt forretning. Varehuset ekspanderede til hele Spanien og man udvidede flere steder med nye varehuse bl.a. i Málaga-provinsen, hvor man gik fra ét til fire varehuse. I ’95 opkøbte Isidoro Álvarez den nærmeste konkurrent, Galerías Preciados, som var gået i betalingsstandsning, og derefter var det ikke til at opdrive en større spansk by uden mindst én afdeling af El Corte Inglés. I 2001 åbnede varehuset sin første afdeling i Portugal, og det var i samme periode, Isidoro Álvarez udvidede varehuset med bl.a. supermarkedskæderne Hipercor og Supercor, rejsebureauet Viajes El Corte Inglés og tøjkæden Sfera. Sidste tiltag fra varehuschefens side var at få El Corte Inglés ud i Europa. Ikke fysisk men via internethandel. I dag har varehuset således en markant e-handel med England, Irland og Holland.
El Corte Inglés har i dag 208 varehuset, beskæftiger 93.300 personer og præsenterede i 2013 et overskud på 174 mio. euro. Ny mand i spidsen for El Corte Inglés bliver den 39-årige Dimas Gimeno. Han største udfordring bliver at få varehuset etableret på det europæiske marked.
